Datoen for valget til Europa-Parlamentet er i Danmark den 26. maj 2019. Kristeligt Dagblad har samlet den vigtigste information om europa-parlamentsvalget.
Hvilke partier sidder i Europa-Parlamentet? Hvonår er man stemmeberettiget? Og hvor mange medlemmer har hvert land? Der er også en test, så du efter at have indsamlet information i vores digitale univers, kan teste din viden. God fornøjelse.
Hvem fra Danmark stiller op til europa-parlamentsvalget? Og hvilke partier sidder i Europa-Parlamentet idag? Få svar på dette og meget mere i Kristeligt Dagblads tema om Europa-Parlamentet. Når du har indsamlet nok information, kan du også teste din viden i europa-parlamentsquizzen. iris Ritzau/ scanpix
Europa-Parlamentet mødtes for første gang den 10. september 1952 i Strasbourg, Frankrig. Dengang hed det dog EKSF-forsamlingen (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab). Europa-Parlamentet er den institution i EU, hvor alle de direkte valgte politikere fra EU´s medlemslande sidder. Danmark blev en del af Europa-Parlamentet ved den første udvidelsesrunde i 1973. Næste Europa-Parlamentsvalg holdes over hele Europa fra den 23. til den 26. maj 2019. I Danmark afholdes valget den 26 maj.
Antal medlemmer: 751
Antal medlemmer fra Danmark: 13
Formand: Antonio Tajani (Italien, ses på billedet ovenfor)
Det er fem år siden, at der sidst var valg til Europa-Parlamentet. Den mellemliggende periode har været en af de mest turbulente i EU’s historie. Kristeligt Dagblad har set på seks områder, som i særlig grad har betydet noget for udviklingen i Europa – og som tegner til at fortsætte med at gøre det på den anden side af valget
Hvad har EU med vores dagligdag som danskere at gøre, og hvad har Europa-Parlamentet nogensinde gjort for os? Kristeligt Dagblad giver en række bud på, hvorfor det giver god mening at stemme ved europaparlamentsvalget den 26. maj
Hvad sker der med Europa-Parlamentet, når Storbritannien på et tidspunkt melder sig ud? Kan Morten Messerschmidt beholde sin plads i Europa-Parlamentet, nu hvor han stiller op til Folketinget? Og hvordan kan det være, at Tyskland har 96 pladser at udfylde ved det kommende Europa-Parlamentsvalg, når Danmark kun har 14? Få de korte, præcise og tydelige svar her
Europa-Parlamentet har stor indflydelse på europæernes dagligdag, men hvem er de otte grupper, som de forskellige partier er samlet i på tværs af nationaliteter? Og hvad er deres mærkesager? Kristeligt Dagblad har samlet et overblik over de otte grupper i parlamentet
Hvis EU-modstanderne og skeptikerne vinder europaparlamentsvalget på søndag, er det slut med det europæiske fællesskab, frygter kunsthåndværker Diego Tolomelli, som ser sig selv som del af en stadig mere hjemløs og desperat proeuropæisk venstrefløj i Italien
Katrin Klemm voksede op i en kristen familie under det ateistiske DDR-regime og oplevede Berlinmurens fald som teenager. ”Vi glemmer, hvor meget godt EU har bibragt os, fordi det hele er blevet en selvfølge,” mener den 43-årige østtysker, der har hjemme ude på landet i Brandenburg
Det er på tide, at Polen holder op med at være høflig over for EU-stormagter som Tyskland og Frankrig, mener den 45-årige Dominika Obutelewicz-Mejor fra Wroclaw. Hun håber på et mere polskdomineret Europa-Parlament efter valget, men er også bekymret for den interne splittelse i Polen
Valget til Europa-Parlamentet er noget helt særligt i Storbritannien, for den kommende Brexit betyder, at de nyvalgte vil sidde i ganske kort tid. Skolelæreren Sally I’Anson fra provinsbyen Malmesbury har altid følt sig som en del af Europa. Hun stemte imod Brexit i sin tid og vil også stemme nu, men frygter en fremtidig nationalistisk ø-mentalitet
