Prøv avisen

Vi skal være lykkelige, når vi er på arbejde

"Arbejdsglæde er en speciel ting især i Norden. Vi har en protestantisk arbejdsetik, hvor vi tilrettelægger arbejdsglæde som et fælles projekt. Det står i kontrast til USA, hvor man er individualiseret i sin egen karriere, og hvor kollegaerne er konkurrenter. Det er også kun i Danmark, at udtrykket god arbejdslyst findes, fordi arbejdsglæde er noget især danskere higer efter," siger arbejdsmarkedsforsker. Foto: Henrik Sørensen

Det er ikke kun i vores privatliv, at vi skal være lykkelige. Også på arbejdspladsen bliver der fokuseret på "strategisk lykke" som medarbejderstrategi, og det kan lykkechefer hjælpe med

De fleste arbejdsdygtige mennesker har en chef. I større virksomheder er nogle medarbejdere måske også vant til, at de har en økonomichef eller en it-chef.

Men nu er det heller ikke sjældent, at en chef også skal have ansvar for lykkeniveauet på arbejdspladsen. Det kan en såkaldt "chief happiness officer" (lykkechef red.) bruges til.

Lykkecheferne kan hjælpe virksomheder med at få større arbejdsglæde, og de er en del af en tendens, hvor flere og flere arbejdspladser fokuserer på arbejdsglæde som en strategisk værdi. 

”Det gør en virksomhed som Google for eksempel, og på nationalt plan er arbejdsglæde også en strategi for Irma. Luftfartsselskabet South West Airline siger ligeledes tydeligt, at deres vigtigste strategiske prioritet er, at medarbejderne er glade,” siger Alexander Kjerulf, som er selvstændig chief happiness officer i sit firma "Arbejdsglæde nu". 

Hans opgave er at hjælpe virksomheder med at skabe større arbejdsglæde blandt medarbejderne. Et job han blandt andet har udført for legetøjsgiganten LEGO, it-firmaet Microsoft, hotelkæden Hilton, olie- og energiselskabet Shell, computerfirmaet HP og teknologi- og konsulentvirksomheden IBM.

Ligeledes har begrebet "strategisk lykke" ifølge Alexander Kjerulf vundet indpas på mange danske arbejdspladser. Ved strategisk lykke bruger virksomheden - som navnet måske antyder – lykke som en strategi til at få deres medarbejdere til at yde bedre.

”Der er to grunde til, at strategisk lykke er godt for en arbejdsplads. For det første er der penge i strategisk lykke, fordi glade arbejdspladser tjener flere penge. Samtidig er der et etisk aspekt, fordi ens job har meget stor indflydelse på dig som menneske,” siger Alexander Kjerulf. 

At lykkestrategier ikke kun finder sted i vores privatliv, men også er rykket ind på arbejdsmarkedet, overrasker ikke Bent Greve, der er lykkeforsker og professor på Roskilde Universitet ved Institut for Samfund og Globalisering.

”Lykke er kommet på dagsordenen i Danmark, fordi Danmark adskillige gange er udråbt til verdens lykkeligste land. Jeg tror, nogle virksomheder gerne vil være med på den bølge, samtidig med at virksomheden har en interesse i at fremme produktiviteten,” siger Bent Greve.

Ifølge Bent Greve kan arbejdsgiveren ikke definere, hvornår et menneske er lykkeligt. Men hvis ledelsen ved, hvad der gør medarbejderne glade på arbejdspladsen i løbet af dagen, kan ens arbejdsplads bidrage til glæde og en større sammenhæng mellem job og privatliv.

”Arbejds- og familielivets samspil har stor betydning for folks tilfredshed og lykke. Det er vigtigt, at de to ting spiller sammen,” siger Bent Greve, der er skeptisk i forhold til, at lykke på arbejdspladsen kan klares med et enkelt kursus eller et foredrag.

”Det handler også om at kigge på relationen mellem medarbejderne og ledelsen og give redskaber til at finde ud af: Hvad gør mig glad? Hvad gør mig lykkelig?” siger Bent Greve.

Også Louise Luxhøi, der er selvstændig erhvervspsykologisk konsulent i firmaet Happylab.dk, er skeptisk, når det handler om, at lykke skal være den endegyldige vision på arbejdspladsen.

”Det kan godt blive et lidt pudsigt krav, at man skal være lykkelig i sit arbejdsliv. Man skal passe på, at lykke ikke bliver et mål i sig selv, og at det ikke bliver en præstation at være lykkelig. For så kommer begrebet til at være lig med alle de andre ting, vi skal, når vi er på arbejde, og så kan det have en negativ effekt. Strategierne til at opnå mere glæde og positivitet er virkelig effektive, måske skal vi bare bruge et andet ord end lykke,” siger Louise Luxhøi. 

Alexander Kjerulf mener ikke, at arbejdslivet blander sig unødigt i medarbejdernes privatliv ved at implementere lykkestrategier som en del af arbejdshverdagen. 

”Arbejdsglæde er en følelse, og følelser er private, fordi de tilhører dig. Men man skal huske, at vi som mennesker har følelser både derhjemme og på arbejdet, og de følelser kan vi ikke pakke væk i de 8 timer, vi er på arbejde hver dag. Derfor er det altafgørende, at en virksomhed gør, hvad den kan, for at medarbejderne er glade,” siger Alexander Kjerulf og påpeger, at mennesker med positive følelser laver et bedre stykke arbejde. 

Én af de arbejdspladser, der har benyttet sig af Alexander Kjerulfs' virke som chief happiness officer, er it-afdelingen i forsikringsselskabet Topdanmark.

”Vores medarbejdere skal være motiverede og have lyst til at yde det optimale. Det er ikke nok, at de bare er her. Her er det vigtigt, at du har lyst til at være proaktiv og selv byde ind. Det gør man kun i et arbejdsklima, hvor der er rart at være, hvis de måske har et skrantende familieliv uden for arbejdet,” siger Peter Madsen Lundqvist, der er underdirektør og it-udviklingschef i TopDanmark Forsikring og Pension.

Ifølge Peter Madsen Lundqvist er det en investering for virksomheden, at arbejdspladsen forholder sig til, om medarbejderne er velbefindende, når de er på arbejde.

Ét af de redskaber, som it-medarbejderne hos Topdanmark har fået med ved at samarbejde med chief happiness officeren Alexander Kjerulf, er, at udvalgte møder begynder med, at hver mødedeltalger fortæller om en positiv oplevelse, vedkommende har haft i ugens løb. Dét i sig selv bidrager til en opløftet stemning, mener Peter Madsen Lundqvist.

"At starte dagen med en god historie fra hver enkelt medarbejder medvirker til en positiv tilgang, når man er på arbejde. Når medarbejderne opfordrer til en god historie, får vi et øget fokus på de gode resultater, vi opnår," siger Peter Madsen Lundqvist. 

Det at være godt tilpas på arbejdet og have arbejdsglæde i de opgaver, man varetager, er et særligt dansk fænomen, som i høj grad findes på danske arbejdspladser, mener Henning Jørgensen, der blandt andet forsker i arbejdsmiljø ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

"Arbejdsglæde er en speciel ting især i Norden. Vi har en protestantisk arbejdsetik, hvor vi tilrettelægger arbejdsglæde som et fælles projekt. Det står i kontrast til USA, hvor man er individualiseret i sin egen karriere, og hvor kollegaerne er konkurrenter. Det er også kun i Danmark, at udtrykket god arbejdslyst findes, fordi arbejdsglæde er noget især danskere higer efter," siger Henning Jørgensen.