Besøgsvenner træder til når børnene går

Organisationer uddanner deres besøgsvenner til at hjælpe forældre, hvis børn har afbrudt kontakten

En fjerdedel af de borgere i København og på Frederiksberg, som De Samvirkende Menighedsplejer har kontakt med gennem deres besøgs- og omsorgstjeneste, er ældre, som er ensomme på grund af brudte relationer med voksne børn.

– Vi møder det i form af bitterhed, tristhed, magtesløshed og nogle gange også selvmordstanker hos de ældre. Men når vi lytter til de pågældendes historier, hører vi typisk en historie om et menneske, som selv har oplevet svigt i sin opvækst, har været udsat for tab af kontakt og nærvær og ikke fået lov til at udtrykke sine følelser, siger Irma Tonnesen, der er leder af De Samvirkende Menighedsplejers besøgs- og omsorgstjeneste.

I Dansk Røde Kors er problematikken med ældre, som har mistet kontakten med deres børn, også velkendt. Det sker, at børn selv ringer og foreslår, at der bliver sendt en besøgsven ud, fordi de ikke selv ønsker at have kontakt til deres mor eller far.

– Disse ældre sidder med et ensomsproblem, der på en måde rammer dobbelt hårdt: De er ikke bare ensomme, men har mistet en vigtig relation. Besøgsvennen kan let blive den person, som er tættest på, men besøgsvennen skal alligevel være opmærksom på, at der stadig er pårørende til den ældre, selv om kontakten er brudt. Det rejser en række spørgsmål om, hvordan vi forholder os til pårørende, som er der uden at være der. Vi forsøger at forholde os til det, når vi uddanner besøgsvenner, siger Jannie Schjødt Pedersen, der er konsulent i Hovedstadens Røde Kors' besøgstjeneste.

Hvor mange forældre, der ikke har kontakt med deres voksne børn, findes der ikke noget statistisk overblik over, men de psykologer og terapeuter som Kristeligt Dagblad har talt med, siger, at problemet er mere udbredt, end man skulle tro. Familieterapeut Steen Palm-qvist kalder det et voksende problem.

– Normen er, at man har stor interesse i at gå langt med hinanden i familien, for at bevare en harmonisk relation, men jeg møder hyppigere den holdning, at voksne børn spørger "Hvad får jeg ud af det". Man ser mere på sit personlige behov end på familierelationen.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Side 4