Prøv avisen

Bedsteforældre på distance

Moderne teknologi og billige flybilletter har gjort det lettere at holde kontakten med børnebørnene i udlandet. -- Foto: Pelle Rink Denmark

Stadig flere bedsteforældre oplever, at børnebørnene bor langt væk. Men store afstande behøver ikke nødvendigvis at forringe forholdet til familiens yngste

Et barnebarn i Australien. Et andet i Sverige. I foreningen De Nye Bedsteforældre hører Jimmy Stahr ofte fra bedsteforældre, der er kede af, at børnebørnene bor langt væk.

– Der er et vilkår for mange ældre, i takt med at flere og flere familier
med børn rejser ud, og der er desværre ikke så meget at gøre ved det. Flytter de til et land i nærheden, rejser bedsteforældrene, og det er ofte dyrt, men er det til et andet kontinent, er det umuligt at se dem så ofte, som de gerne vil, siger Jimmy Stahr, der dog ikke kun høre beklagelser over afstanden.

– Nogle bedsteforældre synes, at det er dejligt, for så får de besøg fjorten dage ad gangen. Andre nævner, at de slipper for at blive spurgt i tide og utide, om de vil være babysittere, men for de fleste er det dog et savn, siger han.

Psykolog Lisbeth Liebmann har beskæftiget sig med forholdet mellem generationer og bedsteforældres rolle – blandt andet som forfatter til bogen "Når to bliver tre" – og hun er ikke i tvivl om, at et langdistanceforhold mellem børn og bedsteforældre er en prøvelse.

– Det er en illusion at tro, at det ikke påvirker tilknytningen. Særligt små børn under tre år har brug for regelmæssig fysisk kontakt for at opbygge en relevant og nærværende relation, og det er umuligt, når man kun ser hinanden en gang imellem. I det hele taget er barnets alder afgørende for, hvilket forhold man kan få. Men hvad enten børnene er store eller små, kræver det, at bedsteforældre og forældre tager en aktiv beslutning om, at de vil skabe et forhold, siger Lisbeth Liebmann, der understreger, at man må have realistiske forventninger til den nye situation og ikke drømme om, at det bliver, som hvis børnene boede om hjørnet.

– Noget af det, som bedsteforældre almindeligvis kan give børnene, er tid. De har tid til at lave ting sammen en hel dag uden at have travlt, og det går de nu glip af. Men man kan gøre meget for at kompensere for afstanden. Blandt andet ved at prioritere besøg og telefonopkald højt, siger Lisbeth Liebmann.

Det behøver dog ikke kun at være negativt, at børnebørnene vokser op i USA, mens farmor bor i Jylland, fastslår seniorforsker Mai Heide Ottosen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun forsker i børn og familier og kender udmærket til problematikken.

– Naturligvis har man ikke hverdagslivet sammen, og det kan være en vigtig dimension i relationen mellem bedsteforældre og børn, men man får mulighed for at være sammen på en anden måde. Når man besøger hinanden, foregår det typisk over en længere periode, og derfor bliver samværet ofte mere intenst, siger Mai Heide Ottosen.

– Inden for de sidste 10-15 år har vi fået nogle fantastiske muligheder for at holde kontakt med it-teknologien. Det har i den grad bidraget til at opretholde familierelationerne på kryds og tværs. Teknologien har givet mulighed for at være samtidigt nærværende uden store tidsforskelle. Bedsteforældre og børnebørn kan tale over Skype, mens de ser hinanden på webcam, maile med hinanden eller skrive på Facebook. Det har gjort det fuldstændigt uproblematisk at kommunikere på tværs af kontinenter. Godt nok er det ikke en samtidighed i rum, men det er en samtidighed i tid, og den nye teknologi betyder meget for disse transnationale familiedannelser, siger Mai Heide Ottosen.

Da folkloristen og alderdomsforskeren Anne Leonora Blaakilde for et par år siden interviewede en række danske pensionister på Costa del Sol til sit forskningsprojekt "Når pensionister flytter hjemmefra", stødte hun også på hensynet til børnebørnene. Flere af de ældre, som af egen lyst eller af helbredsmæssige grunde havde valgt at tilbringe deres otium sydpå, nævnte længslen efter familiens yngste, og samtlige havde oplevet omverdenens forargelse over, at de ældre frivilligt havde skabt en stor geografisk afstand til børnebørnene.

– Der er store forventninger til bedsteforældre i dag, og de fleste vil da også helst opholde sig i nærheden af deres børnebørn, fortæller Anne Leonora Blaakilde.

– Men faktisk sagde næsten samtlige af vores informanter, at deres forhold til børnebørnene var rigtig godt, efter at de var flyttet så langt væk. De var sammen med familien over længere og mere intensive perioder, og de havde også lige så meget daglig kontakt over telefon og Skype, så generelt var der stor tilfredshed blandt bedsteforældrene, siger Anne Leonora Blaakilde, der oplevede, at de ældre var meget dygtige til at bruge den moderne teknologi.

En anden gruppe af deltagerne i undersøgelsen havde valgt at bosætte sig i sommerhus i Danmark, og her spillede børnebørnene en afgørende rolle for beslutningen om at blive i landet.

– Det var meget tydeligt, at de netop IKKE ville flytte til udlandet på grund af deres bedsteforældreskab, så det er en stærk faktor, når ældre vælger, hvor de skal bo.

Størstedelen af danske bedsteforældre befinder sig da også stadigvæk i nærheden af deres børnebørn. To tredjedele af alle ældre over 70 år bor i en radius af en halv times kørsel eller mindre fra deres børnebørn, og af denne gruppe ser ni ud af ti dem én eller flere gange ugentlig, fortæller Mai Heide Ottosen fra SFI.

– Selvom vi lever i en verden med sociale forandringer og øget mobilitet, viser familiernes flyttemønster, at langt de fleste børnefamilier og bedsteforældre vælger at bosætte sig i nærheden af hinanden.

Der er da også bud efter "bedsterne". En undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 i 2007 viser, at hver anden børnefamilie er afhængig af bedsteforældrene i deres hverdag.

En kort afstand er dog ikke garanti for, at man ses, erfarer psykolog Lisbeth Liebmann. I sin praksis møder hun mange skuffede småbørnsforældre, der føler, at bedsteforældrene er alt for fraværende i børnenes liv.

– Det afgørende er i sidste ende ikke, hvor mange kilometer der er imellem, men at man vil hinanden.

terkelsen@kristeligt-dagblad.dk