Prøv avisen

Familien giver frihed

Små børn og et højt stressniveau på arbejdet gør mændene -- og deres partnere -- trætte. Men der bliver alligevel tid til at tage sig af børnene. -- Arkivfoto: Scanpix.

Lykken er at sidde med familien omkring aftensmaden. Det kan lyde som starten på en reklame for stegemargarine i 1950'erne, men udsagnet dækker, hvad en ny undersøgelse konkluderer om den moderne mands forhold til familien: Den er den base, som giver stabilitet og frihed til at være sig selv. Og han vil kæmpe for den.

Undersøgelsen er baseret på tilbundsgående interviews med ni københavnske, mellem- eller højtuddannede mænd midt i 30'erne. De er både partnere, medforsørgere, karrieremænd og fædre. Det er hårdt, fordi de gerne vil gøre det hele til ug, men for samtlige gælder det, at det, der står øverst på ønskelisten, er at kunne være en ansvarlig far og en god partner.

"Ind imellem føler jeg mig lykkelig. Og det sker, når jeg spiser sovs og kartofler med familien omkring bordet. Det er ikke de der vilde udskejelser. Det er, hvor jeg tænker, at det hele bare er, som det skal være", udtaler en 37-årig mand fra undersøgelsen. En anden siger:

"Selvfølgelig kunne jeg have haft en frihed, men det er ikke den frihed, jeg efterstræber. Jeg føler mig på en positiv måde bundet af mit forhold. Jeg holder af at være bundet i mit forhold".

Undersøgelsen indgår i specialet "Parforhold og medier i en refleksiv modernitet" i fagene psykologi og kommunikation på Roskilde Universitetscenter, og er skrevet af Kåre Wenzel, Kresten Kay og Bjørn Ribers.

Den refererer blandt andet til resultaterne af en anden igangværende undersøgelse, som viser, at 82 procent af danskere midt i 30'erne lever i et fast parforhold. Næsten seks ud af ti lever i kernefamilier. Skilsmisserne sætter så ind for en dels vedkommende, og ofte sker det, efter at det første barn er kommet til verden.

Hvilke tanker der rører sig hos de mænd i 30'erne, som er i parforhold med børn, bliver der sat spot på i specialet om de københavnske mænd. Bjørn Ribers, en af de tre forfattere, siger:

-- Mændene har et kæmpe behov for familie, fordi den udgør det eneste sted, hvor de ikke hele tiden skal være "omstillingsduelige" - et modeord, som mændene er meget trætte af. Familien er det rum, hvor mændene kan blive bekræftede, som de unikke og hele mennesker, de er. Familien er det sted, hvor de kan forankre deres identitet.

I en tid, hvor frihed og individualitet i medier og offentlighed i det hele taget står som et meget opprioriteret gode, peger undersøgelsen på det paradoks, at mændene oplever en stor frihed i at være i et bundet forhold.

-- Det giver dem en følelse af frihed og en zone, hvor de føler sig trygge og forankrede. I en tid, hvor stabilitet bliver opfattet som stagnation, giver de udtryk for, at kompleksiteten og den konstante omskiften er et problem. Alle ved, at det ikke var nemmere at leve for 2-300 år siden, hvor man havde andre problematikker, men nogle ting var givne: Man overtog faderens erhverv for eksempel. Mændene er enige om, at valg på alle hylder virker stressende, siger Bjørn Ribers.

En måde at "vælge sig ud af den mangfoldige kompleksitet på er at vælge sig ind i noget", som han formulerer det.

-- Det gør de med parforholdet, som bliver den trygge, faste ramme. De har truffet et valg med hensyn til parforholdet og står ikke med den konstante ping-pong: "Skal jeg være i det eller ej?" Det handler om, hvordan de skal få det til at fungere, og de er villige til at gå langt. For eksempel vil de godt benytte sig af parterapi, siger Bjørn Ribers.

Størsteparten af de interviewede mænd lever stadig med den kvinde, som de mødte, da de var i starten af 20'erne.

-- Vi troede, at mændene ville fortælle om forskellen på singlelivet og parforholdet, og som tænkte på de gode, gamle dage, men det var slet ikke, hvad vi mødte. Vi mødte mænd, som var meget bevidste om, at forholdet skal udvikle sig til moden kærlighed. De er meget opsatte på, at transformationen fra forelskelse til kærlighed baseret på en viljesmæssig intention skal lykkes, siger Bjørn Ribers.

Alle mændene fortæller, at de med deres samlever forhandler om at give hinanden plads. Ligestilling er en selvfølge, og parrene imellem er der en fælles beslutning om, at mænd og kvinder skal have lige udfoldelsesmuligheder karrieremæssigt. Og samtidig vil de gerne have børn.

-- Flere fortæller, at kvinden først fik lov til at gå efter sin ønskestilling på jobbet, for at han så senere kunne gå efter sin. Eller omvendt. Ligestillingen er et grundvilkår for dem, og måden, de lever på, viser, at man kan godt være individuel, samtidig med at man er i et fællesskab. Tingene udelukker ikke længere hinanden. Familiens fællesskab bliver en platform, som man udlever sine individuelle veje fra, og man gør det i samarbejde. Det handler ikke om egoisme, individualisering bliver en ny form for socialitet, siger Bjørn Ribers.

I en tid, som kendetegnes ved hastig forandring og traditioner, som er i opløsning eller i hvert fald til forhandling hele tiden, bliver tradition, ifølge specialet, afløst af refleksion. Og her bliver kvinden en vigtig sparringspartner. Mændene vil have partnere, der giver dem modspil, og det har de. Parrene har et meget højt fællesskabsniveau både materielt, socialt og kulturelt.

Men små børn og et højt stressniveau på arbejdet gør mændene -- og deres partnere -- trætte. Meget trætte.

-- De oplever det som en prøvelsernes tid at være i en alder, hvor de stifter familie, samtidig med, at de udvikler karriere. De oplever deres liv som hårdtpumpet, men vælger familien til på trods af det. Nogle vægter familielivet så højt, at de opgiver en del af deres individuelle interesser som for eksempel sport. Nogle går på kompromis med egne karrieremål i en årrække for at tilgodese familien, fortæller Bjørn Ribers.

Men bortset fra det har samtlige mænd i undersøgelsen et meget højt ambitionsniveau i alt, hvad de beskæftiger sig med. Også i forhold til børn og kvinde.

-- Vi lever i en perfektionskultur, som de tager til sig, og det er måske hovedårsagen til det pres, som de føler. Hvis de gjorde halvdelen af deres liv med venstre hånd, ville de ikke være så pressede, men de føler et meget stort ansvar.

familieliv@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Moderne parforhold

**Bjørn Ribers har sammen med Kåre Wenzel og Kresten Kay færdiggjort specialet "Parforhold og medier i en refleksiv modernitet" i fagene psykologi og kommunikation på Roskilde Universitetscenter i februar måned.

**Specialet har blandt andet hentet tal fra en igangværende, landsdækkende undersøgelse, IFUSOFF-undersøgelsen, som beskriver 1003 35-åriges sociale liv og familieliv. Den udarbejdes af Lars Dencik, Allan Westerling, Karl Marosi og Anja Hvidtfeldt Stanek, RUC.