En tidlig morgen rykker politiet ind hos en familie med to mindre drenge. Far skal anholdes. Familien bliver splittet ad, og hjemmet bliver rodet igennem. Efter to timer alene på hver sit værelse bliver familiens to sønner genforenet med deres mor. Men far er væk. Herefter følger mange måneder med varetægtsfængsling, hvor mor og sønner må leve med stor uvished og utryghed.
Historien tilhører to drenge, der har fortalt den til de frivillige i Røde Kors' samtalegrupper for børn af indsatte, fortæller børnehaveleder og frivillig i Røde Kors Claus Sørensen.
”Det er meget voldsomt for mødre og børn, når far skal i fængsel,” siger han.
Eksperter på området er enige i, at det er en stor belastning for familielivet, når mor eller typisk far skal i fængsel.
Familieterapeut Rikke Betak har været ansat ved Kriminalforsorgen i 10 år. De seneste år har hun arbejdet i familiehuset på Pension Engelsborg, hvor indsatte kan afsone sammen med deres børn. Hun slår fast, at det er traumatisk for de berørte familier, og at børnene er særligt udsatte.
”Børnene glider hurtigt væk fra et normalt børneliv og bruger meget krudt på at bekymre sig for deres forældre: Hvordan har far det inde i fængslet, og hvorfor er mor så ked af det?”, siger hun og fortæller om en dreng, hun har mødt i sit arbejde.
Hans far var blevet løsladt, men når drengen cyklede hjem fra skole, turde han først tro på, at hans far ville være hjemme, når han så bilen i indkørslen.
”Der sniger sig en angst ind i disse børns liv, på samme måde som hvis deres mor havde været syg af kræft. Selvom mor bliver rask eller far bliver løsladt, går børnene videre i livet med en bevidsthed om, at de kan miste mor eller far. Det er et enormt hårdt livsvilkår, som gør noget ved ens væren i verden,” siger hun og fortæller, at en fængsling også er en kæmpe udfordring for parforholdet.
Artiklen fortsætter under videoen
”Mødrene er ofte pressede økonomisk og praktisk og bliver nedslidte og trætte. De skal både rumme et savn og ofte en vrede over, hvad deres mænd har budt familien. Fædrene skal navigere mellem det hårde fængselsliv og familielivet, hvilket er en enormt stor udfordring for mange,” siger Rikke Betak og fortæller, at hun netop arbejder på at etablere samtalegrupper i fængslerne, hvor de indsatte kan modtage undervisning og udveksle erfaringer om, hvordan man bedst muligt er forældre på afstand. Et andet nyt tiltag i fængslerne er, at man har sat timer af til såkaldt børneansvarlige.
Det er typisk en fængselsbetjent eller en socialrådgiver, der arbejder aktivt for at gøre fængslet mere børnevenligt.
”Adskillelsen og sorgen kan vi ikke fjerne, men vi kan forsøge at gøre det mindst muligt traumatisk,” siger hun og fortæller, at der er sket mange forbedringer på området i de 10 år, hun har været ansat i Kriminalforsorgen.
Det er seniorforsker ved institut for menneskerettigheder Peter Scharff Smith enig i. Han har i en årrække beskæftiget sig med vilkårene for børn af indsatte, som han kalder en sårbar og udsat gruppe.
”Det moderne fængsel blev grundlagt i 1800-tallet, og det har dannet grundlag for det fængselsvæsen, vi har den dag i dag. Dengang besluttede man at bruge frihedsberøvelse som straf på en sådan måde, at der stort set ikke var kontakt mellem den indsatte og hans familie. Selvom tingene har ændret sig, så lever vi i dag stadig med arven fra dette system, og brugen af frihedsstraf kan fortsat have ødelæggende konsekvenser for de berørte familier. Det sker, på trods af at man hylder familien som en helt central og fundamental enhed i samfundet,” siger han og peger på omfanget af problemet.
”Hvert år er der verden over millioner af børn, der oplever, at deres forældre bliver fjernet fra dem og sat i fængsel.”