Prøv avisen

Man skal kunne gå til lægen, hvis man har ondt i ægteskabet

Mens flere og flere familier i Danmark går i opløsning, har nordmændene øjensynligt fundet en måde at knække skilsmissekurven på. Her er skilsmissetallene de seneste 10 år faldet med 12 procent. Det samme gælder antallet af separationer, der er reduceret med næsten 17 procent i samme periode. Foto: Iris

Et truet parforhold skal have hjælp fra det offentlige på lige fod med borgere med fysiske og psykiske lidelser, mener psykologer. Ifølge økonom vil en effektfuld skilsmisseforebyggelse betyde milliardbesparelser for samfundet

Når du får ondt i en tand, får du tilskud fra staten til at få tjekket tandsættet hos din tandlæge. Hvis du får en depression, vil det offentlige give tilskud til psykologbehandling, hvis din læge udskriver en henvisning. Men når ægteskabet knirker, og en familie er i fare for at gå i opløsning, gør staten ingenting. Og det er problematisk.

Det mener psykolog Mattias Stølen Due fra Center for Familieudvikling, der tilbyder parterapi samt kurser i fælles forældreansvar, børnegrupper og uddannelse af fagfolk landet over. 
 
”Det problematiske er, at det offentlige kun giver tilskud til individuelle lidelser – og ikke til for eksempel to mennesker, der har svært ved at leve sammen. At have problemer i samlivet kan gøre lige så ondt som andre lidelser, og vi ved fra forskningen, at angst og depression samt parforholdsproblemer hænger uløseligt sammen,” siger han og understreger, at han ikke er i tvivl om, at en øget forebyggelsesindsats i Danmark vil kunne betale sig på længere sigt - blandt andet fordi man vil kunne undgå det øgede sygefravær, stressdiagnoser og mistrivsel hos børnene, som ofte følger i kølvandet på en skilsmisse. 

I Center for Familieudvikling har man de seneste fire år tilbudt de såkaldte PREP-kurser (Prevention and Relationship Enhancement Program, red.), og centeret er i gang med et større forskningprojekt sammen med Aarhus Universitet for at finde ud af, hvordan kurserne påvirker parforholdets udvikling.

Meget tyder dog på, at de har en effekt: En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) i Danmark viser, at PREP-kurset er en succes, når man måler direkte på antallet af skilsmisser blandt par, der har gennemgået kurset. 70 procent af deltagerne i undersøgelsen oplevede desuden, at omfanget af konflikter i hverdagen svandt markant ind.
 
I Norge har man de seneste 10 år haft fokus på skilsmisseforebyggende kurser og psykologisk rådgivning til par i krise, og samlivs- og forældrekurser er et offentligt tilbud til alle par med børn under 16 år – herunder også de såkaldte PREP-kurser.

Og forebyggelsen virker: De norske skilsmissetal er de seneste 10 år faldet med 12 procent. Det samme gælder antallet af separationer, der er reduceret med næsten 17 procent i samme periode. Frode Thuen, der er professor i psykologi ved Senter for kunnskapsbasert praksis på Bergen University College, er ikke i tvivl om, at udviklingen skyldes de norske myndigheders investering i det skilsmisseforebyggende arbejde de seneste 10 år.

Ifølge ham er samlivsproblemer et statsanliggende i Norge – og de norske politikere bakker næsten enstemmigt op om den forebyggende indsats. Spørgsmålet er, hvorfor vi ikke har gjort det samme herhjemme i Danmark, hvor skilsmissetallene de seneste år kun er gået den gale vej?

Ifølge Mattias Stølen Due har de danske politikere længe været ramt af berøringsangst over for emnet:

”Traditionelt set har det været sådan, at man ikke ville blande sig i det private, og det at støtte initiativer, der hjælper parforhold i knibe, opfattes som en statslig indgriben i familiernes frihed,” siger han og understreger, at det dog er begyndt at ændre sig.

Hvilken en rundrigning på Christiansborg også viser: Både S, R, SF og Enhedslisten er således nu klar til at lade sig inspirere af den norske skilsmisseforebyggelse. Som Socialdemokraternes børne- og familieordfører Julie Skovsby (S) siger, så vil det være ”det bedste for både familien, samfundet og økonomien”.

En række eksperter og fagpersoner fra social- og statsforvaltningen, som Kristeligt Dagblad har talt med den seneste uges tid, er da også overbeviste om, at forebyggelse af skilsmisser kan betale sig selv hjem i kroner og ører.

”Det er dokumenteret at forebyggelsen har en effekt, og der er i mine øjne ingen tvivl om, at det vil være godt for samfundet og familien, hvis man sikrer, at skilsmisseforebyggelse og samlivskurser bliver et gratis tilbud til alle,” siger Ask Elklit, der er professor i psykologi på Videnscenter for Psyko-traumatologi ved Syddansk Universitet. 

Hvad skilsmisser koster det danske samfund er imidlertid ikke kortlagt, blandt andet fordi det er et overordentligt kompliceret regnestykke, forklarer Las Olsen, der er privatøkonom i Danske Bank. Han kan derfor heller ikke – ligesom en række andre økonomer, som Kristeligt Dagblad har talt med – give et reelt bud på, hvad Danmark ville kunne spare, hvis skilsmissetallet faldt med 12 procent som i Norge.

”Men det er klart, at hvis man kan få færre enlige forsørgere, vil det give lavere offentlige udgifter, da enlige forsørgere er dyre for samfundet og let kan koste op mod 30.000-40.000 kroner om året. Hvis skilsmisseforebyggelsen virker, og man kunne få færre enlige forsørgere, vil de offentlige udgifter derfor formentlig falde. Og det er sandsynligvis også et tal, der kan tælles i milliarder,” siger han. 

Det endelige spørgsmål er, om det virkelig kan være statens ansvar at hjælpe danskere, der har ondt i ægteskabet? 
 
”Det er selvfølgelig ikke kun statens ansvar – det ansvar ligger også hos den enkelte familie," siger psykolog Mattias Stølen Due.

"Men vil man skabe et bedre samfund, hvor borgerne trives, vil det give mening, at staten begynder at investere mere i familierne. Vi ved, at samlivsproblemer og brud i mange tilfælde også er årsag til depression og øget sygefravær, og det er en dyr udgift for staten. Men vi skal først indse, at forebyggelse rent faktisk kan betale sig.”