Dit barn vil ikke sove - hvad gør du?

Sveriges mest populære og anderkendte familieterapeut, Petra Krantz Lindgren, giver moderne forældre redskaber til, hvordan de håndterer konkrete hverdagsproblematikker - som for eksempel når børn ikke vil sove. Vi bringer her et uddrag af hendes nye bog

Det undrer mig, at det spørgsmål, som er så selvfølgeligt at stille som det første, når man tager til lægen, ofte glimrer ved sit fravær, når jeg møder forældre og voksne, som arbejder med børn, fortæller Petra Krantz Lindgren. Foto: Iris
Det undrer mig, at det spørgsmål, som er så selvfølgeligt at stille som det første, når man tager til lægen, ofte glimrer ved sit fravær, når jeg møder forældre og voksne, som arbejder med børn, fortæller Petra Krantz Lindgren. Foto: Iris.

Forestil dig, at dit barn græder og klager over ondt i maven. Du tager hende med til lægen, og det første spørgsmål på dine læber er naturligvis: »Hvorfor«? Hvorfor har hun så ondt i maven? Hvad er årsagen til hendes symptomer? Du vil gerne forstå, og du vil gerne have, at lægen skal forstå det, ikke?
 
Det undrer mig, at det spørgsmål, som er så selvfølgeligt at stille som det første, når man tager til lægen, ofte glimrer ved sit fravær, når jeg møder forældre og voksne, som arbejder med børn.

Det første spørgsmål, jeg får, er næsten altid »Hvad gør man ved ...?«

Eksempel: Surmuleri ved sengetid.
 
Forestil dig et barn, lad os sige en dreng på fire-fem år, som aften efter aften kommer op, efter at han er blevet puttet. Først er han tørstig, så skal han selvfølgelig tisse, så leder han efter sit sovedyr, og så går han lige et par runder mere, inden han til sidst falder til ro og sover.

Hvis drengens forældre søgte hjælp hos mig, ville vi begynde med sammen at diskutere, hvorfor han kan tænkes at stå ud af sengen så mange gange. Hvilket (eller hvilke) behov forsøger han at tilgodese ved at gøre, som han gør? Måske ville vores overvejelser gå i nogle af disse retninger:

• Er drengen ikke træt nok, og har han behov for at blive stimuleret mere, inden han kan sove?
 
• Handler det om, at han vil have nærhed og fællesskab?
 
• Måske er han bange og vil have større tryghed, end han har?
 
• Eller måske længes han efter at påtage sig mere ansvar for og bestemme mere over sit liv, end han får lov til lige nu?

Hvis vi i stedet – uden at tage drengens behov i betragtning – var gået direkte til spørgsmålet om, hvordan man kunne få ham til at blive liggende i sengen, havde det formentlig virket rimeligt at forsøge at anvende nogle af de »metoder«, som af og til anbefales af forskellige såkaldte børneeksperter.

Forældrene kunne for eksempel benytte sig af en belønningsmetode, som indebærer, at barnet får et klistermærke for hver aften, han bliver liggende i sengen. De kunne også forsøge helt at ignorere barnet, når han forlader sengen, true med timeout eller forbud mod computerspil.
 
Det er så afgjort muligt, og endda sandsynligt, at nogle af disse metoder kunne få drengen til at blive liggende i sengen. Det, som bekymrer mig, er, hvordan barnet oplever at blive genstand for sådan en metode.

Jeg tror ikke, han oplever, at han bliver forstået, respekteret eller taget alvorligt. Tværtimod. Jeg tror, han oplever, at forældrene ikke forsøger at forstå ham. Jeg tror, han oplever, at de blæser på, hvad der er vigtigt for ham.

Og jeg tror, det derefter gør det svært for ham at tro, at han er vigtig og betydningsfuld for sine forældre. Kort sagt tærer det på drengens selvfølelse. Og den slags metoder hjælper ham heller ikke til at få tilgodeset sit behov – det behov, som kræver opmærksomhed, og som er anledningen til, at han har svært ved at blive liggende i sengen.
 
Hvis forældrene i stedet tager udgangspunkt i spørgsmålet om drengens behov, bliver opgaven med at forholde sig til, at han ikke vil blive liggende i sengen, en helt anden. Når de er kommet med et kvalificeret gæt på, hvilket behov det er, han forsøger at tilgodese ved at forlade sengen, bliver mit næste spørgsmål til dem:
 
Hvordan kan I hjælpe ham med at tilgodese det her behov på en anden måde? En måde, som er acceptabel for både ham selv og for jer voksne?

Hvis forældrene gætter på, at barnet aften efter aften står op, fordi han ikke er træt og længes efter mere aktivitet, er de nødt til at gennemgå de daglige rutiner. Putter man måske drengen for tidligt på aftenen, inden han er træt? Sover han for længe om morgenen, så han ikke er træt om aftenen? Hvordan kan man hjælpe ham til at tilgodese behovet for stimulerende aktiviteter i løbet af dagen? Hvis det bliver opfyldt i løbet af dagen, så behøver han jo ikke at prøve at tage hånd om det om aftenen, når han egentlig ville have bedst af at sove.

Hvis forældrene tror, at barnet står op om aftenen, fordi han længes efter nærhed og fællesskab, er de nødt til gennemgå, hvordan de behov bliver tilgodeset i løbet af dagen. Er det måske sådan, at forældrene har en lang række ting, de skal lave, når barnet kommer hjem fra børnehave eller skole?

Madlavning, vask, lektielæsning med storebror, oprydning og rengøring. Spørgsmålet bliver i dette tilfælde så, på hvilket tidspunkt om aftenen det går an at planlægge samvær, fællesskab og nærhed. Hvis disse behov er blevet tilgodeset, når det er tid til at putte, har barnet jo ikke brug for at stå ud af sengen for at sørge for det.

 
Hvis forældrene spekulerer på, om barnet står op om aftenen, fordi han vil have mere tryghed, bliver de nødt til at fokusere på det. Hvis barnet er gammelt nok til at have et sprog, kan de spørge ham, hvad han har behov for, så han kan føle sig mere tryg, end han gør. Hvis han endnu ikke kan udtrykke sig sprogligt, må de gætte eller prøve sig frem.

Skal lampen være tændt? Skal et af sovedyrene stå vagt ved døren? Skal der være stille musik for at lukke uhyggelige lyde ude? Skal han sove i mors og fars seng? Eller i samme værelse som storebror?

Måske siger barnet, at han vil have en forælder ved siden af sig, når han falder i søvn. Hvis forælderen ikke er villig til at stille op til det, betyder det ikke, at hun skal nægte sit barn tryghed. Det betyder, at man sammen bliver nødt til at fortsætte sin søgen, indtil man finder en anden måde at hjælpe barnet til at føle sig tryg på. Der findes altid mere end blot en enkelt måde at tilgodese et behov på.
 
Hvis forældrene tror, at barnet står op, fordi han længes efter at bestemme mere selv, er det der, fokus bør ligge.

Måske er forældrene tøvende over for at lade drengen gå senere i seng, fordi de betragter det som vigtigt, at han får den søvn, som de mener, han har behov for. I så fald bliver spørgsmålet, hvordan de kan give ham større indflydelse på andre områder af hans liv. Kan de slække på kontrollen, når det gælder hans tøjvalg? Mad? Andre rutiner?

Hvis drengen får lov til at påvirke sit liv i andre, for ham, vigtige henseender, kan han måske sove glad og tilfreds i forvisning om, at han alligevel bliver betragtet som et kompetent individ, der tager ansvar for sit eget liv.

Køb bogen "Børns Selvfølelse" her