Der er forandringer i gang i disse år, hvad angår maskuliniteten.
Ofte svinger diskussionerne om maskulinitet frem og tilbage mellem de to positioner, hvor mænd enten er traditionelle machomænd, som er skyld i alle ulykker og ikke kan ændre sig, eller tabermænd og klynkere, som ikke kan finde ud af noget, som bliver overhalet af kvinderne og er den nye undertrykte gruppe.
Her kan det være vigtigt at få et historisk blik på, hvad der sker, og hvor manden er på vej hen.
Fra midt i 1960’erne og frem udfoldede der sig en bevægelse og en udvikling, der dramatisk rystede og forandrede samfundet, som det havde set ud før og efter Anden Verdenskrig: Kvinderne kom ud på uddannelsesstederne og arbejdsmarkedet og kom med i samfundslivet på helt nye måder.
Det skabte ændringer i mange af hverdagslivets grundpiller: i parforholdene, i familierne, på arbejdspladserne, i politik og i alle øvrige dele af samfundet.
Kvinderne selv forandredes af denne udvikling, og ikke mindst betød de mange modsætninger i forandringerne nye problemstillinger i livet både for den enkelte kvinde og hendes familie og for arbejdspladserne.
Det var og er stadig vanskeligt at forene og integrere de forskellige livssfærer, som hjem, arbejde og samfund udgør. Det, der kræves på arbejdet, er ikke gangbart i familien; det at tage på et kursus kan tage tid fra familien; det at tage sig af et barn, der har behov for sine forældre, kan betyde konflikter i forhold til arbejdspladsen osv.
Du kan købe bogen "Mænds sundhed og sygdomme" her.
Disse modsætningsforhold og komplikationer har siden 1970’erne været bestemmende for udformningen af den moderne kvindes liv og psyke.
Siden århundredeskiftet synes der for alvor at være sat en forandring i gang i mænds liv og hverdag, som kan sammenlignes med kvindernes situation for 40 år siden. Mændene, eller i det mindste mange af dem, er i en bevægelse, der blandt forskellige udviklinger består i:
• fra arbejdslivet og arbejdspladsen at nærme sig hjemmet, omsorgsrollen og familielivet
• fra gennemsnitligt at være det højest uddannede til at blive det lavest uddannede køn, og endog det køn med flest uden uddannelse
• at blive i flertal i landdistrikterne og i mindretal i visse storbyområder
• at de produktionsområder med arbejdspladser, som mændene traditionelt har været næsten alene om at besætte, bliver lukket, uden at de erstattes af nye arbejdspladser til mændene
• at blive opdaget og opdage sig selv som køn i sundhed og sygdom, i udsathed, i kriminalitet m.v. og at opdage, at her går det ubetinget dårligst for mændene på samtlige områder
• at de snævre rammer for, hvordan en mand og det maskuline skal være, har været i opløsning siden 1960’erne og stadig er det, så vi i dag snarere må tale om maskuliniteter i flertal eller om den mangfoldige maskulinitet, hvilket giver helt nye friheder til mænd.
Hvor markante og betydningsfulde disse forandringer bliver, og om de får samme betydning, som kvindernes forandrede livsforhold fik, er umuligt at vide på forhånd. Det er dog allerede nu klart, at forandringsprocessen har både positiv og negativ indflydelse på mændene, familierne og samfundet.
Der er mange positive ting i det, at mænd nu i langt større grad end nogensinde tidligere engagerer sig i familieliv på en ligestillet måde; at de er med ved deres børns fødsler; at mange mænd nu for første gang i historien har nært samvær med deres børn helt fra starten, og at mænd kan spille på langt flere strenge i deres roller og i deres identitet end tidligere set.
Men det er også sådan, at mange mænd i disse år konfronteres med nøjagtig de samme modsætningsforhold imellem arbejdsliv og engagement i familien, som kvinder har måttet forholde sig til gennem de sidste 40 år.
Mændene møder dem imidlertid nu i omvendt rækkefølge, hvilket dog ikke gør modsætningerne mindre sønderrivende eller lettere at løse.
Hvordan og hvorvidt disse forandringer vil spille ind på mænds sundhed og sygdomme er svært at sige noget om på nuværende tidspunkt.
Der er tegn på, at der er sket noget, og at mænd er blevet mere engageret i deres krop, helbred og velbefindende; fx er antallet af mænd, der i de sidste fem år har fået taget et forbyggende helbredstjek steget markant (Illemann Christensen m.fl. 2012).
Men hvorvidt dette er et led i en almindelig samfundsudvikling, herunder indførelse af sundhedstilbud på arbejdspladserne eller generelt i forbindelse med arbejdet, er det ikke muligt at sige noget fornuftigt om endnu.
Vi kan dog tillade os at tro, at forandringerne i billedet af det maskuline, udviklingen i mænds situation i samfundet, flere tilbud om sundhed på arbejdspladserne, mænds større engagement i faderskabet og den øgede opmærksomhed på mænds sundhed generelt alt sammen vil medvirke til at ændre mange mænds sundhedsadfærd til det bedre.
Dog er der i disse nye udviklingstræk ikke så meget, der kan gavne de mindst uddannede og økonomisk dårligst stillede mænds sundhed. Især for denne gruppe er der behov for nye tiltag fra sundhedsvæsnets side.
Du kan købe bogen "Mænds sundhed og sygdomme" her.
Chefpsykolog Svend Aage Madsen er en del af Kristeligt Dagblads nye familiepanel. Du kan stille ham spørgsmål om mænds sundhed og sygdom her.