Hvordan vil du være far?
Mange kommende fædre gør sig tanker om deres nye rolle som far. Det gør
du måske også? Det kan være, at du spejler dig i din egen far og tænker over,
hvordan han var som far, og hvordan du selv vil være far.
De fleste af os har oplevet en barndom fyldt med gode oplevelser, men hvor der også var problematiske handlemønstre. Hvis du ikke reflekterer over det, vil du ofte ubevidst komme til at føre de problematiske handlemønstre videre.
Hvorimod du får mulighed for se det, der var problematisk, men også at anerkende det, der var godt, hvis du kigger nærmere på din farrelation, som den tog sig ud dengang. (Hvis du ikke har haft en far i din opvækst, kan du måske reflektere over dit eventuelle samvær med en anden nær mandlig omsorgsperson i din barndom).
På den måde finder du ud af, hvad du ikke vil tage med i dit eget forældreskab, og hvad der er værdifuldt at føre videre.
Når du skal reflektere over dit forhold til din far, kan du arbejde ud fra nogle
af de her spørgsmål:
• Hvordan opfatter du din far, når du ser tilbage på din opvækst? Var han primært nærværende, fraværende, fantastisk, opofrende, omsorgsfuld, dominerende, kontrollerende eller noget helt andet?
• Skulle du for at få din fars opmærksomhed/anerkendelse være dygtig? Tage hensyn til hans behov? Være dig selv? Eller noget helt andet?
• Hvordan var jeres samvær? Præget af pligter og krav fra din fars side? Var din far lydhør over for dine behov? Var du bange for at være kritisk og gøre ham ked af det eller vred? Fik du sat grænser? Hvilke følelser fyldte mest i jeres samvær (vrede, glæde, omsorg, skuffelse)? Blev konflikter talt igennem og løst? Lavede I noget sammen?
• Hvordan tror du, at det var for din far at være far?
• Har der generelt været noget, der har været svært og problematisk i dit og din fars samvær? Og i givet fald hvad?
• Hvad har generelt været værdifuldt i dit og din fars samvær?
• På baggrund af dit forhold til din far hvad er så vigtigt for dig at føre vi- dere til dit eget barn? Og hvad har du ikke lyst til at føre videre?
• Hvordan vil du selv gerne være i samværet med dit barn?
• Hvad kan blive udfordringen i det samvær, du ønsker med dit barn?
Når du går i gang med denne refleksion over din opvækst, kan der dukke spørgsmål op, som du måske får brug for at tale med din far og eventuelt også din mor om.
Du kan også med fordel tale med din kæreste om, hvordan du gerne vil være som far, og hun kan fortælle, hvordan hun gerne vil være mor.
Sammen kan I aftale, hvordan I hjælper hinanden med at blive den mor og far, I helst vil være. Det kan også være, at du har lyst til at tale med dine mandlige venner, der har fået børn. Få dem til at fortælle, hvordan det var at blive far. Hvad var let? Hvad var svært? Og hvilke tanker gik de med?
Farens rolle under fødslen
For de fleste giver det at have sin kæreste og/eller en anden nær pårørende/ven/veninde med til fødslen den tryghed og ro, der skal til for at kunne slippe kontrollen, vende opmærksomheden indad og rette hele koncentrationen mod veerne og arbejdet med dem.
Og den tryghed, du er for din kæreste, vil ofte blive forstærket, hvis hun ved, at du ved, hvordan en fødsel nogenlunde forløber. Og hvis du ved, hvilke ønsker og håb din kæreste har til fødslen, og hvad hun ønsker, du skal gøre.
Inden fødslen er det godt at vide, at:
• nogle fødende har brug for tæt kontakt, mens andre helst ikke vil røres ved. Her må du prøve dig frem
• du måske skal hjælpe din kæreste med at holde fast i en god vejrtrækning
• det vil være godt, hvis du kan udstråle ro. Tal derfor med jordemoderen om det, hvis du bliver utryg eller urolig
• din kæreste måske får brug for hjælp til at holde fast i eventuelle specielle ønsker og behov, som hun havde, inden fødslen gik i gang. Det kan godt være, at hun skifter mening under fødslen, og hvis det sker, kan du spør- ge, om hun er helt sikker, og huske hende på, hvad hun gerne ville. Hvis hun herefter fortsat er sikker på, at hun nu vil noget andet, er det vigtigt, at du støtter hende i det
• du jævnligt skal tilbyde hende kolde drikke og kolde, våde klude
• du skal sørge for eventuel musik
• det er dig, der skal hjælpe din kæreste, hvis samarbejdet med jordemo- deren ikke fungerer. Det kan for eksempel være, at du skal bede om, at I får mere information om, hvad hun gør og hvorfor
• du kan fremme fødslen og få den til at gøre mindre ondt ved at massere din kæreste – hvis hun altså har lyst
• din kæreste formentlig har brug for opmuntring og ros – meget ros
• det er dig, der skal finde overskuddet, hvis din kæreste er ved at give op. Lyt forstående til hende, hvis hun siger, at hun er træt og ikke kan mere, men bliv ved med at fortælle hende, at du tror på, at hun godt kan klare det – her må du godt være lidt insisterende og vedholdende
• I skal have aftalt, om du skal følge med barnet, hvis det skal undersøges på neonatal afdeling efter fødslen
• det er vigtigt, at du sørger for selv at få mad og drikke under fødslen, så du ikke går sukkerkold og dejser om.
Har du det godt med at skulle med til fødslen?
De fleste kærester ønsker at være med til fødslen, men det kan være, at du føler dig usikker og utryg ved den tanke. Ofte vil det være svært at få sagt, fordi mange betragter det som en selvfølge, at man som kæreste naturligvis skal være med til fødslen.
Hvis du er meget utryg og usikker, kan det påvirke fødslen negativt.
Derfor er det vigtigt, at du inden fødslen får sat ord på din eventuelle usikkerhed og utryghed. Du kan begynde med at tale med din kæreste om det. I kan også bede om en ekstra tid hos jordemoderen og få det talt igennem med hende.
Måske ender det med, at du slet ikke skal med til fødslen, fordi du vil påvirke den negativt. Men det kan også være, at I finder løsninger, der gør, at du finder tryghed og ro ved det. Det kan for eksempel være, at I aftaler, at I tager en ekstra fødselshjælper med, så du kan trække dig fra fødslen, hvis det bliver svært for dig at være på fødestuen.
Indimellem kan blot det at vide, at der er mulighed for at trække sig, give så meget ro, at det slet ikke bliver nødvendigt. I kan vælge, om jeres eventuelle ekstra fødselshjælper skal være på fødestuen hele tiden eller blot skal komme ind, hvis du får brug for at komme ud.