Er børn og unges sprog råt og upoleret? Eller er det snarere levende, dynamisk og farverigt? Det er der ifølge flere eksperter ikke noget entydigt svar på.
Jørn Lund er professor og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han vurderer, at grove ord bruges hyppigere end tidligere, men han maner til besindighed.
Det er temmelig groft, hvad der siges, men ofte mener de unge ikke noget med det. De forbinder ikke noget særligt med ord som luder eller perker. For dem er det bare ord, og det er ikke nødvendigvis udtryk for et forrået sind, siger Jørn Lund.
Han mener dog ikke, at man bare skal lade stå til og acceptere, at ungdommen taler grimt.
Forældre skal involvere sig i deres børn og turde sætte grænser. Man skal sige fra, hvis der er noget, man ikke vil høre. Men først og fremmest skal man være en god rollemodel og tænke på sit eget sprog, råder Jørn Lund.
Han mener også, at tiden er kommet til at opstille regler for sproget i offentlige institutioner.
Jeg kan godt anbefale en forsigtig sprogpolitik i skoler og børnehaver. Jeg ved, at der i skolerne høres mange grove udtryk, og her kan man godt indføre et sæt spilleregler, som kan lære børnene, hvad man ikke vil acceptere, siger Jørn Lund.
Det er Heidi Ringheim enig i. Hun er medlem af foreningen Pornofrit Miljø, som kæmper for at holde det offentlige rum frit for pornoficering. Hun mener, at børn og unges sprog tenderer mod pornografi.
Selvom de måske ikke mener noget med det, er det alligevel frygteligt forurenende i det offentlige rum. Det skaber en dårlig stemning, og man skal ikke acceptere dårlig sprogbrug. Derfor efterlyser jeg en kodeks for sproget i skoler og fritidsordninger. Vi skal alle sammen være her, og vi skal værne om sproget, siger Heidi Ringheim.
Hun skal den 24. oktober tale på en konference om børn og unges sprog, som KLF holder. Her skal hun fortælle om sit arbejde med at analysere DR 1s program Hjerteflimmer. Det er tv for unge, som går tæt på unges problemer med og spørgsmål om kærlighed og sex.
Heidi Ringheim har analyseret fire afsnit af programmet, og hendes konklusion er klar.
Sproget er meget råt og seksuelt betonet. Det er helt uacceptabelt, at det bliver sendt på en national tv-kanal, som danskerne betaler licens til. Dermed er der ikke et frit valg for at undgå programmets tone, og sådan et sprog skal vi ikke tolerere, siger hun.
Men der rammer hun ifølge Pia Quist forkert. Hun er adjunkt på Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet og medforfatter til bogen Unges sprog. Ifølge Pia Quist kan unge fint skelne mellem betydningen af ordet og ordet selv. De bruger nogle gange grove ord, men så har ordene oftest ikke den betydning, som voksne lægger i dem.
Ord betyder ikke altid det samme blandt voksne som blandt børn og unge. Man skal ikke altid acceptere deres ord, men firkantede regler og forbud duer ikke. Så bliver ordene et tabu og dermed endnu mere tillokkende, siger Pia Quist.
Hun mener ikke, at børn og unges sprog er i en uheldig udvikling. Tværtimod mener hun, at børn og unge er det danske sprogs redning.
Vi skal bestemt være glade for den måde, de bruger sproget på. Det er ikke kun slang og bandeord, det er også en leg med grammatik og en smidig måde at inkludere engelske ord på. De blander let flere sprog og ser ikke stift på sproggrænser. På den måde sker der en masse nydannelse, og børn og unges sprog er levende og dynamisk. Og med hensyn til de ord, som voksne mennesker synes er temmelig grove, så må man tænke på, hvad ens forældre synes om ens sprogbrug, da man selv var ung, siger Pia Quist.