Prøv avisen

Danskere inviterer asylsøgere indenfor juleaften

Danskerne inviterer asylansøgere indenfor juleaften.

For andet år i træk sørger Røde Kors for, at asylsøgere kan fejre jul i et dansk hjem. 55-årige Henrik Grunnet og resten af familien fejrede sidste juleaften i selskab med to unge mænd fra Somalia

Et traditionelt dansk julebord med flæskesteg, brune kartofler, rødkål, risalamande og kirsebærsovs. Og for bordenden to asylsøgere fra et borgerkrigshærget land.

Sidste år udvidede Røde Kors initiativet ”julevenner” til også at omfatte asylsøgere. Et initiativ, som har kørt siden 2012, hvor danskere har kunnet åbne deres hjem for ensomme og mennesker, som har manglet nogen at fejre jul med.

Sidste år fandt 107 asylsøgere en dansk familie at dele deres juleaften med, og hvis man spørger konsulent ved Røde Kors Troels Østergaard har det været en stor succes.

”Vi har fået positive tilbagemeldinger fra både asylsøgere og juleværter. Asylsøgerne giver udtryk for, at de er blevet taget godt imod i de danske hjem, og værterne har nydt glæden ved at kunne invitere andre indenfor og få et mere nuanceret billede af de mennesker, der kommer til Danmark.”

Familien Grunnet fra Frederiksberg i København var en af de familier, som bød asylsøgere indenfor juleaften. Henrik Grunnet på 55 år havde set kampagnen ”julevenner” på Facebook og nævnte idéen for sin kone og sine to børn på dengang 15 og 19 år.

”Julen er et tidspunkt, hvor danskerne værner om sig selv, og det kan blive lige lovlig traditionsrigt. Jeg syntes, det kunne være spændende at bringe noget nyt ind. Mine børn syntes også, at det var en skøn idé, og det samme gjorde min kone, efter at hun havde haft lidt tid til at tænke over det.”

Henrik Grunnet beskæftiger sig til daglig med Syrien i sit arbejde som programleder i organisationen International Media Support, der støtter lokale medier i krigszoner. Derfor så han det som en oplagt mulighed for at få et par syriske asylsøgere forbi, så familien kunne lære mere om den kultur. Men det blev ikke helt, som han havde forestillet sig.

”Røde Kors havde fortalt mig, at der ville komme to syrere. Men da jeg skulle møde dem på Københavns Hovedbanegård, kunne jeg ikke se nogen fyre, der så arabiske ud. Til gengæld stod der to somaliere, som var flygtet fra borgerkrigen i deres hjemland. De havde valgt Danmark, fordi de kendte fodboldspillerne Michael Laudrup og Peter Schmeichel,” siger Henrik Grunnet.

31-årige Ibrahim og Ahmad, som er i begyndelsen af 20'erne, var kommet med toget fra Center Sandholm i Nordsjælland til Københavns Hovedbanegård. Dermed var transporten ingen hindring for at tilbringe aftenen uden for asylcentret, hvilket har været tilfældet for en del andre asylsøgere.

På trods af en klar overrepræsentation af værter i forhold til gæster sidste år gjorde den store efterspørgsel blandt asylsøgere det umuligt at finde et hjem til alle, hvor de kunne fejre dansk jul.

”Det var sidste år en udfordring at finde værter til alle asylsøgere, fordi tilmeldingerne kom sent og i store antal fra de samme centre. I år ser det anderledes ud. Vi er allerede godt i gang og har derfor langt bedre tid til at finde værter til de mange asylsøgere, som vi forventer vil tilmelde sig,” siger Troels Østergaard.

Hos familien Grunnet på Frederiksberg var de spændte på, hvordan det ville være at tilbringe juleaften sammen med to fremmede mennesker, men alt forløb stort set, som det plejede.

”Vi spiste klassisk julemad og lavede pakkeleg, inden vi endte ovre hos naboen, hvor der blev danset rundt om juletræet, mens der blev sunget 'Nu' det jul igen'. Gaverne ventede vi dog med til efter midnat, hvor vi havde kørt Ibrahim og Ahmad til toget,” siger Henrik Grunnet.

Røde Kors har ingen opgørelse over, hvordan det fordeler sig, men Troels Østergaard fra Røde Kors siger, at det både er kristne og muslimske asylsøgere, som benytter sig af ”julevenner”. For flygtningene handler det i mindre grad om at fejre en religiøs højtid og mere om kulturel nysgerrighed, vurderer han.

Det religiøse var da heller ikke noget, som spillede en stor rolle i løbet af juleaftenen på Frederiksberg.

”Jeg fandt faktisk aldrig ud af, om de var kristne eller muslimer. Ingen af dem spiste flæskesteg, men Ahmad drak alkohol. Ibrahim havde været i Hanstholm engang og fortalte, at han gerne ville bo der i fremtiden, fordi man ikke bliver konfronteret med alkohol der, som man gør i de større byer,” siger Henrik Grunnet.

Hos Røde Kors oplever de, at den største barriere kan være sproget, og derfor sikrer organisationen sig, at værtsfamilien er opmærksom på den udfordring, som kommunikationen kan give. Ibrahim og Ahmad kunne heller ikke medvirke i denne artikel på grund af deres begrænsede engelskkundskaber, og dem mærkede Henrik Grunnet da også.

”Jeg havde håbet, at vi kunne høre lidt om, hvordan de så på situationen i deres hjemlande og andre interessante ting, som man ikke kan læse om i medierne. Men sprogbarrieren gjorde, at det ikke blev til de store, dybe samtaler,” siger Henrik Grunnet og fortsætter:

”Men de grinede meget og virkede generelt glade for at være med. De sagde også, at de ville invitere os med til juleaften næste år, når de forhåbentlig havde fundet et sted at bo, men det forventer jeg nu ikke.”

Troels Østergaard fra Røde Kors forventer, at endnu flere benytter sig af ”julevenner” denne jul - i særdeleshed blandt asylsøgerne, hvor der er grund til at tro, at de godt 100 fra sidste år vil blive overgået.

”I lyset af flygtningekrisen og det engagement, som de frivillige i Danmark har vist, så tror vi bestemt, at endnu flere vil melde sig som julevenner i år.”

Henrik Grunnet og hans familie regner med at gentage succesen fra sidste jul og invitere et par flygtninge forbi igen.

”Vi blev bestemt ikke skuffede sidste år. Vi kunne sagtens finde på at gøre det igen, og i år vil der være endnu flere flygtninge. Det kan endda være, det kan lykkes at få en syrer forbi.”