Færre end frygtet er døde under coronakrisen

Nye tal fra Danmarks Statistik peger på, at bekymringen for overdødelighed under coronakrisen har været overvurderet

I Sankt Peterborg er der oprettet massegrave for alle dem, der dør af covid-19. Så slemt er det langt fra i Danmark. Det viser nye helt tal fra Danmarks Statistik.
I Sankt Peterborg er der oprettet massegrave for alle dem, der dør af covid-19. Så slemt er det langt fra i Danmark. Det viser nye helt tal fra Danmarks Statistik. Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix.

I marts fik folkekirkens præster besked på at tælle, hvor mange kister de kunne have på køl i deres kapeller. Krematorier blev spurgt, hvor mange de eventuelt kunne kremere om dagen. Og i regionerne blev der tjekket op på antallet af ligposer, urner og kister, de havde til rådighed.

Frygten var, at coronakrisen, som dengang kun lige var begyndt, skulle føre til flere dødsfald, end samfundet kunne håndtere, og der var generelt en bekymring for, hvor mange der ville dø af den nye virus herhjemme.

Meget tyder dog på, at bekymringen for overdødelighed under coronakrisen har været overvurderet. I går offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal, som viste, at i alt 40.258 danskere er døde i årets tre første kvartaler. For samme periode sidste år var tallet 40.274, hvilket betyder, at der altså er 16 færre dødsfald i år. Sammenligner man med tidligere år, er tallene også meget gennemsnitlige, siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder i Danmarks Statistik.

”Hvis vi kun ser på andet og tredje kvartal, hvor coronakrisen var i gang, så er der knap 300 flere døde i år i forhold til samme periode sidste år. I en normal verden ville man se den forskel som udtryk for almindelige udsving. Det er så tæt på at være det samme, at vi ikke havde kommenteret forskellen, hvis ikke det havde været for coronakrisen,” siger hun.

De seneste tal viser, at der er registreret 750 coronarelaterede dødsfald i Danmark. At det samlede antal døde i Danmark ikke er meget højere end normalt, kan ifølge Dorthe Larsen skyldes, at andre dødsårsager har været mindre hyppige under krisen, som for eksempel influenza eller trafikulykker.

En af de faggrupper, som følger statistikken for dødsfald i Danmark tæt, er landets bedemænd. Og hos Begravelse Danmark, som har begravelsesforretninger over hele landet, er udviklingen i år da også blevet fulgt mere nøje end normalt, siger direktør Mogens Balling.

”Vi har 52 bedemænd ansat over hele landet, og vi holder øje med, om der skulle komme ekstra pres på nogen af dem, eller om de omvendt har en lavere aktivitet end normalt. Da vi i foråret hørte om dødstallene i udlandet, kom vi jo til at frygte, at vi ville få svært ved at følge med. Men nogle måneder inde i krisen kunne vi godt se, at det snarere pegede i den anden retning,” siger han.

I sidste måned interviewede TV Syd en bedemand, der reserverede 200 ekstra kister, da coronakrisen begyndte i Danmark. Men siden havde han haft 60 færre dødsfald end normalt, hvilket betød, at han måtte afskedige en medarbejder. Mogens Balling kender ikke til bedemænd, der på samme måde skulle være hårdt pressede lige nu, men økonomisk kan han se, at flere for tiden vælger anderledes eller mindre ceremonier, ligesom der i flere tilfælde bliver købt færre blomster og billigere kister i forbindelse med dødsfald. Derudover er det Begravelse Danmark, der tager sig af dødsfald, hvor danskere dør i udlandet, og den afdøde skal fragtes tilbage til Danmark. De opgaver har der været markant færre af, siden coronakrisen brød ud.