Jeg er vokset op i en voldsomt entreprenant familie, hvor alt var muligt, og hvor der ikke blev set skævt til eksistenser, som stak uden for normen.
Vi boede i en firelænget hvidkalket lystgård ved Ry med stråtag og småsprossede vinduer. Der var marker til alle sider, og Gudenåen lå lige for enden af vores have. Det var et meget smukt sted, men også meget øde, og der var ingen nabobørn tæt på, som man kunne lege med.
I familien var min far det store omdrejningspunkt. Han havde store armbevægelser – også når det kom til druk og damer. Min mor var modvægten til alt det vilde og farlige. Hun var klippen, og hun fik tingene til at fungere, når min far ikke fungerede. Mine forældre blev skilt, da jeg var ti år gammel.
Mine forældre har lært mig at møde folk åbent, uanset hvem de er. I mit barndomshjem kom der de største originaler. På et tidspunkt havde vi en mand boende i vores gæstelejlighed. Han gik aldrig i bad og var nærmest halvt vagabond. Det var typisk min far at tage sådan en mand ind, selv om min far selv var en stor hoteldirektør og iøvrigt hadede dårlig hygiejne. Min mor kom fra et meget kristent hjem, og min far fra det modsatte. Men de var altid enige om, hvad der var rigtigt og forkert.
Min far var alkoholiker. Han drak i perioder, men når han ikke drak, så rørte han ikke en dråbe. Det betød, at der var mange skift mellem den normale, positive og vilde far og så den unormale, selvdestruktive og lige så vilde far - bare med mørkt fortegn. Jeg har nu aldrig været i tvivl om, at jeg har fået noget rigtig godt med fra min barndom. Min far skød sig selv i 2002, og når han nu skulle have et exit, så var det selvfølgelig sådan, det skulle være. Der var drama på helt til det sidste.
Jeg har et meget tæt forhold til min søster, som bor 500 meter væk. Vi er blevet galvaniseret af de oplevelser, vi har været igennem sammen. Det har været svært til tider men har styrket vores forhold. Vi to kan færdiggøre hinandens sætninger og grine af de samme ting.
Et af mine lykkeligste familieminder er, når vi om sommeren gik ned og startede vores motorbåd. Så sejlede vi til Hotel Juel Sø ved foden af Himmelbjerget og spiste hakkebøf med bløde løg og rødgrød med fløde. I dag bor jeg tre kilometer fra mit barndomshjem.
Jeg synes, at store familiefester kan være lettere anstrengende. Det at skulle trække i noget pænt tøj, bryder jeg mig ikke ret meget om. Familiefester er ufrie, fordi man sidder bænket ved et bord og skal igennem nogle bestemte ritualer.
Min kone og jeg er fortrolige med vores børn. Jeg har fortalt dem meget om min egen opvækst, så de kan se, at det altså ikke gør noget, hvis man kommer hjem og fortæller noget, som er lidt kontroversielt.
Det er svært at være ung i dag. Så er man in, så er man yt, så er man 'swag', eller hvad det nu hedder. Men hvem har bestemt, at det er smart at gå i det der tøj eller usmart at tage på den der ferie? Mine kone og jeg sørger for at fortælle vores piger, at det bestemmer de udelukkende selv. Vi lærer dem helt klassiske og ordentlige regler: Husk at være ærlig. Husk humoren, husk retfærdigheden og husk at elske din næste.
