Dannelse kan bryde den sociale arv

Noget tyder på, at børneinstitutioner kan spille en afgørende rolle i at bryde den sociale arv gennem indlæring af blandt andet sociale kompetencer og god omgangstone. Det påpeger en forsker fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Børn af enlige forældre klarer sig dårligere end børn i kernefamilier. Børn af ufaglærte får dårligere uddannelse og karriere end børn af akademikere.

Den sociale arv er en af de såkaldte jernlove inden for sociologi, og den eksisterer som et tilsyneladende ubrydeligt fænomen i alle lande til alle tider. Den gælder i dag, som den gælder for den generation, der er født i 1954, og hvis børn forskere på SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidl. Socialforskningsinstituttet) er i færd med at interviewe.

Den sociale arv indebærer blandt andet, at for at et barn af en ufaglært skal få et lederjob, skal barnet ligge blandt de øverste 25 procent, hvad angår indlæringsmæssige færdigheder, for at have samme chance som et barn af en far i lederjob, der ligger blandt de nederste 25 procent.

Så langt så skidt. Druk, vold og narko i hjemmet avler druk, vold og narko i næste generation, ligesom dårlig uddannelse avler dårlig uddannelse med ringe jobmuligheder, ringe indtjening og ringe muligheder for et godt familieliv til følge. Hele den onde spiral, som er så svær at bryde.

I Danmark og også i Sverige har forskere traditionelt defineret social arv som en deterministisk systemfejl, samfundet bør løse. En mere sociologisk definition går på, at der af forskellige årsager er en sammenhæng mellem forældres status, helbred, uddannelse, job samt familiesituation og den position, barnet havner i senere i livet. Her taler man om en sandsynlighedsdefinition, fortæller seniorforsker på SFI Mads Jæger, ph.d. og cand.scient.soc.

Han forsker i, hvad sociale risikofaktorer i barndommen betyder senere i livet, og han skal i gang med et nyt treårigt forskningsprojekt, der skal belyse, hvilken betydning tidspunktet for for eksempel forældrenes skilsmisse, sygdom, arbejdsløshed og fattigdom har for børnenes senere uddannelsesvalg, karriere, indkomst og familiedannelse.

Selvom det ser ud til, at der er en sammenhæng mellem social baggrund og livschancer, dvs. ens chance for at opnå en bestemt social position, ved man kun ganske lidt om de komplekse årsager, der skaber disse sammenhænge. For eksempel starter de unge i Danmark senere på en uddannelse, og de er længere undervejs sammenlignet med andre lande. De er længere om at finde en partner og om at få børn. Det kunne betyde, at den sociale arv med hensyn til valg af partner er lavere, fordi folk er ældre, når de vælger partner, og forældrenes indflydelse er mindre, siger Mads Jæger og tilføjer, at i lande som Tyskland og USA styrer forældrene deres børns valg af uddannelse og partner langt mere end i Danmark.

I Tyskland bliver barnet allerede fra 7. klasse sat ind på et fast uddannelsesspor, og i USA betaler forældrene uddannelsen. I begge lande stifter de unge tidligere familie, end tilfældet er i Danmark. Ifølge Mads Jæger er især demografi og familiedannelse af betydning for den sociale arv.

Børn af enlige klarer sig dårligere, men måske ville det også være gået dem skidt, hvis forældrene ikke var blevet skilt. Det ved vi ikke. Hvad betyder tidspunktet for skilsmissen for barnets livschancer? Hvad betyder tidspunktet for en forælders arbejdsløshed eller sygdom? Er det længden eller tidspunktet, der er afgørende? Hvad betyder tidspunktet for en flytning? spørger Mads Jæger, som skal følge den såkaldte 1980-kohorte, altså unge født i 1980, og deres familiemæssige situation over tid. Han skal rundt til hele familien, også søskende, fætre og kusiner.

Der er en sammenhæng mellem forældrenes indkomst og børnenes indkomst. I Danmark drejer det sig om 20 procent af indkomsten, der kan forklares gennem den sociale arv. I Europa set under ét er det 30 procent, og i USA er det 40 procent. Vi har således med Mads Jægers ord halvt så meget social arv i Danmark som i USA.

Den sociale ulighed herhjemme er faktisk temmelig lille i forhold til de fleste andre lande. Det betyder ikke, at mekanismen ikke stadig gælder, og at ringe vilkår ikke stadig avler ringe vilkår. Men forskellen er ikke så voldsom som andre steder, siger Mads Jæger.

Den sociale arv er lidt stærkere for drenge end for piger både opad og nedad. Pigerne klarer sig ofte bedre i uddannelsessystemet end drengene, men de får ikke de høje stillinger, selv om de tit er overuddannede.

Det altoverskyggende spørgsmål, som må stilles til alle sociologer, der beskæftiger sig med social arv, er, hvordan man kan bryde den onde cirkel. Ifølge Mads Jæger er det kulturelle faktorer såsom omgangstone i uddannelsessystemet og på arbejdspladsen samt dannelse i det hele taget, der forklarer uligheden i Danmark. Og spørgsmålet er så, hvordan man giver folk dannelse. Hvilke våben har vi i kampen mod den sociale arv? For det er klart, at traditionelle velfærdsmidler som penge ikke duer her.

Mads Jæger peger på to vigtige indsatsområder: børneinstitutioner og ungdomsuddannelser. I børneinstitutionerne kan børn fra ressourcesvage familier få kognitiv, sproglig og motorisk stimulering, lære god omgangstone, få ordentlig kost, lege, synge og lære sociale kompetencer. Samt opdyrke et socialt netværk. Alt dette er ikke mindst vigtigt for de etniske minoriteter, som for manges vedkommende klarer sig meget dårligt i uddannelsessystemet og hverken opnår socialt netværk eller praktikplads.

Og ungdomsuddannelsen er ifølge Mads Jæger det vigtigste valg for unge i Danmark, men problemet er, mener han, at der ikke findes meritoverførsel. Springer man fra én uddannelse og påbegynder en anden, skal man starte helt forfra. Systemet er utilgivende, og omkostningerne ved at starte forfra kan være for store for nogle. Mentorordninger i ungdomsuddannelserne og obligatorisk børnehaveklasse er et skridt i den rigtige retning ligesom obligatorisk børnehave ville være det, påpeger Mads Jæger. I folkeskolen er det for sent at gøre noget ved den sociale arv. Uligheden er den samme fra 1. klasse til 10. klasse, viser alle undersøgelser.

familieliv@kristeligt-dagblad.dk