Psykolog: Dit selvværd er afgørende for at kunne skabe gode sociale relationer

Dine relationer er et spejl af dit forhold til dig selv.

Har du relationer, der er skæve i forhold til fordelingen mellem “at give/modtage”, eller relationer, som ikke er understøttende, kærlige eller nærende, så handler det om, hvordan du har det med dig selv. Det er jo dig, der byder dig selv at have relationer, der ikke fungerer.

Det kan være både svært og hårdt at tage ansvaret på sig, men også meget befriende, fordi det giver dig kraft og styrke til at ændre det, der skal til, for at dine relationer afspejler et kærligt og nært forhold til dig selv.
 
Som ung kæmpede jeg med at “tiltrække” veninder, der skulle hjælpes, og som derfor ikke havde så meget at give.

Det frustrerede mig, men ændrede sig først, da jeg for alvor så på, hvordan de bare afspejlede tanker og historier om, hvem jeg var.

Mit underliggende billede af mig selv var, at jeg skulle være den stærke og den, der gav i relationer, hvorved jeg fratog mig selv muligheden for at modtage og være sårbar.

Det passede godt ind i mine gamle overlevelsesstrategier, der handlede om at være stærk og klare mig selv, men det var uhensigtsmæssigt og i sidste ende ukærligt over for mig selv. Mange relationer var i stand til at ændre sig med min forandring, men ikke alle.

Nogle relationer havde brug for at forblive i den rolle, vi var startet med, og det var også okay. Vi er alle først klar til udvikling, når vi er klar, men det betød, at jeg valgte nogle venskaber fra for at kunne være tro mod og kærlig over for mig selv.

Jeg har ikke tal på alle de par, der gennem årene er kommet i min praksis med det ene formål at få partneren til at indse, hvor stor en idiot han/hun var. Jeg har også der oplevet, hvor stor modstand mennesker gennemgående har mod at vende blikket indad og se på deres egen andel. Det er så meget nemmere at pege fingre ad andre end at tage ansvar for, hvorfor man er i relationer, der ikke fungerer.
 
Når jeg fx har siddet med mænd eller kvinder, der har været meget utilfredse og ikke har fået deres behov opfyldt i deres forhold, har jeg ofte stillet spørgsmålet: “Hvorfor er du i et forhold, hvor du er så ulykkelig? Hvad er det, der gør, at du vælger at være sammen med en partner, der ikke giver dig det, du har brug for? Hvad handler det om i dig?”

Først når vi begynder at tage ansvar for den bagage, vi bringer med os ind i et forhold, og lærer at stå ved, hvem vi selv er, kan vi for alvor begynde at skabe nære og givende relationer. Når vi lærer at give os selv den kærlighed, vi har fortjent, holder vi også op med at søge efter, at andre skal fylde os op.
 
Når dit selvværd er lavt, vil du opleve et behov for, at andre skal understøtte dit værd og give dig den anerkendelse og kærlighed, du ikke har til dig selv. Det tomrum, vi har indeni, kræver vi, at andre (ofte en partner) skal fylde op for os. Hvis du er så heldig at have en partner, der virkelig forsøger at fylde hullet, vil du også opleve, at det aldrig bliver nok.

Det siver ud, fordi der ikke er noget sted, det kan lande, og så er det forfra igen.

Vi gør hinanden til aktører på en scene, der i virkeligheden udspiller sig på barndommens gade, og frustreres over, at rollerne ikke længere fungerer. Kun ved at du lærer at elske dig selv, kan du slippe ud af denne onde cirkel og dels tiltrække kærlige relationer, dels holde op med at kræve, at noget i dig skal fyldes op af en anden. Anerkendelse bliver rart, men ikke nødvendigt.
 
Denne uge handler altså om at se på og forstå dine relationer på en måde, hvor du påtager dig et ansvar i forhold til de relationer, du indgår i, og derved behandler dig selv kærligt. I ugen efter, uge 4, får du masser af råd og vejledning i, hvordan du kan kommunikere med dine relationer på en måde, som støtter dig i processen mod nærende, kærlige relationer.
 
Kan jeg elskes med hele pakken af mig?

