EU's medlemslande vil love yderligere støtte til Ukraine i form af både våben og penge, når de mandag og tirsdag mødes til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Det vil heller ikke skorte på fordømmelse af Rusland for at blokere for eksporten af hvede fra Ukraine, og dermed bruge den truende fødevarekrise som et våben, ifølge det udkast til en sluterklæring, som har cirkuleret i europæiske medier.
Men en sjette sanktionspakke med et stop for import af russisk olie bliver der næppe tale om.
Trods intense forhandlinger er det ikke lykkedes at få især Ungarn med på forslaget om at udfase olieimporten, som skulle være hovedhjørnestenen i en ny bølge af sanktioner mod Rusland og dermed standse strømmen af valuta fra EU, der bidrager til at finansiere den russiske krig i Ukraine.
I et brev til formanden for Det Europæiske Råd har den netop genvalgte ungarske premierminister, Viktor Orbán, meddelt, at han slet ikke vil diskutere sanktionspakken ved topmødet.
”Det ville være uhensigtsmæssigt at diskutere sanktionspakken, hvis vi ikke er enige,” skiver Orbán i brevet, som blandt andre Financial Times har læst.
Orbán sætter dermed endnu en gang tommelskruerne på sine partnere i EU, og diplomater har op til topmødet spekuleret i, hvad den ungarske regeringsleder forventer at få ud af at spænde ben for sanktionspakken. Orbán, som også er den mest prorussiske af de europæiske stats- og regeringsledere, har tidligere været skeptisk over for sanktioner mod Rusland.
Ifølge den ungarske regering vil det koste mindst 135 milliarder kroner at ændre den ungarske olieinfrastruktur, mens EU-Kommissionen har lagt 15 milliarder kroner på bordet til at hjælpe især Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet med at klare sig uden den russiske olie.
Ungarsk undtagelsestilstand
Orbán møder også op med en dugfrisk ændring af den ungarske forfatning. Den har gjort det muligt at indføre en ny undtagelsestilstand med ekstra magtbeføjelser til regeringslederen denne gang på grund af krigen i Ukraine. Og det vil næppe gavne forhandlingsklimaet i Bruxelles i betragtning af den i forvejen anspændte diskussion om Ungarns respekt for retsstaten.
Men Christian Kvorning Lassen, underdirektør i Institut for Europæisk Politik i den tjekkiske hovedstad Prag, vurderer ikke, at Orbán umiddelbart har et ønske om at benytte olieembargoen som pression mod EU for eksempel i den såkaldte paragraf 7-sag om Ungarns respekt for retsstaten.
”Jeg tror ikke, at konflikten om retsstaten skal kædes direkte sammen med sanktionspakken, i hvert fald ikke som den primære forklaring. De økonomiske omkostninger er potentielt reelle nok. Men det går fint i spænd med Orbáns overordnede anti-EU-narrativ og ønske om at omdefinere EU og styrke den nationale ret til selvbestemmelse. Og eftersom det er et centralt mål for EU-Kommissionen at ramme Ruslands olie, står EU til at tabe mere end Ungarn i kampen om sanktionspakken,” siger Christian Kvorning Lassen.
EU har allerede standset importen af kul fra Rusland, og som straf for støtten til Ukraine har Rusland selv lukket for leverancerne af olie til Polen og Bulgarien.
Hidtil har afhængigheden af den russiske olie forhindret en embargo, men inden for de seneste uger har Tyskland overvundet sin modvilje, og det har muliggjort et forslag fra EU-Kommissionen, der sigter mod at udfase importen ved årets udgang.
Men man skal ikke skal sætte næsen op efter en aftale, før de 27 stats- og regeringsledere mødes igen i slutningen af juni, lød udmeldingen fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
”Man skal ikke stirre sig blind på topmødet mandag og tirsdag,” sagde hun i sidste uge og lod forstå, at forsinkelsen især skyldes tekniske vanskeligheder med at lukke for den russiske oliehane i de lande, som er mest afhængige af den russiske olie.
Tre mulige scenarier
Det er også det argument, den ungarske udenrigsminister Peter Szijjarto førte frem forleden ved en pressekonference i den ungarske hovedstad, Budapest.
”Først skal vi have løsninger, og så kan vi diskutere embargo,” sagde han.
EU-Kommissionen har fået både Tjekkiet og Slovakiet med på vognen efter at have lagt 15 milliarder kroner på bordet til at omstille infrastrukturen oven i de 1500 milliarder kroner, som vil blive frigjort til en overordnet omlægning af den europæiske energiforsyning frem til 2027.
Viktor Orbán er kendt for at foretrække den direkte konfrontation med sine politiske kolleger frem for at give efter ved de forhandlinger, der går forud. Og han møder styrket op i Bruxelles efter sin gedigne valgsejr ved parlamentsvalget i april. Han har tidligere ønsket, at embargoen begrænses til olie, der importeres ad søvejen, mens import via pipelines undtages. Hvilket i praksis ville holde hele den ungarske import ude af embargoen.
”Der er umiddelbart tre mulige scenarier,” vurderer Christian Kvorning Lassen.
”Enten formår EU at sætte foden ned overfor Ungarn, eller også opblødes sanktionerne i en sådan grad, at hjørnestenen, olieembargoen, forsvinder. Eller også må der gives betragtelige finansielle indrømmelser for at bevare sanktionspakkens tænder,” siger Christan Kvorning Lassen.
Som en sidste udvej kan de 26 øvrige stats- og regeringsledere isolere Ungarn og hver især vedtage en embargo uden om EU. Men det ville være et betydeligt indhug i EU’s evne til fælles beslutninger, netop som topmødet også forventes at diskutere fælles initiativer i forhold til et styrket forsvarssamarbejde.
”En eventuel opblødning af sanktionspakken, for eksempel i form af en særlig overgangsperiode for Ungarn, kan komme på tale, men ville omvendt også sætte en negativ præcedens og samtidig forære Orbán en stor indenrigspolitisk sejr. Begge dele vil man selvsagt gerne undgå fra EU's side,” siger forskeren.