- Jeg havde slet ikke den samme fortrolighed med min far, som jeg oplever, at min søn har til mig. Jeg havde ikke et dårligt forhold til min far, men sådan var det bare dengang. Jeg er meget opmærksom på, at jeg skal være nærværende i Andreas? liv. Det tror jeg ikke, at min far tænkte specielt meget over.
Søren Iversen fra Lemvig er på mange måder indbegrebet af det, man kan betegne som "den nye far". Han er ægtemand, han er far, han har karriere og så er han aktiv i frivilligt arbejde, ikke mindst som formand for Indre Mission i Lemvig. Og det hele skal være i balance, så der også er tid til 11-årige Andreas. Cykelture og fisketure er faste dele af programmet, og for nylig tog de to generationer så af sted på en ren mandetur, en far/søn-weekend i selskab med yderligere otte fædre og ti sønner.
- Både Andreas og jeg nød at have så meget tid sammen. Om dagen oksede vi af sted med masser af frisk luft og fuld fart på, og om aftenen havde vi fædre nogle rigtig gode snakke om, hvordan man i det hele taget tackler rollen som far og får hele samspillet mellem familie og karriere til at fungere bedst muligt. Det er både godt at lære af andres erfaringer og samtidig godt at høre, at andre gør sig de samme tanker, som man selv gør, siger Søren Iversen.
Med sit fokus på faderrollen og nærværet med sønnen er Søren Iversen ikke kun udtryk for en ny generation af fædre. Han er også i fuld gang med at forebygge nogle af de konflikter, som gennem generationer har bekræftet den klassiske myte om faderopgøret, lyder det fra flere forskere.
En af dem er chefpsykolog Svend Aage Madsen, Rigshospitalet, som i en større interviewundersøgelse talte med godt 50 yngre fædre om deres egne fædre.
- En meget stor gruppe, godt halvdelen, mente faktisk, at deres fædre havde været for fraværende i deres barndom. De lagde meget vægt på, at de selv ville være bedre fædre end deres egne fædre, og fælles for mange af dem var, at de ikke oplevede den store fortrolighed med deres fædre. Den slags spændinger fører ofte til større konflikter, men det vil den nye generation af fædre næppe opleve i samme omfang, siger Svend Aage Madsen, der betegner den nye generation af fædre som "en verdenshistorisk nyhed".
- Manderollen har hidtil været kendetegnet ved en fraværende far, der forsørgede familien. Når det gælder forsørgelsen, er mænd og kvinder i dag ligestillede, og det indebærer, at faderen nu også kan og forventes at indtage en mere nærværende rolle. Det betyder, at vores familiemønstre også ændrer karakter i en grad, man ikke har set før, og det giver naturligvis nogle udfordringer, men det giver også et tættere forhold mellem fædrene og deres sønner, og det føres så videre til kommende generationer af fædre, siger Svend Aage Madsen.
Netop faderopgøret har været et gennemgående tema i verdenshistorien. Et af de mest berømte mord i historien er Brutus? drab på stedfaderen Cæsar, og i Bibelen optræder faderopgøret også adskillige gange, eksempelvis i Sauls opgør med sønnen David og senere i Davids opgør med sin søn Absalom.
I fiktionens verden er det heller ikke usædvanligt, at fædre og sønner krydser klinger, hvilket blandt andet ses i to af de største tv-succeser i danmarkshistorien, serierne "Matador" og "Krøniken". Her spiller opgørene mellem Mads Skjern og sønnen Daniel samt opgøret mellem Kaj Holger og sønnen Erik centrale roller for personernes udvikling.
At netop fædre og sønner, ikke fædre og døtre, på den måde fremstilles i et modsætningsforhold, kan blandt andet skyldes, at mænd historisk set har været familiens overhoved, forklarer Kenneth Reinicke, der er kønsforsker ved Roskilde Universitet og blandt andet har forsket i mænds fædrerolle.
- Tidligere afhang meget af autoriteten af mandens fysiske styrke, og her blev rollerne så at sige byttet om, efterhånden som faderen blev ældre og mere svag, mens sønnen blev voksen og stadig stærkere. Fra midten af 1900-tallet har faderopgøret måske mere haft sit afsæt i, at nye generationer af mænd ikke bare som tidligere fulgte i deres fars fodspor, men gjorde oprør og skabte deres egen identitet, som faderen havde svært ved at forstå og være en del af, siger Kenneth Reinicke, der også forudser et mindre konfliktfyldt forhold mellem fremtidige generationer af mænd.
- Manderollen er generelt blevet mere nuanceret, og det giver både fædre og sønner en større frihed til at definere sig selv og deres indbyrdes forhold, siger Kenneth Reinicke.
I diskussionen om fædre lyder det netop ofte, at den unge generation af fædre er langt mere nærværende end deres egne fædre.
At virkeligheden er en anelse mere nuanceret, fremgår af en større interviewundersøgelse med to generationer af fædre, udført af antropolog Maruska la Cour Mosegaard under et mindre forskningsprojekt på Dansk Folkemindesamling.
- Faderrollen er i høj grad blevet diskuteret ud fra to faktorer, nemlig nærvær og autoritet. Om den ældre generation af fædre siger man, at de var fraværende, men havde autoritet, mens den yngre generation af fædre betegnes som nærværende, men uden autoritet. Men i mine samtaler med de to generationer af fædre oplevede jeg, at også den yngre generation lagde meget vægt på deres autoritet som forældre, og her har de selvfølgelig også måttet forholde sig til billedet af yngre forældre som autoritetsløse. Samtidig viste den ældre generation sig – for langt de flestes vedkommende – at have været mindst lige så nærværende i deres børns opvækst som de yngre fædre, siger Maruska la Cour Mosegaard og forklarer:
- En af de ældre fædre, som var landmand, fortalte eksempelvis, hvordan han havde haft datteren hjemme på gården hele det første år. Så passede han gården samtidig med bleskift og kartoffelmos og har på den måde brugt langt mere tid sammen med sit barn, end de yngre fædre har gjort på deres barsel. Når man alligevel kan tale om en forskel, skyldes det måske, at den yngre generation er nærværende på børnenes præmisser, mens det for den ældre generation skete på forældrenes præmisser, ligesom den yngre generation, i modsætning til den ældre generation, italesætter deres samvær med deres børn som nærvær, forklarer Maruska la Cour Mose-gaard, der i dag er tilknyttet kønsforskningscenteret Kvinfo.
Og netop sådan forholder det sig også for Søren Iversen fra Lemvig og hans forhold til sønnen Andreas.
- Jeg gør meget for at engagere Andreas i min egen hverdag, hvad enten det er i hjemmet eller i forhold til kirken, hvor jeg er aktiv. Men det er også vigtigt, at vi sammen laver nogle ting, hvor Andreas oplever, at jeg prioriterer ham og hans interesser. Og det er nok en af de største forskelle i forhold til min egen far.
familieliv@kristeligt-dagblad.dk
Rettelse
I artikelen nævntes "Sauls opgør med sønnen David". De to bibelske figurer var ikke far og søn. David var søn af Isaj. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.