Vær opmærksom på, at det kan virke foruroligende at se dine relationer med nye, åbne øjne. Mange mennesker definerer sig selv gennem deres relationer og kan være bange for at se dem realistisk. Vi risikerer måske at indse, at nogle relationer ikke har den betydning, vi har tillagt dem, eller at der er noget, vi ønsker at ændre.

Mange mennesker er dybest set bange for at stå ved og være sig selv i selskab med andre, fordi de, oftest ubevidst, tror, at de er nødt til at leve op til en tilpasset udgave af dem selv for at være værd at elske.

Min definition af kærlighed er følgende: Sand kærlighed er ubetinget kærlighed til hele pakken. Det er, når vi netop elsker hinanden med det hele – med alle vores lyse og smukke sider og med alt det, der er besværligt og skævt. Når vi lever autentisk, er vi det hele. Når vi finder kærlighed til det hele i os selv og holder op med at dømme, vil vi opleve, at andre møder os på samme måde: med kærlighed til det hele.

Jeg ønsker, at mennesker omkring mig er helt tro mod sig selv. Det er trygt for mig, fordi jeg ved, hvor jeg har dem, og smukt, fordi jeg får lov til at se hele mennesket.

Jeg oplever igen og igen, både med klienter og i mine grupper, at vi netop fatter sympati for hinanden, når vi viser, hvem vi er, også med alt det, der er sårbart og svært. Vi tror, at vi skal gøre eller være på en bestemt måde, for at andre kan lide os. Men jeg oplever netop, hvordan det forholder sig modsat: Når vi tør møde hinanden i et medmenneskeligt møde, hvor vi er ærlige med alt, hvad det indbefatter at være mennesker, så er der samhørighed mellem os fra vores essens.

Når vi ikke tør lade masken falde og møde hinanden fordomsfrit og uden forbehold, bliver mødet mellem mennesker i stedet overfladisk og ligegyldigt. Hvis du ønsker nære, givende og kærlige relationer i dit liv, må du starte med at skabe præcis det samme forhold til dig selv. Derfor handler denne uge om, hvordan du behandler dig i dine relationer, uden fokus på hvordan dine relationer behandler dig.

Når du lærer at elske dig selv, så vil du samtidig forstå at behandle andre på samme kærlige og respektfulde måde. Det vil komme af sig selv og føles helt naturligt.

Dag 1. Dine relationers betydning
 
På denne første dag af din ’relationsuge’ vil jeg bede dig om at skabe overblik over dine relationer.
 
Vi starter med at inddele dine relationer efter en vurdering af den betydning, de har i dit liv.
 
Denne oversigt indeholder:
 
1. Nære relationer: Mennesker, du elsker og føler dig gensidigt elsket og respekteret af. Mennesker, som du kan være dig selv helt med og har fuld tillid til.
 
2. Bekendte: Mennesker, som er en del af dit liv, og som du kender gennem andre, via arbejde mv., men som du ikke har en fast og nær tilknytning til.
 
3. Lav nu herunder en liste, og giv alle menneskene i dit liv point i forhold til, hvad de betyder for dig, og ikke mindst i forhold til hvor kærlige og støttende de er. En score fra 0-10, hvor 0 betyder, at det menneske absolut ingenting betyder for dig, og 10 er den største betydning.

Alle mennesker er naturligvis lige meget værd, så denne øvelse handler ganske enkelt om, at du gør dig klart, hvad dine relationer reelt betyder for dig, så du kan handle derefter og sikre, at du bruger din tid og energi rigtigt.
 
Overvej nu dette: Bruger du energi på de rigtige mennesker? Er der mennesker i dit liv, som ikke understøtter dig, som ikke er kærlige? Inkludér også din familie. Er der mennesker i dit liv, som du kunne ønske dig at bruge mere tid og energi på?
 
I næste uge får du anvisninger på, hvordan du kan håndtere det, hvis du har brug for at ændre noget/melde anderledes ud.

Dag 2. Hvem er du i dine relationer?
 
Brug dagen i dag på at have din indre iagttager med dig, og læg mærke til, “hvem du er”, og hvordan du indgår i forskellige relationer.

Hvordan agerer du? Hvordan udtrykker du dig selv? Er du tryg i dine relationer? Er du den samme i alle dine relationer, eller tilpasser du dig de mennesker/situationer, du er i? Hvordan vil du beskrive dig selv i dine relationer? Hvad er din rolle, hvis du har nogen? Er du sikker/usikker? Hvorfor? Er der balance i den måde, du giver/ tager på? Hvad er det ved dine relationer, der gør det nemt/svært at være dig selv?
 
