Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Mine juleværdier

Pigekorets dirigent: Det er noget helt særligt at synge sammen rundt om juletræet

Phillip Faber går egentlig ikke så meget op i, om julen foregår på den ene eller den anden måde. ”For mig handler det om, at den foregår sammen med mennesker, jeg godt kan lide,” siger han. - Foto: DR

Phillip Faber, der er dirigent for DR Pigekoret og aktuel som dommer i DR-programmet ”Vidunderbørn”, elsker at gå rundt om juletræet og synge. Det behøver ikke at lyde godt, bare det kommer fra hjertet

Jeg er, som så mange andre, skilsmissebarn, så hvert år fejrer jeg jul i en ny konstellation. I år træder jeg dog for første gang ud af familiens skød - i en alder af 31 år! - for at fejre jul med min kæreste.

Jeg ville egentlig ønske, at alle i familien kunne fejre jul sammen, men med nye ægtefæller og børn ville vi jo blive 200 mennesker og aldrig blive færdige. Så i stedet bruger jeg juledagene på at tage på julevisit og besøge de forskellige grene af familien, og det er ret hyggeligt.

At synge sammen er fantastisk smukt. Jeg kommer ikke fra nogen musikalsk familie, men når vi går hånd i hånd rundt om juletræet, og farmor på 92 år insisterer på at ville med, selvom hun næsten ikke kan gå, og folk rent faktisk åbner hjerterne og synger, så er det det smukkeste, jeg kan komme i tanker om.

Det gør ikke noget, at det ikke lyder godt. Sang er på mange måder gledet ud af vores kultur, men det er en meget intim ting at gøre sammen. Jeg synes, det er skønt at gå rundt om træet og synge juleaften. Ikke fordi der er publikum på, og man skal levere varen, men fordi sangen har en funktion.

Det er lidt, som når man synger godnat for sit barn, fordi det er det eneste, der virker. Sangen virker i sin urform og giver fællesskab og værdi. Jeg bliver aldrig træt af det, heller ikke selvom jeg qua mit arbejde har med julemusik at gøre hele december.

Det var frygteligt, da jeg som halvstor dreng et år opdagede, at jeg ikke længere glædede mig så meget til jul, at jeg ikke kunne falde i søvn dagen før. Det var en forfærdelig måde at opdage, at man er ved at blive voksen. Der skal helst være mange børn til jul, for de glæder sig så rent. Jeg har prøvet at holde voksenjul et år, hvor vi bare var tre voksne, men det var ikke helt det samme.

Jeg har to mindre søstre, der er 13 og 16 år nu. Da de var yngre, var de så spændte på julen, at vi klippeklistrede et julebarometer. Begge har de en pil, de sætter på barometret hver dag for at indikere, hvor meget de glæder sig til jul. Så kan hele familien holde øje med, hvordan det står til. 10 er det højeste, og dér er man ved at sprænges af spændthed, så man laver englehop. Selvom de er lidt for gamle til det nu, kommer julebarometeret stadig op hvert år.

Der er en form for juletradition, jeg nok ikke vender tilbage til. For nogle år siden sang jeg i Hellerup Kirke hver juleaften, og de år, hvor jeg bagefter skulle til Næstved og fejre jul hos min far, lånte jeg en bil, så jeg kunne køre af sted. Så kørte man dér helt alene på motorvejen og ankom, lige nøjagtigt som familien satte sig til bords.

Man vil så gerne være sammen den dag, og så er det altså lidt ensomt at være præcis 100 kilometer væk, mens familien gør sig klar og hygger.

Da P2 for nylig udskrev en julesangskonkurrence, sad jeg i juryen. Jeg lyttede 515 julesange igennem, der var skrevet af alle mulige forskellige danskere. Det er interessant at høre, hvad folk forbinder med jul, og sangene faldt i følgende kategorier: Der var klassiske salmer, far-til-fire-50'er-viser, der var jul på bodegaen, nogle fantastiske popsange samt dansktop i vid udstrækning.

Det var sjovt at se, at når man bestiller en ny julesang i 2015, vælger folk at skue tilbage i stedet for at opfinde noget nyt og moderne. Jeg forstår det godt, for julen er jo et tidspunkt, hvor man har tid til at stoppe op og tænke over de juleaftener, der har været. Man tænker på dem, man har holdt jul med tidligere, og som ikke er her længere. Det er ikke rigtig et tidspunkt, hvor man ser frem.

Min far arvede en lille nissemand, der er oldgammel, og som er gået i arv i familien. Den skal sidde et særligt sted på træet hvert år. Dens arme kan foldes, så den sidder og holder om grenene, og han er meget vigtig. Jeg har også samlet en del julepynt selv. Hvert år køber jeg et stykke pænt pynt til mig selv - måske to, hvis jeg ikke kan beslutte mig - så ad åre har jeg bygget en lille samling op. På den måde er der lidt pynt, som har en historie og betyder noget særligt, når jeg selv får børn en dag og skal huse juleaften.

Sidste år købte jeg for eksempel en flot jule-ufo med glimmer, men det kan være alt muligt forskelligt. Sådan er julen nemlig for mig. Min morfar insisterede på selv at pynte træet hvert år, og så lignede det Illums Bolighus og havde farvetema. Ingen måtte hjælpe ham, for han skulle gøre det selv. Jeg har det derimod sådan, at alle de forskellige liv, der er samlet til jul, skal repræsenteres på en eller anden måde.

Derfor skal mit juletræ være fyldt med forskellige ting, souvenirs fra høj og lav. Jul er jo både noget religiøst og noget kulturelt, og der kommer indflydelse fra alle mulige steder. Det skal ses, synes jeg.

Jeg går egentlig ikke så meget op i, om julen foregår på den ene eller den anden måde. For mig handler det om, at den foregår sammen med mennesker, jeg godt kan lide. Men at vi samles og spiser fed mad, så vi kan stå vinteren imod, at vi har et juletræ, vi går rundt om - det betyder alligevel noget. Det er et ritual, som sætter tingene på deres rette hylde, så vi bliver en del af noget større.

Derfor blev jeg også så rørt for et par år siden, da vi gik rundt om juletræet og sang, og det gik op for mig, hvor smukt det var. Jeg tror, at det for mig ret godt indkredsede, hvad julen betyder.