Det gode familieliv kræver masser af tid

Fædre og mødre bruger mere tid og flere penge på deres børn end tidligere, viser undersøgelse. Mange moderne forældre har erkendt, at det er umuligt at betale sig fra manglende tilstedeværelse med gaver, underholdning eller ekstra ambitiøst samvær

En stor undersøgelse fra Rockwool-Fondens forskningsenhed viser, at hovedparten af de danske forældre ikke tror på kvalitetstids-filosofien. De tror i stedet på, at tid sammen med familien i sig selv er en kvalitet. Mest mulig tid af den gode gammeldags slags, der måles i timer og minutter. -
En stor undersøgelse fra Rockwool-Fondens forskningsenhed viser, at hovedparten af de danske forældre ikke tror på kvalitetstids-filosofien. De tror i stedet på, at tid sammen med familien i sig selv er en kvalitet. Mest mulig tid af den gode gammeldags slags, der måles i timer og minutter. -. Foto: Francis Hammond/6PA/MAXPPP.

For 10-15 år siden var det moderne at tale om, at familier skulle have kvalitetstid sammen. Ordet dækkede over, at når far og mor nu skulle være væk på arbejde i lang tid, kunne de i det mindste sørge for, at den sparsomme tid sammen med børnene var ekstra spændende, festlig og udviklende.

Nu har en stor undersøgelse vist, at hovedparten af de danske forældre ikke tror på kvalitetstids-filosofien. De tror i stedet på, at tid sammen med familien i sig selv er en kvalitet. Mest mulig tid af den gode gammeldags slags, der måles i timer og minutter.

Derfor er forældres tidsforbrug på at være sammen med børnene, lege med dem, tale med dem og hjælpe dem med lektierne i gennemsnit blevet øget med tre kvarter om dagen siden 1987. Tidsforbruget er selvsagt størst i familier med små børn, men også forældre til teenagere har skruet op for tiden sammen med børnene.

Forklaringen er ifølge seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at forældrene gerne vil hjælpe deres børn bedst muligt på vej i livet, og omkring dem findes en hærskare af pædagoger, lærere, sundhedsrådgivere og andre meningsdannere med hver deres emner, som de forventer, at familien bruger tid på.

– Børn er blevet meget synlige. De fremhæves overalt som nogle, det er hensigtsmæssigt, at forældrene bruger tid på. Men der er måske også et element af selviscenesættelse i, at forældrene vil bruge tid på børnene, siger Jens Bonke.

Undersøgelsen viser dog også, at forældre er forskellige. Der er forskel på, hvordan man ser på familietiden alt efter alder, grad af uddannelse og type af job. Og de forældre, som ikke synes, de har så meget tid til børnene, bruger til gengæld flere penge på dem.

– Forældre giver de ressourcer videre, de har. Der er en vis sammenhæng imellem, at de pengerige familier også er de tidsfattige. Hvis man vil være rig, er det jo som regel nødvendigt at arbejde meget, siger Jens Bonke, hvis undersøgelse ikke kan svare på, om de travle forældre selv føler, de kompenserer for fravær ved at bruge flere penge på børnene.

Mogens Hansen er psykolog, tidligere adjungeret professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatter til blandt andet bogen "Børn og opmærksomhed". Han glæder sig over, at såvel forældre som børnehaver og skoler er begyndt at prioritere den faktiske tid.

– Begrebet kvalitetstid var et poppsykologisk fupnummer. Tanken om, at man kan koncentrere samværet og stimuleringen af barnet, er helt forfejlet. Børn har brug for langsomhed for at kunne følge med, og vi lever desværre i en tid, hvor alt skal gå hurtigt, siger Mogens Hansen, som blandt andet finder det ødelæggende for børns udbytte af de moderne Disney-tegnefilm, at fortælletempoet er sat drastisk i vejret, siden Pinocchio kom i biograferne i 1940.

I forhold til skolens krav om opmærksomhed fra forældrenes side slår Mogens Hansen fast, at den tid, forældrene bruger på at vise interesse for, hvad der foregår i skolen, er noget nær den bedste investering i børnenes fremtid, man som forælder kan foretage:

– Det handler ikke om at træne skolefærdigheder, men om at lytte interesseret og ikke lade sig nøje med svaret "Ikke noget", når man spørger barnet, hvad de har lavet henne i skolen.

Allan Westerling er adjunkt ved Roskilde Universitet og har skrevet en ph.d.-afhandling om 35-åriges idealer for forældreskabet. Han slår fast, at alle længes efter mere tid sammen. Weekendfædre er ikke tilfredse med at tage på spændende ture, men længes efter hverdagens bleskift.

– Tid til samhøringhed er drømmen for alle. Der er ingen forældre, der selv siger, at de køber nogle flere T-shirts til deres børn, fordi de ikke har så meget tid. Derimod er der mange, der er kritiske over for alle de andre forældre, der efterlader børnene til fodbold eller køber dyre ferier til deres børn i stedet for at være sammen med dem til hverdag, siger han.

Og han tilføjer, at forældre ikke alene drømmer om at give deres børn tid, men også tid i sammenhæng og tid uden øremærkede formål så som lektielæsning, svømning eller biografture. Spørgsmålet er så, hvor godt de formår at gøre drømmen til virkelighed:

– Det kræver tid i sammenhæng at koble sig på hinanden. Og med alle de mobiltelefoner og computere, vi har til rådighed i dag, er der en risiko for, at der foregår en masse samvær uden mentalt nærvær i hjemmet.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk