Hårde tider for drømmen om ”den eneste ene”

For stadigt flere foregår jagten på den store kærlighed på internettets virtuelle slagmarker. Det nyeste skud på datingstammen er mobilapplikationer til netop dét formål. Måden at mødes på er blevet moderne, men forestillingen om, hvad den ægte kærlighed er, har ikke fulgt trop

Selvom det i dag er blevet almindeligt at finde en kæreste via datingsider på internettet, er der stadig en forestilling om, at det er bedre at møde den store kærlighed tilfældigt - at "lynet slår ned". -
Selvom det i dag er blevet almindeligt at finde en kæreste via datingsider på internettet, er der stadig en forestilling om, at det er bedre at møde den store kærlighed tilfældigt - at "lynet slår ned". - . Foto: Colourbox.

Sidste år brugte danskerne 1,2 millioner timer på forskellige dating-hjemmesider. Det viser en optælling fra Danske Medier offentliggjort i foråret 2014. Tiden brugt på netdatingsider svarer dermed til 7500 almindelige fuldtidsjob.

I de senere år er der kommet nye muligheder til, der gør det endnu lettere at lede efter kærligheden eller måske blot lidt hyggeligt selskab, idet der nu er udviklet datingprogrammer til mobiltelefoner.

Det mest kendte af disse programmer, både herhjemme og i udlandet, hedder Tinder. Faktisk er Tinder i dag så populær, at den lige nu er et af de mest downloadede programmer til smartphones herhjemme. På Tinder behøver brugeren ikke at skrive en lang tekst om sig selv for at oprette en profil.

Det kræver kun en Facebook-profil med et mere eller mindre vellignende billede og et par minutter at komme i gang.

Derfra tager Tinder ved hjælp af mobiltelefonens gps-funktion udgangspunkt i, hvor brugeren befinder sig, så man sikrer sig, at den potentielle flirt ikke er alt for langt væk.

Så går det ellers derudaf gennem programmet, hvor man præsenteres for de brugere i nærheden, der opfylder nogle simple søgekriterier, som køn og alder. Og dernæst er det ellers bare et spørgsmål om at vælge til og fra blandt de muligheder, der dukker op. Hvis personen på billedet ikke lige virker til at være sagen, kræver det ikke mere end en enkelt bevægelse til venstre med fingrene på telefonenes skærm at sige nej tak. Fanger personen til gengæld interessen, kræver det heller ikke mere end et tilsvarende strøg til højre på telefonskærmen at lade den anden vide, at man er interesseret.

Hvis den udkårne i den anden ende har gjort det samme, er der er et ”match”, og man kan begynde at skrive med hinanden.

Selvom Tinder, siden det for alvor blev populært i Danmark, er blevet mødt med en del kritik for at være meget overfladisk, da det baserer sig på førstehåndsindtryk ud fra udseendet, er det grundlæggende ikke så meget anderledes end det, der alligevel foregår hver fredag aften på et diskotek, forklarer Torben Schultz Larsen, der er sociolog ved Roskilde Universitet og har fulgt markedet for netdating tæt siden dets indtog i Danmark omkring årtusindskiftet.

Han peger på, at Tinder adskiller sig en del fra de øvrige online dating-muligheder, man har set tidligere, fordi den også er bygget op som en slags spil, hvor det at få et ”match” med en anden person får en slags funktion af at gennemføre en bane i et computerspil.

Det gør, at anvendelsen af Tinder for en stor gruppe af brugerne mere handler om underholdning end om kærestejagt.

”Der er også en del overlap mellem dem, som bruger de mere traditionelle dating-hjemmesider og så dem, der bruger Tinder. Det er som regel sådan, at hvis man dater på nettet, så gør man det gerne flere steder ad gangen. Samtidig er der dog også en stor gruppe, som primært bruger Tinder som et slags sjovt tidsfordriv og ikke for at møde den store kærlighed,” siger han.

Siden de første muligheder for at kunne finde kærligheden på nettet opstod i Danmark, er der sket en markant ændring i holdningen til det at søge efter kærligheden på nettet, fortæller Torben Schultz Larsen:

”Det er efterhånden mange år siden, at det gav mening af kalde dating på internettet for et tabu, som det måske var i begyndelsen. I dag er det at date på nettet blevet almindeligt. Enten har man selv prøvet det, eller også har ens venner og bekendte - og måske endda også forældre og bedsteforældre.”

Selvom dating på nettet ikke længere er tabubelagt, er det alligevel noget, der adskiller sig fra en norm, der går på, at der er nogle måder at møde kærligheden på, der er mere normale end andre. Derfor er det da også de færreste, der ligefrem drømmer om at fortælle omverdenen, at de har mødt den nye kæreste på internettet eller gennem Tinder.

