Prøv avisen

Brætspil er små bidder af oplevelser

Familien Otto Plantener Jensen, Inez Dinter og sønnen, Pelle, på Bastard Café. – Foto: Liselotte Sabroe, .

Danmark får måske inden længe sin første brætspilscafé, hvor man kan komme ind fra gaden og lære nye spil og mennesker at kende. Kristeligt Dagblad besøgte et arrangement, hvor konceptet blev afprøvet. Det tiltrak både børnefamilier og inkarnerede spillenørder

Ved et cafébord en fredelig søndag eftermiddag på ydre Nørrebro i København er fire mænd ved at vælge en ny generalsekretær for FN. De taler koncentreret om beslutningen først, men det tager ikke længe, før der sidder en ny mand på posten. Selvom det ikke er virkelighed, er det alvor her og nu for de fire omkring bordet.
De spiller nemlig Article 27 et forhandlingsspil, hvor medlemmer af Sikkerhedsrådet skal gennemføre en resolution på et af de mange bræt i spil på Bastard Café.

LÆS OGSÅ: Organiseret leg omkring bordet

Her dufter af kaffe, belysningen er dæmpet, og de godt 30 forsamlede mennesker er samlet i lavmælt snak over bordene. I det ene hjørne står tårnhøje farvestrålende stabler af spilleæsker. Her finder man spil med alt fra monstre og flyvemaskiner i hovedrollerne, hen over komplicerede krigsspil til strategiske samarbejdsspil om global politik og sygdomsepidemier.

Bastard Café er midlertidigt opstået i lejede lokaler. I tre dage har man kunnet komme direkte ind fra gaden og spille. På længere sigt er planen at åbne en brætspilscafé på en fast adresse i København, men hen over en række datoer i efteråret 2013 har bagmændene til idéen forsøgt at få en fornemmelse af interessen.

Så er der pandekager!, bliver der råbt fra caféens hjørne.

Her står 35-årige Bo Thomasen ved kaffemaskinen med både forklæde og smil på. Han kalder sig papfanatiker, men er uddannet inden for marketing. For halvanden måned siden sagde han sit faste job op for at afprøve en mangeårig drøm: at åbne Danmarks første brætspilcafé, som man kender det fra blandt andet Frankrig, Tyskland og USA.

Jagten på lokaler i København er i gang. De skal drives som almindelig café med kaffe, kage og fadøl, med den afgørende forskel, at der altid er adgang til både de klassiske og de nyeste brætspil, samt frivillige på stedet, der hjælper nybegyndere i gang og lemper folk ind i fællesskabet ved bordene.

Brætspil kan være svære at lære og komme ind i, hvis man kommer udefra. Men her spørger vi for eksempel nye gæster, hvad de interesserer sig for. Er det fiskeri? Jamen så har jeg da tre forskellige spil om industrifiskeri, siger Bo Thomasen.

Ved et lavt bord finder man blandt andet en lille familie: Inez Dinter, 38 år, og Otto Plantener Jensen, 43 år, med deres søn, Pelle på syv år. Otto Plantener Jensen havde hørt om begivenheden på Facebook, og den seneste time har familien afprøvet fem forskellige spil.

Det er ligesom et bibliotek. Man kan smage lidt på det hele. Brætspil kan være ret dyre, så i stedet for at købe et og komme hjem og finde ud af, at det ikke er sjovt, kan vi afprøve dem her, siger Otto Plantener Jensen.

Både han og hun spiller ofte brætspil alene, med deres venner og naturligvis med sønnen. Som Otto Plantener Jensen formulerer det:

Brætspil er små bidder af oplevelser. Som at se en film eller et teaterstykke bortset fra, at man selv deltager.

Interessen for Bastard Cafés arrangementer har indtil videre været stor, og det er ikke kun Bo Thomasens venner og andre spilnørder, der dukker op, men også helt almindeligt interesserede mennesker unge, ældre og børnefamilier.

De digitale spil er boomet meget, men hver gang, noget går frem, plejer dets diametrale modsætning også at drage nytte af det. Jeg tror også, det er blevet mere accepteret, at voksne har brug for og gavn af at lege, spille og dyrke kreative fælleskaber.

Inez Dinter og Otto Plantener Jensen mener, at den stigende interesse for brætspil også deres egen skyldes, at der er kommet langt flere og bedre spil at vælge imellem:

Udvalget er meget bedre sammenlignet med min barndoms brætspil. Og noget mere udfordrende end Afrikas Stjerne, siger Inez Dinter.

Lige nu sidder familien bøjet over det tyske brætspil Burg Appelzeller, hvor mus skal jagte gammel ost i et slot fyldt med fælder. Familiens yngste er især optaget af de farvestrålende musebrikker. Da han skal svare på, hvad der gør det sjovt at spille brætspil, siger han kort og klart:

Fordi det er sammen med hele familien.