Prøv avisen
Familieliv

Karen og Martin lever i et arrangeret forældreskab

Martin Braad Larsen og Karen Therkelsen aftalte at bo sammen i det første år, så de begge kunne være tæt på Louis. Nu bor de hver for sig, men spiser jævnligt aftensmad sammen og har løbende familiedage. Foto: Leif Tuxen

Karen Therkelsen og Martin Braad Larsen lever i en regnbuefamilie. De har et barn sammen, men har aldrig været kærester

Louis på knap tre år er et ønskebarn.

Han deler sine dage mellem sin mor og sin far. Og de har nøje aftalt, hvordan deres søn får den tryggeste og bedste barndom.

Men Louis er ikke et skilsmissebarn. For hans mor, Karen Therkelsen, og hans far, Martin Braad Larsen, har aldrig været kærester. Han var 36 år, single og homoseksuel, og hun var 38 år, heteroseksuel og single, da de besluttede at få et barn sammen.

Men det, der var en fornuftig og gennemdiskuteret fælles beslutning, kom også til at rumme følelser og dilemmaer, som hverken Karen eller Martin havde forudset.

Vi mødes i Martin Braad Larsens rummelige treværelses lejlighed på Frederiksberg i København. Hun låser sig selv hjemmevant ind og råber hej. Louis er lige blevet puttet.

Over stærk kaffe og småkager ved spisebordet vil de to gerne fortælle om deres erfaringer med det, som Karen Therkelsen kalder et arrangeret forældreskab. Ingen af dem har en kæreste.

”Vi aftalte, at vi skulle bo sammen i det første år, så Martin var tæt på sit barn og kunne hjælpe til med at få en hverdag til at fungere,” siger Karen Therkelsen.

”Det var vigtigt for mig, at mit barn har en far og en mor. Og at jeg kunne være far lige så meget, som mor er mor,” siger han.

Martin Braad Larsen er i dag 39 år, familiebehandler hos Københavns Kommune og stifter af Facebook-gruppen ”Homofar.”

”Jeg var 17 år, da jeg sprang ud og tænkte, at jeg aldrig ville få børn. En homoseksuel mand, jeg kendte, fik tvillinger med en lesbisk veninde, og det gjorde indtryk. Men det var noget helt særligt,” fortæller han.

Da han blev 30 år, genopstod tanken om at blive far. Han så lesbiske par få børn med homoseksuelle fædre. Og en ny hjemmeside, regnbuebarn.dk, skabte kontakt mellem homoseksuelle og enlige heteroseksuelle, der søger en mor eller en far til deres barn.

Han mødtes med mange kvinder og indså, at et lesbisk par kunne give udfordringer.

”Jeg vil være far på lige vilkår. Hvis jeg har et barn med to mødre, synes jeg, det er én for mange at blive enige med. Men det er jo min verden, jeg kender mange, hvor det fungerer fint,” siger han.

Karen Therkelsen, 42 år, er redaktionschef i tv-branchen. Hun var glad for sit selvstændige karriereliv. Og hun længtes ikke efter at få børn, da hendes to brødre fik familie. Men så døde hendes far.

”Min mor fik meget brug for os børn, og det gjorde noget ved mig. Jeg fik lyst til at få et barn. Måske var det en frygt for ensomhed,” siger hun.

Da var hun 31 år. Men årene gik, uden hun mødte en mand, hun ønskede at få et barn med.

”Det begyndte at snerpe til. Jeg datede mænd, men jeg gik fra at tænke over, om en mand kunne være en sød kæreste, til at se efter, om han havde far-potentiale. Jeg tror, mændene kunne mærke mine æggestokke vibrere, og så blev det lidt svært,” siger hun.

Hun var 38 år, da hun oprettede en profil på regnbuebarn.dk og skrev til seks mænd.

”En anonym donor var ikke en mulighed for mig. Mit barn skal både have en mor og en far. Der skal være et andet menneske, som synes, at barnet er lige så vidunderligt, som jeg gør,” siger hun.

