Aktiv ferie med bedste

Anni Føns nyder at have sine børnebørn på ferie og kommer tættere på dem, når forældrene ikke er i nærheden. I år har hun inviteret dem på tre dages sommerskole på et naturhistorisk museum

Anni Føns besøger sammen med sine børnebørn Alvilda (fem år), Nanna (syv år) og Mads (ni år) Christiansminde Strand ved Svendborg, hvor naturvejleder Emil Sandorff fra det naturhistoriske museum Naturama viser, hvordan man fanger småfisk og dissekerer en makrel. – Fotos: Carsten Bundgaard/ritzau.
Anni Føns besøger sammen med sine børnebørn Alvilda (fem år), Nanna (syv år) og Mads (ni år) Christiansminde Strand ved Svendborg, hvor naturvejleder Emil Sandorff fra det naturhistoriske museum Naturama viser, hvordan man fanger småfisk og dissekerer en makrel. – Fotos: Carsten Bundgaard/ritzau. Foto: Carsten Bundgaard.

”Jeg skal tisse!”.

”Jeg skal også tisse!”.

Syvårige Nanna Rams Banke og femårige Alvilda Føns Haaber tripper åbenlyst tissetrængende i sandet og kalder på Anni Føns. Hun er henholdsvis pigernes farmor og mormor, og med et pigebarn i hver hånd skynder hun sig hen til de offentlige toiletter ved Christiansminde Strand i Svendborg, hvor de er på tur. Imens står niårige Mads Rams Banke et par meter ude i det lave vand og fejer et stort fiskenet ind igennem en stor bunke tang, der ligger på sandbunden.

Han ænser ikke, at hans farmor for en stund er væk for at hjælpe hans lillesøster og kusine på toilettet. I stedet er han dybt optaget af at få krabber, rejer og andet småkravl fra det salte vand op i nettet.

De tre børn er på ferie hos deres bedsteforældre, og mens deres bedstefar endnu er på arbejdsmarkedet, går Anni Føns hjemme og har god tid til at have børnebørnene på sommerferie nogle dage. Eller sådan da.

”Jeg må pjække fra Kirkens Korshærs genbrugsbutik, hvor jeg står hver tirsdag. Men det er kun den ene dag om året, så det går nok,” siger hun, inden hun må hen og indgyde lidt mod i det yngste barnebarn.

Alvilda Føns Haaber har efter et par tag med fiskenettet ikke fanget noget og synes selv, at hun er rigtig dårlig til det der med at fiske, og at det slet ikke er spor sjovt.

Heldigvis er der andre end mormor til at opmuntre. Anni Føns har således tilmeldt sin lille flok et arrangement, som det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg står bag. I tre dage i sommerferien møder hun og børnebørnene op på Naturama, hvor oplevelserne spænder lige fra fodring af slanger over dissekering af fisk til en fisketur som i dag. Derfor er naturvejleder Emil Sanderhoff også med på stranden ved Christiansminde i Svendborg, hvor han gør sit til at få den lettere opgivende femårige til at gribe fiskenettet igen.

”Nogle gange skal man lige være lidt tålmodig, men så lige pludselig, så har du også fanget noget,” forsøger han.

Der går da heller ikke længe, inden Alvilda Føns Haaber hviner frydefuldt, fordi der gemmer sig både minikrabber, tanglopper og rejer i den store bunke tang, som Emil Sanderhoff har lagt foran hende i det store fiskenet.

Anni Føns er ikke langdistance-bedstemor. Hun bor forholdsvis tæt på alle tre børnebørn og kalder sig selv for ”en backup i hverdagen”, når hendes børn har brug for en hjælpende hånd til at hente og passe børn. Når hun som nu har børnene i flere dage ad gangen, nyder hun det ekstra meget.

”Du kommer til at opleve hver deres personlighed meget mere, når du har dem alene i længere tid, hvor deres forældre ikke er med. Det synes jeg er rigtig sjovt.”

Niårige Mads Rams Banke indskyder, at noget af det gode ved at være på ferie hos farmor og farfar er, at man så må spille lidt længere på sin iPad end derhjemme. Anni Føns smiler, men skynder sig at tilføje, at det ikke betyder, at bedsteforældrenes hjem er uden regler, når børnebørnene kommer på besøg.

”Der er jo nogle, der mener, at der ikke rigtig skal være regler, når børn er hos deres bedsteforældre. Men det er jeg ikke enig i, så jeg sætter altså nogle grænser for, hvad jeg vil have og ikke have. Og det finder de hurtigt ud af, så det er aldrig noget problem. Vi andre skal jo også kunne være der, selvom de er på besøg,” siger hun.

Da klokken nærmer sig frokosttid, og baljer og spande er blevet fyldt med alt godt fra havet, er det tid til en sandwich og sodavand. Alle går op og sætter sig i nogle læskure, hvor naturvejleder Emil Sanderhoff imens fylder ny viden i hovedet på de nysgerrige børn.

Det tager imidlertid ikke mange minutter at blive mæt, når man hellere vil ned og fiske videre. Og adspurgt om de så i stedet husker at spise godt med kartofler og grøntsager hjemme hos bedsteforældrene i aften, er svaret nej. For selvfølgelig skal der være forkælelse, når børnebørnene er på besøg, så i aften er de blevet lovet livretterne pandekager og risengrød.

Efter at have fået endnu flere småkravl, ja selv en fladfisk i miniatureudgave ned i spanden, er det tid til at tage tilbage til Naturama. Men først skal Anni Føns lige have tørret vand og sand af tre sæt kolde børnefødder. Selvom hun synes, det er sjovt at være aktiv med børnene, indrømmer hun, at hun godt kan være lidt træt, når de kommer hjem efter en tur som i dag. Men det er der råd for.

”Så sætter jeg mig i lænestolen en halv times tid og får en morfar, mens børnene får lov at spille på deres iPads. Og bagefter kan jeg så stille og roligt gå i gang med at lave risengrøden. Og så gør det jo heller ikke noget, at man er lidt træt i tre dage. Hele næste uge kan jeg jo slappe af,” griner hun.

Inden de kan vende snuden hjemad, skal hele flokken dog lige have endnu en oplevelse. Emil Sanderhoff vil sammen med børnene dissekere en makrel, og mens Mads Rams Banke med stor koncentration skærer både hjerne og hjerte ud af den døde fisk, har de to piger et godt tag i deres bedstemor med den ene hånd, mens de med den anden holder sig for næsen.

”Adddrrr,” lyder det flere gange, når der dukker nye indvolde frem fra fiskens bug.

Dagens sidste krudt bliver brugt i en lille baggård ved museet, hvor der er klatrevæg og forskellige slags stylter at boltre sig med.

Uheldigvis falder syvårige Nanna Rams Banke, da hun forsøger at bestige stylterne. Men som bedstemor er Anni Føns naturligvis beredt, så med den ene hånd får hun tørret tårer væk, mens hun med den anden fisker en vådserviet frem fra tasken og får duppet på den lille skramme, der er kommet. Et par minutter og et plasters tid senere er der atter ro på alle, og lige om hjørnet venter sofa, iPad og måske en lille blund.

Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard