I 2013 blev 18.872 ægtepar skilt i Danmark. Et af parrene var Søren Dahl og hans ekskone, som sidste forår gik fra hinanden efter 12 års ægteskab. Forinden var gået måneder med stadig hyppigere og mere konfliktfyldte skænderier. Søren Dahls ekskone ønskede, at de skulle forsøge at redde ægteskabet ved at gå i parterapi, men han var kørt fast og så ikke andre udveje end en skilsmisse.
Parrets to fælles drenge på 9 og 11 år enedes de om at have på skift syv dage ad gangen. Men fordi Søren Dahl oplevede, at hans ekskone begyndte at stille flere og flere urimelige krav i forbindelse med skilsmissen, meddelte han hende, at han ønskede, at Statsforvaltningen skulle stadfæste den syv-syv-ordning, de havde aftalt mundtligt. Han frygtede, at hun ellers ville løbe fra aftalen.
Og i Statsforvaltningen kom de. Men det blev på helt andre betingelser, end den 42-årige familiefar fra Fyn havde forestillet sig.
Godt en måned efter bruddet kom sønnerne nemlig efter en uge hos moderen ikke hjem til deres far som aftalt. I stedet fik han fra børne- og ungeforvaltningen i den kommune, de bor i, besked om, at drengene sammen med deres mor var flyttet på et krisecenter et hemmeligt sted i Danmark.
Umiddelbart efter modtog han også et brev, hvoraf det fremgik, at han var blevet meldt til politiet for vold mod sine børn i perioden foråret 2013 til den 1. juli 2013. Anmeldelsen kom fra den medarbejder i kommunen, der havde talt med Søren Dahls ekskone i forbindelse med, at hun flyttede på krisecenteret.
”Hvad sker der her?, tænkte jeg. Jeg blev fuldstændig paf og følte total afmagt over alle de beskyldninger, jeg fik i hovedet, og som jeg ikke kunne gøre andet ved end at sige, at det ikke passede,” siger han om beskyldningerne, der indtil videre har resulteret i godt 1o måneder uden samvær med sine børn.
Søren Dahl står ikke alene i den situation. En undersøgelse foretaget over tre måneder i 2010 af Familiestyrelsen, viser, at Statsforvaltningen traf afgørelser om samvær i 944 sager. I 91 af dem henholdsvis ophævedes eller suspenderedes samværet. Det fremgår ikke, hvor mange af de forældre, der mistede samværet, der var fædre. Men eftersom samværsforælderen i dag i 87 procent af tilfældene er faderen, kan det med rimelighed formodes, at størstedelen var mænd.
Jesper Lohse, formand for Foreningen Far, vil ikke forholde sig specifikt til Søren Dahls sag og pointerer, at der er sager, hvor faderen vitterlig er voldelig, og hvor der kan være grund til at ophæve samværet. Men han påpeger, at foreningen stadig oftere involveres i sager, hvor fædre fanges i et spind af løgne og uberettiget mister forældremyndighed og samvær som følge af anklager om både vold og seksuelt misbrug.
Søren Dahl er også begyndt at miste håbet om at se sine to sønner igen. Selvom han den 6. september 2013 modtog et brev fra Fyns Politi om, at man havde stoppet efterforskningen om vold begået imod hans sønner, fordi ”der ikke var rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart”, vejer ekskonens og børnenes ord tilsyneladende tungere, mener han.
Den 4. juli 2013 lidt mere end en måned efter bruddet skulle Søren Dahl og hans ekskone have været til det møde i Statsforvaltningen, som han havde ønsket. Men ekskonen aflyste mødet dagen forinden, fordi hun mente at have fået for sent besked og kun ville deltage, hvis hun havde en advokat med.
Søren Dahl blev frustreret over aflysningen, som han opfattede som ren chikane, og ifølge sagsakterne, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i, blev han ifølge sin ekskone så vred, at han truede hende på livet, hvilket fik hende til at flytte på krisecenter med de to sønner.
Søren Dahl fortæller, at han selvfølgelig blev frustreret og skuffet over, at hun aflyste mødet i Statsforvaltningen og tilmed kunne gøre det uden nogen form for sanktioner. Men truet hende på livet har han ikke, fastholder han.
På krisecenteret har ekskonen fortalt, at Søren Dahl i årevis har udsat hende for fysisk og psykisk vold, og også børnene har berettet om, hvordan deres far har slået både dem og deres mor. Kommunen, som familien boede i, iværksatte derfor i august sidste år en indsats med en familieterapeut, som skulle arbejde med alle fire familiemedlemmer og ikke mindst få forbedret de to drenges trivsel. Det tiltag var Søren Dahl glad for han håbede, at det kunne få hans ekskone til fornuft, og at det ville komme frem, at beskyldningerne om vold var falske.
Alle fire nåede at mødes med terapeuten, og af sagsakter, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i, fremgår det blandt andet, hvordan de to drenge blev ellevilde, da terapeuten fortalte dem, at de måske havde mulighed for at ses med deres far efter halvanden måned uden samvær. Så langt nåede de imidlertid aldrig. Ekskonen afbrød nemlig terapiforløbet hun havde ikke tillid til terapeuten, står der i papirerne om årsagen.
