Prøv avisen
Boguddrag

Dy Plambecks råd til sit 15-årige jeg: Slap lige lidt af – alting behøves ikke dyrkes så ekstremt

"Følelsen af udlængsel fyldte meget i mine ungdomsår. Jeg drømte om at komme væk fra Buresø - ikke fordi det var noget dårligt miljø, men fordi det var for småt og klaustrofobisk til mig. Da jeg så endelig boede i København, længtes jeg efter at komme ud at rejse," fortæller forfatter Dy Plambeck. Foto: Finn Frandsen/ritzau

Som ung var forfatter Dy Plambeck enten virkelig flippet, små-autonom eller Forfatterskoleelev med stort f. I dag er alle de sider tilstede i hende på én gang. For voksenlivet har lært hende, at man ikke behøver være så kategorisk. Læs et uddrag af bogen "Taler til ungdommen" her

Jeg husker mine ungdomsår som en underlig periode, fordi jeg var en atypisk ung. Jeg har faktisk en fornemmelse af, at jeg gik direkte fra at være barn til at være voksen og helt sprang ungdommen over. Jeg var gammel af sind allerede i starten af mine teenageår, og mens jeg gik i gymnasiet, var jeg ret nørdet. Jeg læste rigtig mange bøger, mit yndlingsfag var filosofi, og jeg var bange for internettet. Derfor var der ikke noget elektrisk lys på mit værelse i mit barndomshjem i Buresø. Jeg havde kun stearinlys og en gammel lysekrone, som jeg havde fået af min mormor. Så sad jeg der i stearinlysets skær og læste bøger. Måske ikke enhver 15-årigs yndlingsbeskæftigelse.

Da jeg var teenager, var ungdommen opdelt i to meget skarpe lejre: Der var popdrengene og poppigerne på den ene side og flipperne på den anden. Jeg var flipper og ville meget hellere tage en snak over en øl på den lokale pub, end jeg ville tage til Stenløse og danse på Crazy Daisy. Dengang farvede jeg mit hår hennarødt, og jeg gik kun i genbrugstøj. Mine veninder og jeg stjal meget af vores tøj nede i den lokale genbrugscontainer. Vi fandt ud af, at vi kunne få en gren ned i containeren og på den måde hale tøjet op. Jeg arvede også noget af mine mors veninders gamle tøj fra 1960’erne og 1970’erne. I den periode gik jeg meget op i de ting, jeg forbandt med at leve i en tid, der lå før den, jeg selv levede i.