For år tilbage var badet efter idrætstimerne i folkeskolen lige så sikkert som brøkregning i matematik og retskrivning i dansk. Sådan er det ikke længere.
Flere skoler noterer voksende blufærdighed blandt eleverne i omklædningsrummet, og det i en sådan grad, at nogle skoler vælger at slække på badekravet efter idræt for at sikre, at eleverne til gengæld får rørt sig.
LÆS OGSÅ: Masseinstitutionaliseringen af vores børn har sin pris
Det bekræfter Steen Hjorth, generalsekretær i Dansk Skoleidræt, der arbejder for at forbedre folkesundheden gennem mere og sjovere fysisk aktivitet i landets skoler.
Inden for de seneste år er der kommet mere fokus på problematikken. Der er kommet en øget blufærdighed og en anden kropsopfattelse blandt eleverne. Det kan for eksempel være nogle af pigerne, der mener, de mister noget af deres kvindelige ydre, hvis de ikke kan nå at lægge makeup eller sætte håret efter badet, og derfor hellere vil lade være. Men det kan være meget forskelligt fra elev til elev, hvad årsagen er. Det kan være alt fra religion til blufærdighed og forfængelighed, mener generalsekretæren.
Selvom der i anbefalingerne for faget idræt i folkeskolen bliver lagt vægt på, at idræt og bad hænger naturligt sammen, mener Steen Hjorth som udgangspunkt, at det er vigtigere, at eleverne deltager i idrætstimerne, end at de tager bad bagefter. Og han forstår dermed godt de skoler, der lader eleverne slippe for at bade.
Det er i dag vigtigere, at man får bevæget sig, end at man får badet med sine klassekammerater. Den personlige hygiejne skal vi nok klare på et andet tidspunkt. Bevægelse i folkeskolen begrænser sig jo heller ikke til idrætstimerne. Spørg enhver lærer i 6.-7. klasse, hvordan det lugter, når drengene har været ude at spille fodbold i frikvarteret, siger Steen Hjorth, der opfordrer de enkelte skoler til at diskutere problematikken lokalt også med elevernes forældre.
Nørre Nebel Skole i detvestjyske hører til de skoler, der nu har givet en række elever på forskellige klassetrin lov til at skippe bruseturen efter idræt. Og det er der ikke noget odiøst i, mener skoleleder Sine Toudal.
Vi har indimellem nogle ganske få elever, som har det så dårligt med at gå i bad efter idræt, at de i samråd med deres forældre vælger ikke at møde op til idræt. De glemmer bevidst deres idrætstøj og ender med at sidde og kigge på. Det synes jeg er uheldigt. Det er bedre, at de deltager i idræt, men lader være med at bade, frem for at de pjækker, siger Sine Toudal.
Hun uddyber, at der kan være forskellige årsager til elevernes blufærdighed i fællesbadet, men at religion ikke lige nu spiller en rolle på Nørre Nebel Skole, der stort set ikke har nogen indvandrere blandt eleverne. Uanset hvad årsagen er, betyder fritagelsen fra badet ikke, at eleven ikke senere vil kunne begynde at bade sammen med sine klassekammerater, påpeger skolelederen,
Hvis det har noget med kroppen at gøre, kan det være, at vedkommende skal have det bearbejdet, og vi følger altid op. Jeg opfatter det som ethvert andet fag, hvor man går ind og arbejder med inklusion af den enkelte elev. Ligesom når nogen ikke er god til matematik og får ekstra hjælp til det eller får færre lektier for end de andre. Uanset hvilket fag det drejer sig om, forsøger vi altid at give eleverne de bedst mulige færdigheder, siger hun.
Sine Toudal er ikke nervøs for, at det giver eleverne en forkvaklet kropsopfattelse, hvis de aldrig ser andre såkaldt almindelige mennesker uden tøj på.
LÆS OGSÅ: Det konstruerede menneske
Børn ved godt, at der findes andre kroppe end de idealer, de præsenteres for på tv. Jeg ved også godt, at dem, jeg arbejder med, har en anden krop end mig, selvom jeg ikke har været i bad med dem, siger skolelederen.
Jeppe Hald, projektleder i Sex og Samfund, forstår godt skolelederens valg og mener som udgangspunkt, at man bør respektere børnenes blufærdighed og dermed ikke tvinge dem til at bade sammen med andre.