Skriv dine refleksioner ned.
 
Dag 3. Affirmation
 
Hav fortsat din indre iagttager med dig, og læs/lyt til følgende affirmation: “Jeg elsker og respekterer mig selv i alle mine relationer. Jeg er autentisk og tro over for den, jeg er. Jeg ved, at jeg er god nok, som jeg er, med alt hvad jeg indeholder, og jeg har tillid til, at andre møder mig på samme måde. Jeg er elsket og tryg i min verden. Alt er godt.”

Dag 4. Familiære relationer
 
Mange mennesker har familiære relationer, hvor de sidder fast i gamle barndomsmønstre, og derved ikke er tro over for sig selv. Det er storesøsteren, der irettesætter “de små” eller leger den ansvarlige. Lillebroren, der fastholder sin ret til altid at komme for sent, eller bare “barnet”, der for længst er blevet voksen, men sammen med sin mor og far opfører sig som et barn.
 
Jeg hører utallige klienter og mennesker i mit private liv, der beskriver, hvordan de finder sig i ting fra deres familie, de aldrig ville have fundet sig i fra andre. Jeg hører mennesker sige, at de ser deres familie, selv om de aldrig nogen sinde ville se dem, hvis de ikke var familie. Jeg hører om familier, hvor der er misundelse, bagtalelse, ukonstruktive skænderier, ondt i maven af gammelt møg, der er er skubbet ind under gulvtæppet og ligger og lugter, når man er sammen, om skyld og skam og frygt.
 
Lav gerne en liste her over dine familierelationer, og mærk nu efter i forhold til hvert enkelt, og stil dig selv disse spørgsmål: 
 
Har du har familiære relationer, der fastholder dig i bestemte roller? Er du dig selv? Er du autentisk? Hvordan har du det efter en sammenkomst? Hvordan behandler du dig selv i din familie? Er der noget, du vil ændre? Hvordan? Hvad skal der til, for at du har det godt og føler dig tro mod dig selv i disse relationer?
 
Dag 5. Affirmation
 
Hav fortsat din indre iagttager med dig, og læs/lyt til følgende affirmation:
 
“Jeg er glad og tryg i at være den, jeg er. Jeg elsker mig selv, og mit nære og kærlige forhold til mig selv smitter af på alle andre relationer. Jeg ved, at jeg er elsket og er tryg i min verden og har kun kærlige og nærende relationer i mit liv.”

Dag 6. Accept er ikke det samme som lammelse
 
Vi fortsætter med at fokusere på de familiære relationer. Mange mennesker siger følgende:
 
“Jamen, min mor er jo, som hun er. Hun er 80 år gammel. Det nytter ikke at sige noget til hende. Jeg kan ikke lave om på hende.”

Dette ræsonnement betyder, at mange voksne affinder sig med ting, som ikke er i orden. Som når forældre opdrager på deres voksne børn, blander sig og overskrider grænser, eller som når søskende fastholder hinanden i gamle, udtjente rollemønstre.
 
Som vi skal se i løbet af ugen, der handler om kommunikation, har det konsekvenser, hver gang vi tillader andre at overskride vores grænser og fastholde os i bestemte rollemønstre. Vi siger indirekte til os selv, at vi ikke er mere værd. Ovenstående statement er både sandt og falsk. Det er korrekt, at jeg formentlig ikke kan ændre min 80-årige mor, men at jeg derfor ikke skal være tro over for mig selv, er en dårlig undskyldning, der mere handler om, at vi ikke tør sige fra.

Der kan være mange grunde til, at vi ikke udtrykker os, når det er svært, men for de flestes vedkommende skyldes det en ubevidst frygt for ikke at blive elsket. Det er det lille barns frygt for, at mor/far ikke elsker det, hvis det er tro mod sine egne behov eller ønsker. Det er det, der afholder os fra at være tro mod os selv. Mor og far kan i princippet være døde for længst, men mekanismen lever videre.