Men for Søren Dahl vardet bare endnu et tegn på, at hun bevidst forsøgte at forhindre ham i samvær med de to drenge. Hun blev bange for, at terapeuten havde gennemskuet, at hun talte usandt og havde manipuleret drengene til at sige, at deres far havde slået dem, mener han.
”Du kan jo tydeligt se i papirerne fra terapeuten, at hun er kritisk over for nogle af de ting, som min ekskone siger, og at hun har gennemskuet, hvad det er, hun forsøger at gøre. Og så snart min ekskone opdagede det, stoppede hun forløbet og sagde, at hun nok selv skulle sørge for terapi. Det forstår jeg bare ikke, at kommunen uden videre accepterer,” siger Søren Dahl.
I udtalelsen fra familieterapeuten nævnes det, at Søren Dahls ekskone ikke ved, hvilket klassetrin hendes drenge går på og heller ikke kender navnene på deres klasselærere, som hun aldrig har mødt. Det fremgår også, at hun på et møde med familieterapeuten, krisecenterets medarbejdere og hende selv får spillet de professionelle ud mod hinanden og fordrejer nogle af de ting, der er sket hos familieterapeuten, så de ikke stemmer overens med virkeligheden. Familieterapeuten skriver direkte, at det ”er stærkt bekymrende, at hun kan opleve situationer så forskelligt fra det, der rent faktisk foregik”.
Men alt ovenstående har Statsforvaltningen måske slet ingen viden om, når den afgør, om Søren Dahl skal have samvær med sine drenge. Det er godt nok den institution, der træffer afgørelser i sager om samvær, når forældrene ikke selv kan finde ud af det, men den er ikke forpligtet til at indhente informationer fra børnenes hjemkommuner. Det bekræfter flere advokater, som Kristeligt Dagblad har talt med, ligesom Statsforvaltningen selv og den pågældende kommune kan fortælle det samme.
Som det er nu, skal Statsforvaltningen kun indhente informationer hos andre parter, i det øjeblik den skønner det nødvendigt.
Helle Larsen, der er formand for Danske Familieadvokater, mener, at det er problematisk, at skotterne mellem kommune og Statsforvaltningen er så tætte, som de er.
”Vi hører om kommuner, der forsøger at afgive udtalelser til Statsforvaltningen uden at få lov, og om kommuner, der gerne vil spørges, men som ikke bliver det. Jeg mener, at Statsforvaltningen alt for ofte underbelyser sagerne. De er ikke kritiske nok, men følger for ofte blindt den børnesagkyndige. Nogle gange oplever jeg, at sagsbehandlerne er for dårlige til at læse erklæringer og ikke kan se, når der er tale om partsindlæg, ligesom nuancer ofte ikke fanges. Fordi en udtalelse kommer fra et kvindekrisecenter eller en læge, kan det jo godt være et partsindlæg og ikke en erklæring, der kan godtages ukritisk,” siger hun og fortsætter:
”De børnesagkyndige får lov til at præge sagsbehandlingen og afgørelserne i meget høj grad. Det betyder, at de børnesagkyndige ved deres referater af børnesamtalen eller undersøgelse reelt kommer til at træffe afgørelsen. Det rejser retssikkerhedsmæssige problemer og skubber juraen ud af sagsbehandlingen. Vi ved kun meget lidt om, hvilken uddannelsesmæssig baggrund de børnesagkyndige har, hvordan sagerne fordeles mellem dem, og hvem der bestemmer, hvilken børnesagkyndig der skal behandle hvilken sag,” siger Helle Larsen.
”Vi oplever også, at det under et møde, som enten holdes af en børnesagkyndig, eller hvor en børnesagkyndig medvirker, kan være svært selv for en trænet jurist at få klarhed over, om den børnesagkyndige nu vejleder eller undersøger. En del af problemstillingen er, at man har skabt en familielovgivning, der kun passer til de relativt velfungerende og slet ikke fungerer i de sager, hvor konfliktniveauet er højt,” siger hun.
Hos Statsforvaltningen mener kontorchef Bente Koudal Sørensen, at kritikken er helt urimelig og ganske udokumenteret.
”Statsforvaltningen skal i alle sager undersøge, hvad der er bedst for det enkelte barn, ligesom Statsforvaltningen i sine afgørelser skal oplyse, hvorledes man har undersøgt, hvad der er bedst for barnet. Og til det bruger Statsforvaltningen en bred vifte af redskaber,” siger hun.
Bente Koudal Sørensen oplyser, at Ankestyrelsen, der tager sig af klager over Statsforvaltningens beslutninger, i 2013 kun hjemviste 58 ud af 28.000 sager om forældremyndighed, bopæl og samvær til fornyet behandling, hvilket, påpeger hun, vidner om et grundigt arbejde fra Statsforvaltningens side.