Barnet har ret til sin egen krop og sin egen blufærdighed, og man må ikke overskride barnets grænser. Det er et problem, hvis barnet får lov at isolere sig. Og hvis man skal have et billede af, hvordan helt almindelige kroppe ser ud, så bliver det sværere, når man aldrig bader med andre ligesindede. Så er det netop, man bliver overladt til medier og pornografi, og det er ikke noget godt sammenligningsgrundlag, mener Jeppe Hald.
Selvom han altså er fortaler for, at børn og unge har ret til blufærdigheden, ser han også slagsiden af et samfund, hvor man i højere grad forskanser sig i privatkabiner, når man skal klæde om.
Vi hører fra unge, som ikke har lyst til at være nøgne foran deres kæreste, fordi de ikke synes, at deres krop er ligesom den, de kan se på tv eller i pornoindustrien. De synes dårligt om deres egen krop, og flere taler om, at de gerne vil lade sig operere eller tage nogle piller for at få en anden krop. Det er en forandring i forhold til for bare 10 år siden. Men man ser selvfølgelig også, at det bliver mere og mere almindeligt at stille sig frem og sige, at man har fået lavet noget, at man har fået opereret sine bryster større. Og unge mænd tager piller i den tro, at det kan gøre deres penis større, siger Jeppe Hald.
Han er slet ikke i tvivl om, at der er ved at ske noget med det frisind, som tidligere har været et kendetegn for dansk kultur. Dels på grund af det store fokus på pædofili, men også fordi frisindet er blevet mindre.
Skolerne kan gøre meget for at skabe et trygt rum og gøre meget for at imødegå mobning. Børn skal have en idé om, at det er o.k. at bade sammen med andre. Det er o.k. at se ud, som man ser ud. De unge tilskriver sig en værdi ud fra, hvordan kroppen ser ud. Når de unge ringer, foreslår vi dem altid, at de besøger omklædningsrummet i den lokale svømmehal for at erfare, hvordan og hvor forskelligt almindelige mennesker ser ud, siger Jeppe Hald.
Det er et rigtig godt råd, mener Emily Hatch. Den 23-årige amerikaner bor på andet år i Lemvig i Vestjylland, hvor hun er professionel basketballspiller for byens damehold. Holdet spiller i landets bedste række, Dameligaen, hvilket betyder daglige træninger og dermed også daglige brusebade i klubbens omklædningsrum. I modsætning til i staten Oregon, hvor Emily kommer fra, er der i Lemvig Basket ikke separate badekabiner til hver spiller. Her må hele holdet mødes, som Gud har skabt dem, under bruserne. Til at begynde med var de fælles badefaciliteter en meget grænseoverskridende oplevelse for den amerikanske basketballspiller.
Først syntes jeg, det var meget mærkeligt, og når jeg skulle bade, stod jeg med ansigtet ind mod væggen, fordi jeg var flov over at være nøgen over for andre. I USA er folk meget private omkring deres kroppe. Selvom jeg har gået på college i USA og spillet en lang række basketballkampe, hvor man bliver gennemblødt af sved, har jeg aldrig badet med mine holdkammerater. Så venter man, til man kommer hjem til sig selv. At tage bad bliver i USA opfattet som noget meget privat, og jeg tror, folk føler, at man bliver dømt på, hvilken krop man har, mener Emily Hatch.
Det er derfor hendes klare indtryk, at folk i Danmark har et langt mere afslappet forhold til at vise sig uden tøj over for andre.
Jeg synes, folk virker mere komfortable med deres kroppe, og det er en god ting, siger Emily Hatch.
Den danske badekultur har også medført, at hun i dag, efter godt et år i Danmark, har det langt bedre med at skulle bade med andre. Og bedre med sin egen krop i det hele taget.
Jeg har lært, at alles kroppe er forskellige. Der er ikke kun én slags krop, som det ellers ofte bliver fremstillet på tv og i modemagasiner. Når det kommer til stykket, har vi jo alle jo et eller andet, vi ikke er tilfredse med.
Basketballklubben i Lemvig er netop blevet forstærket med en ny amerikansk spiller, og Emily Hatch kan se, hvordan den nye spiller lige nu er i samme proces, som hun selv var i for et år siden.
Lige nu beholder hun sports-bh og trusser på i bruseren, men mon ikke det bliver bedre? Jeg er selv begyndt at elske den danske badekultur og kan se, hvordan det gør folk mere trygge ved deres kroppe. Der er ikke nogen, der driller nogen eller kommer med dumme kommentarer. Når du har badet med andre et vist antal gange, er der ikke længere noget særligt eller underligt i det, mener Emily Hatch.