Det er hverken rationelt eller hensigtsmæssigt, men ikke desto mindre oftest det, der ligger under. Hvis dette gælder for dig, skal du måske vende tilbage til dag 2 i uge 1 og lytte til affirmationen til det indre barn. Hvis du tror, at du er helt fri af gamle roller og mønstre, og at dit indre barn ikke har brug for mere bekræftelse, så mærk lige efter igen. Frigørelse af gamle overlevelsesstrategier er for mange en livslang proces.

Der ligger en stor og vigtig opgave i at betragte vores nære familie med åbne øjne, så vi ser dem, som de er, og ikke som vi ønsker, at de skal være. Dette kan fx føre til en accept af, at din mor aldrig vil kunne komme til at forstå, at hun ikke længere skal opdrage på dig lang tid efter, at du er blevet voksen, men at hun alligevel fortsætter med det.

Det er okay, at hun ikke forstår det, men du skal stadig sige fra – du skal stadig respektere dine grænser, også selv om hun ikke forstår hvorfor. Dette er noget, vi rigtig ofte får blandet sammen, men som er vigtigt at holde adskilt: accepten af, at du ikke kan ændre på fx din mor, er ikke det samme som at lamme dig selv.

Så når du fx siger: “Mor, er du sød ikke at blande dig i den måde, jeg opdrager mine børn på?” – så handler det ikke om, at din mor nødvendigvis skal forstå din opdragelsesmetode, men blot om at hun skal stoppe med sin adfærd.
 
Hvis vi mødes med mangel på respekt, må vi altid spørge os selv: “Hvad er det ved mig selv, jeg ikke respekterer, siden jeg åbenbart signalerer over for andre, at mine grænser kan overskrides?”

Ofte lander vi sidst (mange lander aldrig) i kærlig selvrespekt med vores familier. Det er her, vores gamle overlevelsesstrategier engang opstod, og derfor også her, de slipper sidst. Vær derfor nænsom over for dig selv, og vid, at det er okay, hvis du opdager, at der er lidt vej at gå, før du kan være helt tro mod dig selv i din familie.
 
Min egen vej til accept og forståelse af min familie har været lang og hård og har krævet mange års intensiv terapi. I mange år var jeg ked af det og gal over, at mine forældre ikke var det, jeg havde brug for. Min mor virkede ikke oprigtigt interesseret i mig, hun var ikke nærværende, jeg kunne ikke regne med hende. Først i mine teenageår rasede jeg over for min familie. Min vrede var det redskab, jeg havde, til at forsøge at vise, hvad jeg manglede.

Jeg flyttede tidligt hjemmefra, tog afstand og forsøgte med alle midler at få dem til at se og forstå mig. Det lykkedes ikke. Siden græd jeg salte tårer over tabet af den mor, jeg savnede.

Ganske langsomt, som forlængelse af forløsningen af mine følelser, begyndte en accept at snige sig ind. Jeg tror på, at det generelt er sådan, at når vi for alvor tillader de følelser, der er forbundet med en situation, at få plads, så opløses de stille og roligt, og giver, af sig selv, plads til både accept og tilgivelse. I det øjeblik jeg gav slip på at få eller have en anden mor, end jeg havde, gik der ikke lang tid, før hun af sig selv kom til mig og undskyldte sine manglende evner over for mig.

Min mor er død nu, men jeg havde mange snakke med hende de sidste år om, hvordan jeg fra hjertet tror på, at vi får præcis de forældre, vi har brug for – og at de får de børn, de har brug for, for at vi kan udvikle os, som det er meningen, at vi skal. Min mor gjorde det bedste, hun kunne, med den baggrund, hun havde. Alt det, min mor var, og ikke var, for mig, har gjort mig til den, jeg er i dag, og det er jeg glad for.

Måske skrev jeg slet ikke denne bog uden præcis den mor, jeg havde.
 
To dage før min mor døde, kom hun til klar bevidsthed og fortalte, at hun ikke ville dø, fordi hun stadig skulle give mig mere. Min lange proces omkring min mor betød, at jeg var i stand til, helt fra hjertet, at sige, at hun havde været præcis den mor for mig, som jeg skulle have, at hun måtte tilgive sig selv og gerne måtte slippe livet. At der ikke var mere, hun skulle give. At hun havde givet, gjort og været alt, hvad hun skulle. Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor taknemmelig jeg er for at være gået en vej, som kom til at betyde, at jeg kunne give mig selv den gave, som accept, ro og tilgivelse er i det indre. Og for den gave det var at kunne sige farvel til min mor med kærlighed og ro i hjertet.
 