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, forsøger at overvinde den tillidskløft, som åbnede sig med de gule veste, der siden november tæller mere end 300.000 utilfredse aktivistiske borgere
Ungarn er på mange måder et splittet land, og fortællingen om Viktor Orbán er mere nuanceret end den fordømmende dækning, den omstridte nationalkonservative premierminister får i vesteuropæiske medier. Teologen István Kapin fra Debrecen mener, at resten af EU kan lære af Ungarn
Her på øen for Sydsjællands østkyst er man dagligt i forbindelsen med Europa. I turistbranchen, på museet, på havnen og med hensyn til planerne om et udrejsecenter på Lindholm. Kristeligt Dagblad har ledt efter EU i Stege på Møn og bedt inspektør og arkivar på det lokale museum, Susanne Outzen, forholde sig til unionen i hverdagen
Estland er både blevet medlem af EU og Nato, siden landet fik selvstændighed i 1991, men sovjettiden og Rusland spøger stadig i det baltiske land. For den 27- årige tjener Jüri Türkei spiller EU’s frie bevægelighed lige så stor en rolle som fortidens sovjetiske besættelse
Til maj skal Danmark vælge 14 nye medlemmer til Europa-Parlamentet. Men hvem stiller op for hvilke partier? Kristeligt Dagblad har samlet et overblik over de 10 spidskandidater.
De etablerede og førende europæiske partier fik aldrig samlet vælgerne omkring deres dagsorden. De har mistet deres flertal i Strasbourg, skriver tysk journalist
De kristne værdier fik et bedre valg på Europas nationalkonservative højrefløj end på den traditionelle kristendemokratiske midte. Det kan føre til voksende polarisering mellem kristne værdier og sekularitet i det nye EU-Parlament, mener ekspert
Selvom Venstre fik et fantastisk valg til Europa-Parlamentet, er vælgerne drejet voldsomt til venstre med lille v. Holder det også om en uge, rykker Mette Frederiksen ind i Statsministeriet, om end hendes regeringsforhandlinger kan blive vanskeligere
Analyse
Af Britta Søndergaard, Vibe Lønstrup og Kristoffer Kristensen
Europa-parlamentsvalget viser, at bekymringen over klimaforandringerne går på tværs af de politiske fløje. Bekymringen for klodens fremtid former en ny politisk identitet, og europæisk politik vil i stigende grad være kendetegnet ved en grøn-sort skillelinje, lyder det fra flere sider
Sprog er en nøgle til at forstå præcis hvor identitetsstærke de europæere er, som de valgte europa-parlamentarikere snart skal lede. Netop på det punkt adskiller kontinentet sig fra andre dele af den vestlige verden
Kristeligt Dagblad besøger i artikelserien Folkets Europa en række EU-lande og taler med de borgere, der snart skal til stemmeurnerne i de 28 medlemslande. I denne artikel har vi talt med den italienske glaskunstner 45-årige Diego Tolomelli, der har udsmykket adskillige kirker
Hvis EU-modstanderne og skeptikerne vinder europaparlamentsvalget på søndag, er det slut med det europæiske fællesskab, frygter kunsthåndværker Diego Tolomelli, som ser sig selv som del af en stadig mere hjemløs og desperat proeuropæisk venstrefløj i Italien
Europa-parlamentsvalget er en generalprøve på folketingsvalget, men partierne har forspildt muligheden for at satse stort på, at et godt resultat på søndag kunne smitte af på folketingsvalget
Ved EU-valget, der går i gang i Holland og Storbritannien i dag, kan vælgerne flere steder for første gang stemme på tværnationale partier. Polariseringen omkring de højrenationale partier har gjort valgkampen til den mest europæiske nogensinde