Prøv avisen

Da ægteskabet blev et kald

Kirke og sex I dag har vi gjort ægteskabet afhængig af, om den romantiske kærlighed findes eller ej, og vi gør ægteskabet til en følelsessag. De tanker var absolut fremmede for Martin Luther, men hvad kendetegner et luthersk ægteskab?

Langbordet er massivt og har netop den patina, som får indretningseksperter til at smile, men det, som får én til at standse op og lader eftertanken slå rod, er tanken om den familie, der sled bordet. For det var her, familien Luther sad til bords i 1500-tallet. Det solide bord står i Lutherhaus i Wittenberg i Tyskland. Han levede en stor del af sit liv i den herskabelige ejendom, som i dag huser verdens største Luther-museum.

Reformatoren Martin Luther (1483-1546) som har stået fadder til meget i den vestlige kultur, har også med hustruen, Katharina, ved sin side sået de idealer om ægteskab og familieliv, som har præget den protestantiske del af Europa.

I 1525 blev Martin Luther gift med Katharina von Bora, og begge brød de med et klosterliv for at stifte familie, men inden den spektakulære vielse havde Martin Luther i flere sammenhænge skrevet om sit syn på ægteskabet. Og som i mange andre sammenhænge var Luther i opposition til den katolske lære. En af de forskere, som har beskæftiget sig med hans tænkning på det område, er den norske professor i teologisk etik, dr.theol. Gunnar Heiene fra Menighedsfakultetet i Oslo.

– Den katolske kirke forkyndte, at seksualiteten kun havde til formål at avle børn, mens seksualiteten for nydelsens skyld ikke var tilladt. Luther så positivt på kødets lyster, så længe de blev udfoldet i den ordning, ægteskabet er. Derfor så Luther også ægteskabet som et hospital mod synden, for her kunne mand og kvinde udleve deres seksualitet. Luther legaliserede lysten, siger Gunnar Heiene og fortæller, hvordan Luther som munk kæmpede med tanken om cølibat.

I et åbent brev om ægteskabet fra 1528 skriver Luther: "Det er Guds ord, ved hvis kraft sæden i et menneskes legeme bliver til frugt, og den brunstige naturlige dragning mod kvinden bliver skabt og opretholdt. Dette kan hverken forhindres ved løfter eller forskrifter. For det er Guds ord og gerning" (Weimarer Ausgabe bind 18).

Et andet centralt aspekt i Luthers forståelse af ægteskabet er gensidigheden i forholdet. Det var ikke manden, som skulle tage sig en ægtefælle, men et parforhold som skulle gennemsyres af den gensidige respekt. Nogle år før han selv blev gift, holdt han en tale om ægtestanden, hvor han brugte formuleringen "jeg er din, og du er min".

– Med nutidens øjne ville Luther af mange blive dømt som mandschauvenist, men når man læser ind til kernen i hans tekster, så beskriver han ægteskabet som en pagt, hvor man i gensidig hengivenhed til hinanden lover evig troskab, siger Gunnar Heiene.

Luther opfordrede også unge til at drage ud i verden og finde sig en ægtefælle. Hans forbillede i den retning er Samson fra Bibelens gammel testamente, som kom til en by, hvor han faldt for en kvinde. Efterfølgende tog Samson hjem til sine forældre og fortalte dem om kvinden og bad dem velsigne forholdet.

– Ved at fremhæve den måde at finde en livsledsager på gør Luther det klart, at valget af partner har en individuel side, og han viser tendensen til den moderne, individualistiske opfattelse af ægteskabet, siger Gunnar Heiene.

At leve i kald og stand er en sætning, der dukker op gang på gang, når man læser om Luthers teologi. Hans kaldsetik betyder, at Gud ikke kalder mennesker til at gøre ekstraordinære ting, men til at leve i kald og stand i de nære relationer og gøre en samfundsindsats.

– For Luther er ægteskabet en stand og det bliver en måde at efterleve sit kald på, siger Gunnar Heiene og forklarer, hvordan Luthers syn på ægteskabet var led i et kulturelt program, som førte til en opvurdering af hverdagslivet "i kald og stand".

– År før Luther selv bliver gift, taler han for, at mennesket ikke kan gøre noget bedre arbejde for Gud, kristendommen, verden eller for en selv end at opdrage sine børn vel. At sætte børn i verden og give dem en kristen opdragelse var et mål for Luther, og som et stød mod den katolske tradition siger han, at det er bedre at opdrage sine børn godt end at tage på pilgrimsrejser til Rom, Jerusalem og Santiago de Compostela, siger Gunnar Heiene.

Martin Luther blev far til seks børn, men inden huset i Wittenberg blev fyldt med barnegråd, havde han syn for det slid, som hører med til forældreskabet. Han fremhæver hvordan blevask, afbrydelse af nattesøvnen og omgangen med babygråd er en gerning omfattet af Guds velbehag og dermed udtryk for Guds særlige nåde imod mennesket. Gunnar Heiene siger, at et væsentligt aspekt af Luthers syn på ægteskabet er det nøgterne.

