Datterens hashmisbrug og omgang med kriminelle typer fik hendes lillebror til at isolere sig. Og den ellers så udadvendte og sociale dreng blev ked af at gå i skole. Han lukkede sig inde på sit værelse, mens søsteren tog forældrenes opmærksomhed, når hun invaderede hjemmet i selskab med kriminelle bekendte.
"For at hun ikke skulle tage endnu mere afstand fra os, lod vi hendes nye venner komme her. Så følte vi, at vi havde lidt styr på situationen. Men det resulterede i, at vores søn blev mere og mere ked af det og stille. Jeg tror, at det for ham handlede om, at vi ikke var gode nok til at passe på hans storesøster. Og hun løb med al opmærksomheden på trods af, at hun ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt," fortæller Lizette.
Lizette og hendes mand har været gift i mere end 20 år, og sammen driver de et succesfuldt firma. De ser sig selv som fremadrettede og problemløsende, og beslutningen om at søge professionel hjælp for at få deres familieliv til igen at fungere, mener Lizette, er en naturlig reaktion for mennesker som dem.
Inden de tog kontakt til en coach, havde de været i kontakt med sønnens skole og med en skolepsykolog i et forsøg på at tage hånd om sønnens problemer, men uden held.
"Vores problem var, at vi ikke kommunikerede. Jeg blev meget ked af det, og i et misforstået forsøg på at hjælpe min søn gjorde jeg alt for ham. Og det gjorde, at han blev enormt uselvstændig. Jeg lavede hans lektier og ordnede hans ting, samtidig med at min mand sad og rystede på hovedet af mig. Så vi fik skabt nogle negative mønstre i vores familie. Og de mønstre har vi fået ændret gennem coachingen," siger Lizette og uddyber:
"Vi blev gjort opmærksomme på, at vi skulle kommunikere anderledes, og at vi godt kan stille krav til vores børn og kræve, at de tager et ansvar."
I dag er det to år siden, at familien stoppede i terapi. Et forløb, der for sønnens vedkommende varede cirka syv måneder, mens Lizette og hendes mand valgte at forsætte i parterapi i en periode. Deres datter er i dag ude af sit hashmisbrug og går på handelsskole.
"Min mand og jeg er velfungerende og ressourcestærke forældre, og det har været frygteligt at opleve, at vi ikke har kunnet give det videre til vores børn. Jeg har lært, at mine børn ikke har de samme egenskaber og behov, som jeg har. Jeg har jo tænkt, at jeg har født dem, så skal de også lige som mig synes, at alt er muligt, og alt kan lykkes. Men mine børn ser ikke nødvendigvis livet på samme måde som mig. Og det er helt i orden."
skovhoej@k.dk
Lizette har af hensyn til børnene ønsket at være anonym. Familiens identitet er kendt af redaktionen.