Aldrig tidligere har så mange danskere boet alene. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der den 1. januar i år godt en million husstande herhjemme med kun én beboer, svarende til 39 procent af samtlige husstande. Men den høje forekomst af singleboliger udgør ifølge flere eksperter en stor belastning for miljøet.
Ud over at der skal bygges nye boliger, hvilket i sig selv er ressourcekrævende, trækker de aleneboende store veksler på danskernes samlede energiforbrug. Det fjernsyn og den opvaskemaskine, som familien på fire er fælles om, står også i hjemmet hos de enlige ligesom den mængde varme, ægteparret i den 70 kvadratmeter store lejlighed bruger, ofte er den samme, som singlen ovenpå bruger.
LÆS OGSÅ: Familielivet er blevet for besværligt, derfor vælger flere at leve som singler
Fordi vi bor færre pr. bolig, har vi et stigende boligforbrug, og jo større boligforbrug, jo større forbrug af lys, vand og varme. Det koster på energisiden, og selvom vi strammer til ved at skabe flere energivenlige boliger, spises det op af det stigende boligforbrug, siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut.
Også Susanne Balslev Nielsen, lektor ved Center for Facilities Management på Danmarks Tekniske Universitet, mener, at der er brug for et ændret syn på, hvordan vi tænker i boliger.
En af løsningerne kunne være at arbejde for en mere kollektiv tankegang, hvor man sørger for nybyggeri og ombygninger, der er funderet på, at man både har sine egne private kvadratmeter og samtidig har nogle faciliteter, som man deler med andre, siger hun.
Noget tyder dog på, at det kan blive svært at få folk til at deles om ressourcer som husholdningsmaskiner eller spise- og badefaciliteter. Toke Haunstrup Christensen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, har undersøgt, hvorfor så mange vælger at bo alene.
LÆS OGSÅ: Singler skal sørge for at være søde ved sig selv
Det handler meget om uafhængighed og ændrede samlivsformer og er en radikalisering af en tendens, der har været her længe. Vores individualisering betyder, at vi går mindre på kompromis med vores eget liv, og grænsen for, hvornår vi bryder ud af et forhold, er markant lavere end for 30-40 år siden. Mange flere har for eksempel råd til at bo selv i dag, siger han.
I den omtalte undersøgelse var der dog indikationer på, at de, der boede alene, til tider kunne savne selskab ved for eksempel aftenmåltidet.
De ønskede ikke et kollektiv, men mange af dem så tv eller lyttede til radio, når de spiste aftensmad og forklarede, at det gjorde det ud for den sociale del af måltidet, som de kunne savne. Flere gav udtryk for, at de gerne ville spise med andre ind imellem, men samtidig holdt de fast i, at det ikke måtte være forpligtende, så det greb ind i deres frihed, siger han.