Prøv avisen

Børns trivsel har intet med ligestilling at gøre

-- Ligestilling er slet ikke et begreb, der hører hjemme i sager, der handler om at vise omsorg og kærlighed og skabe trygge rammer for et barn. Netop det bør være udgangspunktet for lovgivningen og forvaltningen af loven -- intet andet, siger Helene Flendt. -- Foto: Arkivfoto.

Fædres ønske om ligestilling efter en skilsmisse skader i alt for mange tilfælde barnets tarv, lyder det fra psykolog Helene Flendt, der betragter Forældreansvarsloven som en trussel mod især de svageste børn

Det lyder så indlysende rigtigt. At børn har brug for både en mor og en far, og derfor skal loven da også sørge for størst mulig ligestilling mellem skilsmisseforældre.

Intet kunne dog være mere forkert, lyder det fra psykolog Helene Flendt, som gennem flere år har forsket i og arbejdet med skilsmisser og spørgsmålet om forældremyndighed.

At begge forældre spiller en afgørende rolle for barnets trivsel, er hun enig i. Men det betyder ikke, at barnets trivsel kan betragtes som en kage, der deles i to lige store stykker, påpeger Helene Flendt. Faktisk kan der være situationer, hvor barnet trives bedst, når den ene forælder accepterer at give afkald på sin del af kagen.

– Hvad der er bedst for barnet, har intet at gøre med ligestilling. Problemet er, at forældre , især efter en skilsmisse, meget ofte betragter ligestilling som et spørgsmål om hver især at få mest muligt at sige. Det er bare meget sjældent, hvad barnet har brug for, siger Helene Flendt.

Netop ligestilling var ellers et gennemgående tema, da man for to år siden vedtog Forældreansvarsloven.

I udgangspunktet skal alle skilsmisser nu ende med fælles forældremyndighed, og når først forældrene er blevet skilt, er de samtidig forpligtet til at samarbejde, praktisk og økonomisk, om barnets ret til samvær med den såkaldte samværsforælder, hvor det ikke har folkeregisteradresse.

Loven blev vedtaget af et énstemmigt folketing, men fik en blandet modtagelse uden for Christiansborgs mure. Fra fædrenes interesseorganisationer, såsom Foreningen Far, glædede man sig over loven, mens især interesseorganisationer for kvinder og børn, deriblandt Dansk Kvindesamfund samt Børns Vilkår og Red Barnet, advarede mod at tro, at man via lovgivning kunne tvinge forældrene til at være enige.

Den holdning deles også af Helene Flendt, der mest af alt betragter loven som en gevinst for konfliktsøgende fædre.

– I de sager, hvor forældrene kan blive enige på en god måde, er der ikke brug for en lov som denne. Men nu har man indført en lov, der gør det muligt for eksempelvis voldelige fædre at gøre det vanskeligt for moderens forsøg på at skabe en stabil og tryg hverdag, fordi de nu automatisk har fælles forældremyndighed. Og midt i det hele står barnet og bliver endnu mere forvirret og ulykkeligt, siger Helene Flendt, der ikke lægger skjul på sin skepsis over for især fædrenes snak om øget ligestilling.

– Ligestilling er slet ikke et begreb, der hører hjemme i sager, der handler om at vise omsorg og kærlighed og skabe trygge rammer for et barn. Netop det bør være udgangspunktet for lovgivningen og forvaltningen af loven – intet andet, understreger Helene Flendt, der mener, at selve loven, men i særdeleshed også administrationen af den, har det grundlæggende problem, at der sættes mere fokus på forældrenes rettigheder end på barnets tarv.

– Det inviterer til konflikt og til, at man bekriger hinanden frem for at sætte sig selv til side for at skabe de bedst mulige vilkår for barnet. Det siger sig selv, at det rammer især de svageste børn fra de mest konfliktfyldte skilsmisser. Her bruger man den fælles forældremyndighed til at tyrannisere og hævne sig på den anden forælder uden at have for øje, hvad barnet har brug for, siger Helene Flendt.

Som psykolog og forfatter til flere bøger om skilsmisse og samværsproblematikker har Helene Flendt kontakt med flere familier, hvor den ene forældres insisteren på samvær og deleordning har gjort barnet til kastebold i en lang og opslidende konflikt. I de værste tilfælde er børnene blevet tvunget til samvær med fædre, der tidligere har udsat både dem og moderen for vold. Og det er netop den slags ulykkelige situationer, man risikerer med et enøjet fokus på forældrenes ret til ligestilling, mener Helene Flendt.

– En skilsmisse vil i langt de fleste tilfælde sætte spor i et barn, selv når den forløber så fornuftigt som muligt. Men i de seneste 10 år har man i stigende grad flyttet fokus over på forældrenes ret til samvær og fælles forældremyndighed, om det så kræver, at man skal i statsamtet og i retten for at få sin vilje. Det er ødelæggende for barnet, men med Forældreansvarsloven har man gjort det endnu sværere at beskytte barnet, siger Helene Flendt.

familieliv@kristeligt-dagblad.dk

Man kunne selvfølgelig hævde, at forældre -- uanset køn -- slet ikke skal have ros for at være sammen med deres børn, skriver Freja Bech Jessen. Men... Foto: Arkivfoto