Prøv avisen

Det gode søskendeliv grundlægges i barndommen

For at forstå karakteren af sine søskendeforhold i voksenlivet, må man typisk se på forhold i barndommen, mener psykolog Annette Due Madsen. Foto: colourbox.com

Et godt søskendeforhold går ofte i arv, men ifølge psykolog Annette Due Madsen kan man ikke tage et nært søskendeskab for givet, og en del må som voksne erkende, at deres drømme om søskendelivet var urealistiske

Voksne søskende, som trives i hinandens selskab, er langtfra en selvfølge.

Det fastslår psykolog Annette Due Madsen, som sammen med sin mand, psykiater Jørgen Due Madsen, bestyrer Kristeligt Dagblads brevkasse Spørg om livet. Ofte er der et gab mellem forventninger og realitet, når det gælder voksne søskendes forhold til hinanden. For at forstå karakteren af sine søskendeforhold i voksenlivet, må man typisk se på forhold i barndommen.

LÆS OGSÅ:Søskende bor i nærheden af hinanden

Forældre kan ikke opdrage deres børn til at få et godt sammehold, men erfaringen viser, at i familier, der har været kendetegnet ved en god atmosfære og et sundt fællesskab, er der større mulighed for at få et godt forhold som voksne søskende, siger Annette Due Madsen.

I konfliktfyldte familier vil søskende typisk indtage forskellige positioner, fordi børnene ofte tager forskellige ansvar i familien. Det ene barn vil som voksen måske sige, at far altid var urimelig, mens det andet barn som voksen måske vil sige, at det altid har været synd for far. I en familie med skjulte eller åbne konflikter kan voksne børn i samtalen med deres søskendeopleve, at det slet ikke lyder, som om de taler om det samme hjem. Særligt hvis man har følt sig svigtet i opvæksten, kan ens bror eller søsters manglende forståelse føre til en følelse af ensomhed, fordi man dermed er alene med sin erfaring, livsfortælling og smerte.

Et godt søskendeforhold er til en vis grad også noget, man arver fra sine forældre.

Vokser man op i familier, hvor forældrene har været gode rollemodeller med et godt forhold til hinanden og til deres søskende, får man ofte et bedre grundlag for at bevare et godt forhold til sine søskende på sigt, siger hun.

Hos familien Zibrandtsen i Charlottenlund er den ugentlige søndagsmiddag omdrejningspunktet i et nært søskendeliv. Men en sådan tradition vil ikke nødvendigvis opleves berigende, hvis der ikke i forvejen er, hvad Annette Due Madsen beskriver som et sundt fællesskab tilbage fra barndommen.

De relationer, vi vokser op med, har stor betydning for, hvordan vi har det med vore søskende på sigt. Psykologisk set formes vi gennem fællesskaber med andre, og de relationer, som vi har de første 10 til 15 år af vores liv, er helt afgørende for, hvem vi bliver som voksne. De mennesker, vi er knyttet til i den periode, er med til at grundlægge de dybe lag i vores personlighed, siger Annette Due Madsen.

Danskerne prioriterer forholdet til søskende over venner og ses jævnligt.

Men Annette Due Madsen advarer mod, at man opbygger for høje forventninger til forholdet.

For selvom ens barndomshjem var trygt, og ens forældre havde gode forhold til deres søskende, så kan der være andre grunde til, at man ikke oplever sig nært forbundet med sine voksne søskende.

Selv om man er søskende og deler meget, kan man opleve, at man reelt er meget forskellig fra sine søskende som type, og at ens livserfaringer skaber en afstand til ens søskende. Her er der brug for en grad af nøgternhed, hvor man gør op med en romantisk ideal om, at man kan få mange sociale behov opfyldt i familiens skød, siger Annette Due Madsen.

Gennem årene har hun og hendes mand modtaget mange breve fra avisens læsere, som har følelser i klemme i forholdet til voksne søskende eller disses familier.

Der har langtfra været plads til at besvare alle brevene i avisens spalter, men Annette Due Madsen konkluderer på baggrund af læsernes breve, at det livslange søskendeskab og de nære relationer ofte er sværere, end mange forventer.

I vores kultur, hvor vi flytter som aldrig før og skal håndtere arbejdsliv og familieliv, kan det også for nogen være svært at få tid til at vedligeholde et godt søskendeliv, ligesom vi kan udvikle os i meget forskellig retning. Når det gode søskendeliv alligevel lykkes i en del tilfælde, må man se det som en gave. At være på hold med mennesker, som man deler fortælling med, er en kæmpe ressource og glæde.

Har man som voksne mennesker nogen, som kan se på en med milde, gode, trygge øjne, fordi man har en indre forståelse og deler dybe lag, så er man heldig og har en ekstra god ballast med sig ud i livet, siger hun.