Karen Therkelsen mødtes først med to heteroseksuelle mænd fra regnbuebarn.dk og opdagede, at hun blev tiltrukket af den ene – som kæreste.

”Det var jo ikke meningen med vores møde. Så det ville komplicere det,” siger hun.

Og den anden havde to børn i forvejen, og hans motiv for at få endnu et barn med en fremmed kvinde var uklart.

”Der blev det tydeligt for mig, at jeg måtte finde en homoseksuel mand,” siger hun.

Martin Braad Larsen var også på regnbuebarn.dk – og Karen Therkelsen kunne lide hans profils klare krav om at være en aktiv far i sit barns liv.

De mødtes i Kongens Have i København, hvor de sad på en bænk og talte om, hvordan et barn skal opdrages. Kærligt med faste rammer.

”Vi kunne snakke og grine, uden det blev akavet på noget tidspunkt. Jeg tænkte, at jeg tror, den er hjemme,” siger han.

”Da det gik op for mig, at du er homoseksuel, tænkte jeg: ’Heldigvis’. For jeg så en pæn mand med gode gener. Man skal tænde på de gener,” griner Karen Therkelsen.

Manden med de gode gener var en egnet far, men ikke en mulig kæreste.

”Jeg tænkte ikke sådan. Det er nok noget andet for kvinder, for du skulle jo have noget af mig ind i dig,” siger han.

To måneder efter blev hun gravid efter behandling på en fertilitetsklinik.

Under graviditeten tog de i sommerhus og til koncerter for at lære hinanden at kende. Og de aftalte at bo sammen i det første år, så han kunne være tæt på den lille.

”Der skulle være to forældre. Jeg ville have den tilknytning, man får, når man ligger med barnet på maven og sådan noget,” siger Martin Braad Larsen.

14 dage før termin flyttede hun ind hos ham. Men det arrangement, der var omhyggeligt og fornuftigt aftalt, viste sig at have indbyggede faldgruber.

Louis blev født ved et akut kejsersnit. Karen Therkelsen nåede ikke at få veer og følte sig ude af kontrol. Hun var lykkelig for sit barn, men fødslen slog benene væk under hende.

”Pludselig var jeg helt afhængig af Martin. Han måtte hjælpe mig på toilettet, for jeg kunne ikke stå op. Han var nødt til at række mig Louis, for jeg kunne ikke løfte ham selv. Jeg fik efterveer og havde det elendigt,” siger hun.

”Jeg gik fra at være en, der kan klare mig selv, til at være afhængig af Martins hjælp. Det var ikke rart for nogen af os.”

Efter dagene på hospitalet fortsatte afhængigheden. Han skiftede bleer og lavede mad. Karen og Louis fik dobbeltsengen.

”Karen havde det svært, og jeg var nødt til at sørge for, at hun fik det godt, så Louis kunne have det godt,” siger Martin Braad Larsen.

Han begyndte på arbejde, mens hun var på barsel.

”Martin blev min nærmeste. For mig indtog han på mange måder en kærestes plads. Men han kunne ikke give mig det sidste. Kærligheden og omsorgen. Det gav en ensomhedsfølelse. Det var ikke en del af min masterplan,” siger hun.

Martin Braad Larsen ser det, der skete for den nybagte mor, som noget biologisk og naturligt.

”Kvinder er redebyggere. Men jeg kunne ikke give Karen den intimitet, en nybagt mor har brug for. Biologien spillede os et puds,” siger han.

De begyndte at tale om, at Karen Therkelsen skulle flytte for sig selv igen.

”Vi skulle tilbage til udgangspunktet for vores regnbuefamilie og videre med hvert vores liv, hvis vores familie skulle bestå, som den var tænkt, ” siger han.

Så da Louis var knap et år, købte Karen Therkelsen en lejlighed i nærheden. Aftalen var, at han måske kunne overnatte nogle gange, men det blev aldrig aktuelt.