”Det er altså endog en meget lille del af Statsforvaltningens arbejde, der ikke kan siges at være tilstrækkeligt undersøgt eller begrundet, og vi arbejder hver eneste dag på at gøre tingene så godt som muligt,” siger hun.
For en uges tid siden fik Søren Dahl lov at læse den børnesagkyndighedsundersøgelse igennem, som skal være med til at afgøre, om han fremtidigt får samvær med sine børn. Meget tyder på, at han ikke gør psykologen, der har lavet børnesagkyndighedsundersøgelsen, har nemlig allerede nu advaret ham om, at det endelige udfald formentlig bliver, at han ikke vil få samvær med sine børn.
I forbindelse med undersøgelsen er alle fire familiemedlemmer blevet hørt, ligesom moderen er blevet observeret i sit samvær med de to drenge. Den mulighed har Søren Dahl ikke fået, og det undrer ham.
”Jeg er bare blevet fortalt, at det ikke var muligt, fordi jeg ikke har set børnene så længe. Men jeg er jo blevet kørt fuldstændig ud på et sidespor. Siden juli sidste år har jeg kæmpet for at få lov at se mine børn. Først holdt hun børnene væk fra mig et halvt år, så hun endte med at få forældremyndigheden over dem, fordi man vurderede, at de efter et halvt år uden kontakt til mig var tættest knyttet til hende. Nu forhindrer hun mig med løgne og fordrejninger i at få samvær med mine børn. Det er så uretfærdigt et system, hvor det åbenbart kan betale sig at forhale tiden bevidst. Vi siger, at vi lever i et samfund, hvor man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Men sådan er det bare ikke i mit tilfælde,” siger han og fortsætter:
”Jeg har gjort alt, hvad jeg er blevet rådet til. Har holdt mig fra skolen og mine drenge, fordi jeg fik at vide, at det ville være bedst for dem, og at tiden ville arbejde for mig. Jeg har udleveret alle de ting til min ekskone, som Statsforvaltningen har bedt mig om. Men se, hvor jeg står nu. Jeg har mistet alt. Jeg er en familiefar, og så med ét bliver børnene bare revet væk fra mig og samfundet siger endda, at det er helt legalt.”
Tilbage står han med udsigten til at gå glip af at se sine to drenge vokse op. Kun hvis de på et tidspunkt ønsker at se ham, bliver det en mulighed. Et par gange har der været optakt til, at de kunne mødes, men hver gang er det røget i vasken, og Søren Dahl er ikke i tvivl om, at det er drengenes mor, der påvirker dem negativt. Han er også sikker på, at det er hende, der har påvirket dem i en grad, så de nu siger, at han har slået dem. Og opholdet på krisehjemmet har kun været en del af hendes strategi for at forhindre ham i at få børnene, mener han.
På den parcelhusvej, hvor familien indtil sidste sommer boede, har naboerne været vidner til den optrappede konflikt mellem Søren Dahl og hans ekskone, der sidste forår eskalerede, da politiet blev kaldt ud til husspektakler. Flere af de naboer, som Kristeligt Dagblad har talt med, stiller sig uforstående over for anklagerne om vold.
”Hans drenge har altid hængt på ham og kravlet op og ned ad ham, og den tilknytning ville de aldrig have til ham, hvis han slog dem. Det tror jeg simpelthen ikke på,” siger en af naboerne, der sammen med sin hustru har skrevet en indberetning til kommunen, fordi parret er bekymret for, at drengene skal være sammen med en mor, der i deres øjne fuldstændig fordrejer virkeligheden.
Indtil sidste sommer var det altid Søren Dahl, der lavede lektier med drengene, siger han, ligesom det var ham, der havde al kontakt til skolen, kørte børnene til sport og var deres sociale bindeled til omverdenen. Da Søren Dahl valgte at gå fra sin kone, trak det gulvtæppet væk under hende, det er han ikke i tvivl om. Det var ham, der tjente penge og passede hus og børn, nu forsøger hun at hævne sig ved at forhindre ham i at se sine børn, mener han. Søren Dahl går i terapi for at bearbejde sin sorg, skriver dagbog hver dag og træner for at udholde tilværelsen.
”Min hverdag er hård, fordi jeg har en kæmpe sorg over ikke at få lov at se mine børn. Samtidig skal jeg hele tiden forklare folk, hvorfor der ikke sker noget, hvorfor jeg ikke får lov at se dem. Men jeg har en ekskone, der er så ekstremt manipulerende hun er velformuleret og kan styre en samtale fuldstændig på en måde, som jeg slet ikke kan. Men efterhånden føler jeg ikke engang, at jeg kun kæmper mod hende, jeg kæmper lige så meget mod systemet,” siger Søren Dahl, der ved at fortælle sin historie håber at kunne være med til at forhindre, at andre udsættes for det samme som ham.
”Jeg føler ikke, at der er nogen i systemet, som har lyttet seriøst til min historie. Men efterhånden ved jeg, at jeg ikke er den eneste far, der står i denne situation, og nu håber jeg bare, at min historie kan være med til at sætte fokus på, hvor let det er at sætte en forælder ud af spil i sine børns liv ved falske anklager om vold.”