Prøv avisen

Flere skal have en voksenven

Arkivfoto Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Efter mange henvendelser fra familier, tilbyder foreningen Børns Voksenvenner i København nu børn med en handicappet forælder eller søskende en frivillig voksenven. Flere børn står på venteliste, så foreningen kan altid bruge flere frivillige

Foreningen Børns Voksenvenner i København har eksisteret i 21 år og har i den tid arbejdet for at finde frivillige voksne, der vil være ven med et barn af en enlig forælder med et spinkelt familienetværk.

Et nyt projekt er nu begyndt, hvor børn med en handicappet forælder eller søskende kan få en voksen med tid og overskud til at være barnets ven. Det forklarer Pia Sandholt, der er leder af den københavnske afdeling af Børns Voksenvenner, hvor projektet i første omgang skal afprøves i et år med økonomisk støtte fra Socialministeriet. Hvis projektet bliver en succes, vil ønsket være, at projektet udbredes til resten af landets 35 foreninger i Børns Voksenvenner. I 2010 matchede foreningen 174 børn med en voksenven.

Hvorfor har I udvidet foreningens virke?

Vi fik og får fortsat mange henvendelser fra familier, hvor der er brug for en ekstra voksen, der har lidt ekstra tid og overskud til at fokusere på et barn, hvor barnets søskende og eller forælder er handicappet. Der er et behov, og det vil vi gerne imødekomme. Børnene i dette nye projekt bor ofte hos begge forældre. I vores almindelige voksenvenprogram må børnene kun bo hos den ene af forældrene og have ingen eller næsten ingen kontakt til den anden forælder.

Hvad betyder sådan en ekstra ven for et barn?

En voksenven kan deltage i aktiviteter, som en handicappet forælder måske ikke kan. Med en handicappet forælder vil nogle børn agere voksne og gøre nogle af de ting, som den voksne ikke kan på grund af sit handicap. En voksenven uden for familien kan være et helle og give barnet det fokus, som måske kan mangle, hvis en af barnets søskende er handicappet. Hos forældrene kan det fjerne den dårlige samvittighed over ikke altid at have tid og overskud til barnet. Voksenvennen er dog ikke en erstatning men et supplement. Vi understreger, at det ikke er en pasningsordning men et venskab. Derfor laver barnet og vennen en aftale, når de har tid og lyst. Typisk mødes de to til fire gange om måneden.

Hvem melder sig som frivillig voksenven?

Alle lige fra unge i begyndelsen af 20erne til 60-årige bedsteforældre. Nogle mangler et barn i hverdagen, mens andre har overskud til et ekstra. Hvis man selv har børn, skal de dog være over 16 år for at sikre, at der kommer fokus på det barn, man bliver ven med.

Hvordan ser det ud med antallet af frivillige?

Vi kan altid bruge flere frivillige, men vi er alligevel imponerede over, hvor mange der støtter op om vores nye projekt. Lige nu har vi 10 børn i projektet, som mangler en frivillig ven. Og i næste uge har vi et kursus for 10 nye frivillige. Det er vigtigt for os at matche venskaber, der fungerer godt mellem barnet og voksenvennen - et venskab, der helst skal eksistere mange år ud i fremtiden. Selvom vi måske har 10 børn og 10 frivillige, kan vi godt ende med kun at have tre børn og tre voksne, vi kan matche, for ligesom med alle andre venskaber skal der være en kemi og fælles interesser, for at venskabet kan holde.

anne.jensen@k.dk