”Der er en slags dominerende forestilling i samfundet om, hvad det gode parhold og det gode kærlighedsliv er. Ligesom kærligheden i et klassisk monogamt parforhold er den dominerende ideologi, som vi måler andre former i forhold til, så er der også nogle måder, som vi anser for mere normale og måske også rigtigere end andre at møde hinanden på - og der er det at møde hinanden på nettet måske ikke en del af det idealbillede. Det er ikke nødvendigvis noget dårligt, men det er en afvigelse fra en slags drømmeforestilling om, at kærligheden opstår uventet og 'af sig selv',” siger han.

Selvom netdating er opstået ud fra drømmen om dette møde med ”den eneste ene”, og flere datingsider gennem årene har reklameret for sig selv med en lettere kæk omskrivning af historien om at møde kærligheden ved første blik - ”kærlighed ved første klik” - så er der noget paradoksalt i handlingen med at klikke sig frem til kærligheden på nettet, lyder det fra filosof Anne Marie Pahuus.

Hun er prodekan ved Aarhus Universitet og desuden forfatter til bogen ”Kærlighed”.

For selve konceptet kommer til at arbejde imod tanken om, at der skulle findes ”en eneste udvalgt ene”, når det præsenterer mennesket for så mange muligheder for alle de andre ”eneste ener”, der også kunne tænkes at befinde sig ude på det store datingmarked.

Og hvor disse mange muligheder for at kunne finde kærligheden online måske nok er umådeligt praktiske og tidsbesparende, så er de i bund og grund ikke særligt romantiske - i hvert fald ikke i den herskende forestilling om ”romantik”, som er dominerende i vores kultur i dag.

”Vi elsker stadig i dag den gode historie om den besværlige, upraktiske kærlighed, der alligevel er så stærk, at den overvinder alt. Det er en dragende fortælling, der går helt tilbage til myter, som man kender fra middelalderen med historier som Tristan og Isolde. Det handler om, at jo mere vi skal gå igennem for den store kærlighed, des stærkere er den. Hvis den er alt for praktisk eller lettilgængelig, så er den ikke helt lige så rigtig i den forstand,” siger Anne Marie Pahuus.

Drømmen om det spontane møde med ”den eneste ene” og den helt store kærlighed forsvinder ikke lige foreløbig, mener Anne Marie Pahuus. For forestillingen om, at man kan være en andens ”eneste ene”, rammer lige ned i det, man kan betegne som et almindelig menneskeligt behov for at føle sig særligt udvalgt og - i ordets mest romantiske betydning et elskværdigt menneske.

”Denne forestilling handler dybest set om, at man gerne vil have en følelse af, at der ikke er andre, der er ligesom én, og at den anden skal have mig, skal ville mig og ikke andre. Når man så begynder at tænke, at det kun er ved mødet med 'den eneste ene' som en specifik person, at denne følelse kan opnås, kan det jo godt blive vanskeligt,” siger hun.

Pernille Østrem er sognepræst i Stefanskirken på Nørrebro i København, og hun møder til daglig en del mennesker, især i årene mellem slutningen af 20'erne og 30'erne, som har erfaringer med at lede efter kærligheden på nettet.

”Jeg taler med rigtig mange mennesker, som bruger de her medier, og det er nok ikke for meget sagt, at der er mange, der oplever den måde, det foregår på i praksis, som ret uromantisk, fordi det i sagens natur tit er ret planlagt og struktureret. Først skriver man lidt sammen, og så planlægger man at mødes i en time eller to. Det bliver nødt til at være en smule uforpligtende, når man dater på den måde, for der er jo ikke nogen, der kan holde til at involvere sig dybt i fremmede mennesker flere gange om ugen,” siger hun.

Dermed kan det kan være svært for alvor at sætte sig selv i spil i sådan en situation, fordi det giver en risiko for at blive afvist meget hurtigt, fortæller hun.

”Så tør man - måske af gode grunde - ikke lade sig selv falde ind i det, der kunne være kærlighed.”

Ifølge Pernille Østrem er det i dag ikke så meget omverdenens holdning til det at date på nettet, der kan være problematisk. Det er snarere den enkeltes holdning til det, der kan stå i vejen for et ønske om at møde ”den store kærlighed”.

”At date på nettet er for nogle forbundet med et tab af det, som man troede skulle være. Det er tabet af en drøm. Forstået på den måde, at man havde troet, at kærligheden var noget, der ligesom ville indfinde sig af sig selv hen ad vejen - at lynet ville slå ned. Hvis man har det sådan, så er det klart, at det at begynde at lede efter kærligheden aktivt på nettet er noget, der godt kan give en lidt ærgerlig følelse af, at det er plan B, man er i gang med at leve ud.”