Bedsteforældre navigerer i konfliktfyldt farvand

Når forældrene skal skilles, står bedsteforældrene afmægtige på sidelinjen og ser til, mens kontakten til børnebørnene ebber ud eller helt forsvinder. Et sorgfuldt tab og et tiltagende problem for både børn og bedsteforældre, lyder det fra Ældre Sagen og flere eksperter

Illustration: Morten Voigt
Illustration: Morten Voigt.

De fleste bedsteforældre overdynger deres børnebørn med opmærksomhed, kærlighed og nærvær. Forholdet til børnebørnene giver indhold i livet og får dem til at glemme bekymringerne om et dårligt helbred eller alderens skavanker. Men for flere bedsteforældre er udflugter og samvær med børnebørnene en fjern drøm eller noget, der hører fortiden til. For når forældrene ikke kan enes, og eneste udvej er skilsmisse, oplever bedsteforældrene at stå tilbage som tabere. Og den manglende kontakt på tværs af generationer sætter dybe spor i både de ældres og børnenes liv.

Seniorkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler har i flere år arbejdet i Den Sociale Ankestyrelse, hvor hun i forbindelse med sager om tvangsfjernelser har oplevet, hvor vigtig en rolle bedsteforældre spiller. De seneste år har Ældre Sagen månedligt modtaget henvendelser fra bedsteforældre, der er ulykkelige og usikre på, hvordan de skal bevare forholdet til deres børnebørn.

"Bedsteforældregenerationen sætter værdierne og sammenholdet i familien meget højt. Og de føler sig sårede og krænkede, når kontakten ryger efter en skilsmisse," forklarer hun.

Også hos Center for Familieudvikling, der i samarbejde med Familiestyrelsen blandt andet tilbyder kurser for par og kurser for skilte forældre i samarbejdets vanskelige kunst, er antallet af frustrerede bedsteforældre, der henvender sig, steget. Derfor har centret valgt at invitere bedsteforældre og andre nærtstående til en særlig aften, hvor deres rolle efter en skilsmisse vil være i fokus.

"Bedsteforældre skal være den stabile søjle i kaos efter en skilsmisse. Men det kan være en udfordring, og de kan ligefrem komme til at optrappe konflikten ved at tage parti," siger Ruth Juul, der er souschef ved centret.

Hun understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til, at også bedsteforældrene føler sorg, når børn og svigerbørn lader sig skille.

"Det er en drøm, der brister. Alt det, de havde forestillet sig, de skulle sammen med den unge familie, går op i røg. Og de står tilbage med en sorg, som de bliver nødt til at pakke væk," forklarer Ruth Juul.

Og én af grundene til, at bedsteforældre bliver kørt ud på et sidespor, er, at forældrene typisk har nok i deres egne konflikter og har svært ved at overskue også at sørge for, at relationen mellem børn og bedsteforældre bevares. I langt de fleste tilfælde er det på den fædrene side, at problemerne opstår. Det vurderer Emilie Melchior, der er familieterapeut og de seneste 10 år har haft egen praksis.

"Lige fra børnene bliver født, er der forskel på at være farmor og mormor. Mormoderen er naturligt meget tæt på sin datter, og efter en skilsmisse er der mange mødre, der finder det kompliceret at opretholde kontakten til eksmandens familie. Derfor kræver det ofte en stor indsats fra farmoderens side at bevare et tæt forhold til børnebørnene," siger hun.

En problemstilling, som også Margrethe Kähler møder i de rådgivende samtaler, hun har med bedsteforældre. Hun ser ofte, at det er i de familier, hvor moderen ender med at være bopælsforælder, og hvor skilsmissen har været særlig konfliktfyldt, at der opstår problemer.

"Farforældrene bliver ofte mødt med afstandtagen fra moderen, der kan være kølig i sin facon, og som måske ikke reagerer på henvendelser fra bedsteforældrene. Og så er det, at det begynder at gå galt. Nogle bedsteforældre udvikler en bitterhed over for deres børnebørns mor. Andre træder ind i en ydmyg rolle for at få lov til at se deres børnebørn. Ingen af delene duer. I stedet handler det om at indtage en diplomatisk og forsigtig rolle," mener Margrethe Kähler.

Hverken forældre eller bedsteforældre bør undervurdere den betydning, en tæt relation på tværs af generationer har for et barns udvikling og identitet. Det påpeger professor og børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen:

"Særligt bedstemødre kommer ofte tæt på børnebørn og får stor betydning for deres tryghed. Og hvis børn mister den kontakt, mister de også en tryghedsbase, en fortrolig og en nær ven. Det kan få alvorlige konsekvenser for et barn, der måske også skal gennemleve tab og traumer. De bliver berøvet en betydelig sikkerhedsfaktor i deres liv."

Gennem en relation til en bedsteforælder bliver barnet også introduceret til livets tungere tematikker, mener Per Schultz Jørgensen. Gennem dem får de en forståelse for, at livet også indeholder en afslutning.

"Som en dreng engang udtrykte det: 'Det er så mærkeligt med morfar. Han er så glad, selvom han jo snart skal dø.' På den måde bidrager relationen også til, at børn får et eksistenstema ind i deres liv."

Og netop fordi forholdet mellem børnebørn og deres bedsteforældre har enorm betydning for begge parters livskvalitet og udvikling, argumenterede Ældre Sagen tilbage i 2007, da forældreansvarsloven skulle revideres, for, at bedsteforældre skulle have mulighed for at søge om samvær med deres børnebørn. Dog kun i de tilfælde, hvor forældremyndigheden blev afklaret i statsforvaltningen. Som loven blev vedtaget, og som den fungerer i dag, har bedsteforældrene ikke krav på samvær med deres børnebørn. Det er op til forældrene at sørge for samvær mellem børn og bedsteforældre.

Og den ordning, vurderer Ældre Sagen, er ikke er god nok. Derfor vil Margrethe Kähler arbejde på, at bedsteforældre får ret til at søge om samvær med deres børnebørn – uanset om begge forældre er til stede i børnenes liv eller ej.

Men helt så drastiske skridt mener Per Schultz Jørgensen ikke, at der skal tages i forsøget på at skabe de bedste forudsætninger for et forhold generationerne imellem.

"I dag skal børn leve op til mange forventninger, og mange mener at have ret til noget af barnet. Hvis børn så også skal leve op til krav fra to hold bedsteforældre, så er der næsten ikke noget tilbage, hvor de selv kan forholde sig nogenlunde frit. Derfor vil en mere farbar vej være at understrege børnenes ret til at søge samværet. Vi skal sikre – eventuelt gennem en bisidder – at børnene får deres ønske om samvær med deres bedsteforældre realiseret," siger familieforskeren.

Kulturforsker og postdoc ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, Anne Leonora Blaakilde vurderer dog, at mange bedsteforældre vil benytte sig af muligheden for at søge om samvær med deres børnebørn.

"Bedsteforældre har i mange år efterspurgt nogle former for rettigheder i forhold til deres børnebørn. Det kan være en stor sorg at miste kontakten med sine børnebørn. Familien i dag udgør et stort, skinnende ideal, som helst skal være velfungerende og på tværs af generationer. Det er i det hele taget et minefelt at være bedsteforælder, fordi man må navigere mere eller mindre på andres betingelser."

familieliv@k.dk