Dagens opgave er nu at overveje:
 
Hvordan har du det i din familie? Siger du til/fra?

Jeg husker, da jeg som ganske ung begyndte i terapi, og min psykolog spurgte, om jeg var god til at sige fra over for min familie. Jeg blev først lidt skuffet over, at hun tydeligvis ikke havde hørt efter. Jeg havde jo netop lige fortalt hende, hvor god jeg var til at sige min mening, hvor hårdt jeg havde kæmpet med mine forældre i mine teenageår.
 
Spørgsmålet fik mig dog til at undersøge sagen igen, og jeg opdagede, at min højlydte sigen fra udsprang af en manglende tro på, at de lyttede, og at jeg havde ret til at stå op for mig selv, derfor blev det så højlydt. Det var endnu ikke landet i mig som en okay del af mig. Jeg har senere opdaget i mit virke, at mange mennesker aldrig får den indsigt, men i stedet fortsætter med at sige til/fra som barnet, der ikke er landet i sin ret endnu – særligt når de kommer tilbage til deres barndomsfamilie. Hvis de overhovedet siger fra.

Enten bliver det for indirekte og skjult eller for voldsomt – begge dele et udtryk for det samme.
 
Så – er du til stede som det voksne menneske, du er, eller som barnet? Hvad ønsker du at opnå, når du siger fra? At de respekterer dine grænser, eller har du et håb om, at de forstår dig og forandrer sig? I hvor høj grad har du accepteret, at din familie er, som den er?

I næste uge får du anvisninger på, hvordan du kan ændre eventuelle uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre med dine relationer og skabe nye konstruktive.
 
At give og modtage
Mange mennesker har et ubalanceret forhold til at give og modtage i relationer. Nogle mennesker giver mest, andre tager. Med et højt selvværd er du både i stand til at modtage og give i en fin og kærlig balance. Som beskrevet er min gamle overlevelsesstrategi, at jeg kunne klare mig selv.

I den gamle beslutning kom også til at ligge, at det var mest trygt at give, mindre trygt at åbne sig og tage imod. Det har taget mig mange år at lave den gamle beslutning om, så jeg har lært mig at kunne være åben og modtagende. Det har krævet mange “snakke” og meget medfølen for den lille pige, der engang tog den beslutning.
 
Overvej nu, hvordan din balance er i forhold til at give og modtage. Hvad gør du mest? Hvorfor? Hvad skal der til for at få det mere i balance? Hvad suger du indirekte til dig selv ved at opretholde en ubalance? Hvad vil du gøre?

Dag 7. Opsamling
 
Brug denne uges sidste dag på at opsummere: Formålet med denne træning handler om, at du lærer at behandle dig selv kærligt og respektfuldt. Er der i forlængelse heraf relationer, du skal være opmærksom på, og relationer,
der ikke matcher dette formål? Måske er der relationer, der fortjener ekstra opmærksomhed og tid? Hvad er blevet klart for dig i denne uge? Hvad har du lært om dine relationer i denne uge? Hvad gør det ved dig? Er der noget, du vil gøre anderledes fremover?
 
Skriv dine overvejelser ned.

Godt gået! Du er nu igennem din 3. uge!
 
Mærk efter, om den er landet i dig, eller om du skal give den en uge til. Måske det bare føles befriende og godt at arbejde med dit selvværd, men måske det også er hårdt? Måske du føler dig ked af det, vred eller andet? Det er helt okay og ganske normalt. Du er ved at rykke dig ud af din comfortzone og rusker op i gamle mønstre. Det kan være sårbart at sætte mange følelser i gang i dig selv. Giv blot tid og rum til at være i det, der måtte komme op.
 
Og husk på, at det er en gave, du giver dig selv – også når det føles svært og sårbart. Det er en investering i dig. Du tager dig alvorligt!
 
Hvis din uge har vist dig, at der er relationer, hvor du ikke er helt tro over for den, du er, hvor du ikke melder klart ud, ikke manifesterer dig selv, så er der hjælp at hente i den kommende uge.

Uge 4 handler om kommunikation, og nu får du redskaber til at kommunikere på en måde, der sikrer, at du udtrykker dig selv på en måde, der er kærlig og respektfuld over for dig (og derved også over for andre mennesker).