”Jeg blev herre i eget hus, begyndte at arbejde og fik kontakt til virkeligheden igen,” siger hun.

Martin Braad Larsen var på barsel og kørte Louis ind i vuggestue. Den lille dreng trivedes med at flytte mellem mor og far.

”Det var et nyt kapitel. Det var angstprovokerende, men det var godt, at det kom. Den gamle Karen vendte tilbage,” siger han.

I dag flytter Louis mellem sine forældre.

Hans forældre har aftalt de grundlæggende rammer for, hvordan drengen skal opdrages. Eksempelvis får han ikke andet mad til hovedmåltiderne end det, der er på bordet. Der er faste sengetider og putteritualer, og et ur ringer, når hans iPad-tid er slut.

De spiser jævnligt aftensmad sammen alle tre og har løbende familiedage. De holder Louis’ fødselsdag og jul sammen. De tager på en uges sommerferie, så deres dreng oplever familien samlet. Og deres aftale om at give plads til både mor og far, den holder.

”Hun siger farvel til Louis med stor ro. Hun har vist mod og styrke ved at give mig lov til at være far for mit barn,” siger han.

Endnu har Louis ikke opdaget, at hans familie er atypisk. Men forældrene planlægger fuld åbenhed.

Martin Braad Larsen har lavet bogen ”Før du kom til verden” med billeder af mor og far, dengang de traf hinanden. Af fertilitetslægen og en gravid Karen Therkelsen. En nyfødt Louis på mors bryst.

”At føle sig anderledes kan man aldrig gardere sig imod. Jeg er selv blevet drillet med mit røde hår. Men Louis vokser op i København, hvor de fleste familieformer er repræsenteret, så jeg er ikke bekymret for, at vores konstellation får negativ indvirkning på Louis,” siger Karen Therkelsen.

Som homoseksuel kender Martin Braad Larsen fra egen krop at træde uden for normen. Han ser det som en styrke at være anderledes og kunne betragte andre og turde distancere sig fra dem på nogen måder.

”Med hensyn til skole og drilleri, så er der en risiko. Men det er der også, hvis man har store fortænder, eller ens far er skraldemand. Man skal ruste sine børn til at tro på sig selv og sine følelser, og det gælder jo alle forældre og ikke kun regnbueforældre,” siger han.

Nogle siger, at de har skabt et skilsmissebarn, men sådan ser de ikke selv på det. For der har ikke været et brud. Og det er det, der er styrken, mener de.

”Når vi cykler forbi Karens lejlighed på vej i børnehave, så snakker vi om hende. Og om de oplevelser, han har haft sammen med mor. Det at tale om mor er ikke ’no-go’. Vi er ikke en skilsmissefamilie, hvor nogen har følelser i klemme,” siger Martin Braad Larsen.

”Og vi har aftalt, at hvis noget går skævt, og vi ikke selv kan løse det, søger vi hjælp til det. Hvis en foreslår det, må den anden ikke sige nej. Det skal fungere, så ingen havner i en skyttegrav,” siger hun.

Der er også tænkt på den dag, hvor kærester kommer ind i billedet. Når det sker, skal den anden forælder høre om den nye partner før Louis. Og deres familiemiddage skal fortsætte. Både med og uden påhæng.

”Det har været vigtigt for os begge, at der kun er to forældre til Louis – og så kan der komme kærester til, der også vil være en del af Louis’ liv. Jeg er ikke i tvivl om, at Karen vil opfatte mig lige så meget som Louis’ far, når hun får en kæreste.”

Men Louis får ikke søskende. De har begge svært ved at se, hvordan hverdagen skal hænge sammen med to små børn alene.

”Vi fortryder på ingen måde, at vi alle tre boede sammen det første år, og vi synes stadig, det er enormt vigtigt for relationen. Men det er en dårlig idé for os at flytte sammen en gang til.”

Da Karen Therkelsen var 38 år oprettede hun en profil på regnbuebarn.dk og skrev til seks mænd. Foto: Leif Tuxen
Foto: Leif Tuxen