Blandt Luthers efterkommere er ægteskaber, der holder til guldbrylluppet, lige så eksotisk som kålsuppe på en sushibar. Statistikken siger, at en 30-årig tysker har gennemlevet flere forhold end en 60-årig, skønt han eller hun kun har levet halvt så længe.

– Han har blik for, hvor krævende det kan være at leve i familien. Mens den katolske kirke havde gjort ægteskabet til et sakramente, talte Luther for, at man skulle kunne blive skilt under særlige omstændigheder, siger Gunnar Heiene.

Luther nævner flere gyldige grunde til skilsmisse: Impotens, unddragelse af "den ægteskabelige pligt" og utroskab, men gemytternes uoverensstemmelse og sygdom er ikke gyldig grund til skilsmisse.

Men trods ægteskabernes tiltagende skrøbelighed, så er Luthers efterkommere enige om, at ægteskab og familie er kilden til lykke. Kun 23 procent af vesttyskerne og 10 procent af østtyskerne tror, at man kan blive lykkelig, hvis man ikke stifter familie, fremgår det af en ny undersøgelse fra analyseinstituttet "Instituts für Demoskopie Allensbach".

I en montre i Lutherhaus ligger en gylden ring. Det er souvenir for kendere og en slags ikon på det lutherske ægteskab. For den gyldne ring, som ekspedienten henter frem fra montren, siges at være en kopi af Katharina von Boras vielsesring. Et udslag af luthersk romantik? Næppe, mener sognepræst og dr.theol. Jesper Høgenhaven. Han er præst i Flintholm Kirke på Frederiksberg og har beskæftiget sig med Luthers forståelse af ægteskabet.

Skønt den bekostelige souvenir nok vil kunne glæde mangt et pigehjerte, så afviser Jesper Høgenhaven at lade Luther stå fadder til den romantiske kærlighedsopfattelse, som i dag ser ud til at have sejret.

– I dag har vi gjort ægteskabet afhængig af, om den romantiske kærlighed findes eller ej, og vi gør ægteskabet til en følelses-sag. De tanker var absolut fremmede for Luther, siger Jesper Høgenhaven, som er en af forfatterne til en ny bog om ægteskabet "Og Gud velsigne dem", som udkommer i sidst på efteråret.

– Jeg forsøger at holde fast i den lutherske tale om ægteskabet som en ordning, som Gud bruger til at velsigne os mennesker i. Det fører lidt væk fra det meget individuelle og iscenesatte og sætter det hele ind i en større sammenhæng, siger Jesper Høgenhaven.

– Når du læser moderne vielsestaler, så handler det meste om kærlighed, og man kan nærmest tale om en kærlighedsidealisme. Talen om kærlighed kommer til at tage over, og det hele bliver en løsagtig snak om kærligheden først og fremmest i erotisk forstand om, for eksempel den erotiske forelskelse som et udtryk for det autentisk menneskelige, siger han.

Kærlighed er slet og ret blevet den nye religion, mener lektor og debattør Hans Hauge fra Aarhus Universitet, som er en af bidrags-yderne til en anden ny debatbog om ægteskabet "Til døden skiller jer ad". Her skriver han: "Kirken har forladt forsvaret for familien eller overladt den slags til "fundamentalister" (muslimer og katolikker) – det vil sige dem, der gentager, hvad Bibelen og Koranen siger, og som mener, at familien og ægteskabet er et fundament for samfundet. I dag bliver en kvindelig biskop skilt og gift igen, uden at en eneste har løftet et moralsk øjenbryn. Det er slet ikke blevet bemærket, for kærligheden overvinder bibel og bekendelse – vel og mærke den kærlighed, der har med sex at gøre."

– Kærligheden er blevet en ny religion, som er kommet efter religionerne. Du kan ikke være ikke-troende på den konto. Børn bliver forladt i kærlighedens navn, fordi den ene en forældrene har fundet en ny kærlighed. Man ofrer alt på den konto, siger Hans Hauge.

Han mener, at Luthers tænkning er forsvundet fra ægteskabsetikken, for mens den katolske kirke ikke slipper taget i medlemmernes dyner, så tier lutherske præster generelt.

– Kirke og ægteskab er blevet godt og grundigt skilt. Kirken opretholder eller støtter ikke ægteskabet. I stedet er kærligheden er blevet til en religion, og det er en religion uden dogmer og derfor en tro uden modstandere, siger Hans Hauge.

Katharina og Martin Luther nåede at få 21 år sammen som ægtepar, inden han døde i 1545. Hvad er det, som får et ægteskab til at holde på den anden side hvedebrødsdage og syvårskrise? Det har tyskernes familieministerium sat sig for at undersøge i en tid, hvor hvert tredje ægteskab opløses.

408 tyske ægtepar som har været gift i mere end 14 år er blevet interviewet og uanset socialklasser er parrene enige om, at det afgørende for et lykkeligt ægteskab er, at man møder opbakning fra sine ægtefælle og får støtte til at nå sine personlige mål. Luthers princip om gensidig respekt får åbenbart stadig ægteskabet til at vare.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk