Prøv avisen
Mine familieværdier

Simon Emil Ammitzbøll: Jeg føler mig utrolig heldig med, at mine forældre er skilt

Simon Emil Ammitzbøll har lært af sine forældre at engagere sig i fællesskabet. Foto: Thomas Lekfeldt

I folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbølls store skilsmissefamilie var der brede rammer, hvis blot man passede sine ting. Som en del af en stor søskendeflok lærte han tidligt at tage hensyn til andre

Jeg er vokset op i en moderne storfamilie. Mine forældre havde tre børn sammen, og de blev skilt, da jeg var fire år. Jeg boede som barn i en villa i Farum sammen med min mor, hendes nye mand og hans yngste barn. Mine forældre var ikke helt unge, da de fik mig, og jeg har både ældre søskende og papsøskende.

Da jeg var barn, var der stort set ikke noget, jeg ikke måtte. Mine forældre havde generelt en meget liberal tilgang til børneopdragelse, og min far har altid haft det princip, at børn kunne gå i seng, når de havde lyst, men han gad ikke at tale med dem efter 21. Jeg måtte mange ting i forhold til mine jævnaldrende, men når jeg ser på børn i dag, tror jeg, at jeg har fået en meget konservativ opdragelse. Det var vigtigt for mine forældre, at man skulle lave sine lektier, opføre sig ordentligt og tage hensyn til andre. Det der med at tage hensyn, det er måske ikke så moderne i dag.

Det var en værdi at give plads til hinanden og til den forskellighed, der er inden for sådan en stor familie, som jeg er vokset op i. Man skal tro på sig selv, og man kan, hvad man vil, hvis man gør sig umage, men man skal samtidig tage hensyn til andre. 

Min far og hans kone havde en planteskole, og der lærte jeg, at hvis man vil have noget, skal man yde en indsats. Jeg hjalp til i butikken fra ti-års-alderen og lærte der, at det sagtens kan ske, at man skal arbejde i weekenden, mens andre slapper af. Jeg synes derfor, at nogle mennesker piver lidt for meget over, hvor hårdt de har det. 

Både min mor og hendes mand var meget aktive i det lokale foreningsliv, så det er måske derfor, at jeg selv er blevet politisk aktiv. De var aktive i idræt og politik, og det der med at løfte i de frivillige fællesskaber, det var bare noget, man gjorde. 

Morgenmåltidet var det samlende i min familie. På grund af alle vores aktiviteter og engagementer i foreninger, havde vi ikke tid til at samles om spisebordet om aftenen, så det skete om morgenen i stedet. Min mor sørgede for, at der var morgenmad, og vi læste aviser og diskuterede, hvad der var sket rundt omkring i verden. Siden dengang har jeg haft svært ved at forstå folk, som ikke kan komme i gang om morgenen. 

Jeg er fra en meget kortspillende familie. Min storebror flyttede til Spanien, da jeg var dreng. Når han så kom hjem til Danmark på forretningsrejse, kunne vi sidde og spille kort til klokken fire om natten, selv om jeg skulle i skole næste dag. Hvis man passede sine ting, så var der brede rammer. 

Jeg føler mig utrolig heldig med, at mine forældre er skilt. For mange kan det være svært med papforældre, men jeg synes, at jeg har fået to ekstra forældre. Min mors mand døde desværre for et par år siden. Det var meget hårdt og trist, og det var lige så svært, som hvis jeg havde mistet en af mine biologiske forældre. 

Symbolet på at være en stor familie er, at vi mange gange har holdt jul, hvor både min mor og far og deres ægtefæller har været til stede. Når vi holder familiefester, skriver min mor altid lejlighedssangene. Men festerne er egentlig meget uformelle, og jeg er den eneste i familien, der kan lide at holde tale.

Jeg har ikke selv børn, men jeg har et hav af niecer og nevøer. Jeg arbejder hele tiden, så jeg ser dem mest til fødselsdage og andre familiebegivenheder, men jeg holder fast i princippet om at give julegaver til dem alle sammen hvert eneste år.

Det er godt at have en stor familie. Man kender altid nogen, som vil hjælpe.