Prøv avisen

Forældre på banen for Ungdomshusets unge

-- Vi vil gerne have, at ingen lider unødige overgreb, og det gælder både politi og de unge. Men når vi er forsamlet i foreningen, repræsenterer alle forældre voldsomme overgreb mod de unge, der ikke står mål mod den aktuelle handling, siger Bente Bosse og Keld Nilsson fra Forældre mod politibrutalitet. -- Foto: Peter Kristensen.

Den nystiftede forening Forældre mod politibrutalitet hilser dialog velkommen, men tror ikke, at en udsættelse af rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro kan forhindre et blodigt opgør mellem de unge og politiet

Hærværk mod frimenigheden Faderhusets kirke i Rødovre. Unge demonstranter, der får tæsk med knipler af politiet. Familien Danmark kunne sidste søndag aften på tv se, hvordan en demonstration iværksat af unge fra Ungdomshuset på Nørrebro i København udviklede sig til kaos. Blandt seerne var Bente Bosse, mor til en datter på 23 år, der sammen med sin kæreste har deres gang i Ungdomshuset.

– Da jeg så det, ringede jeg til min datter og sagde, at jeg ikke ville se hverken hende eller min svigersøn få tæv af politiet for åben skærm. Hun svarede: "Det kan jeg ikke love dig, mor. Du har lært mig at kæmpe for det, jeg har kært." Men det er med meget, meget store knuder i maven, at jeg ser frem til, at Ungdomshuset bliver ryddet. Skrækscenariet er, at det bliver et blodigt opgør mellem politi og unge, og at det ender rigtig galt, siger Bente Bosse.

– Lige mine ord, siger Keld Nilsson, far til to døtre. Den ene på 21 år laver aktiviteter i og uden for Ungdomshuset, den anden på 23 år er sympatisør og kender folk fra huset.

Den 14. december har hidtil været den dato, hvor Ungdomshuset skulle ryddes, så Faderhuset kunne disponere over den ejendom, som med rettens ord er deres. Men på grund af den ophedede situation har fogedretten på politiets anmodning nu udsat rydningen til efter nytår. Politidirektør Hanne Bech Hansen har endvidere taget initiativ til at gå i dialog med de unge i samarbejde med fonden Jagtvej 69, der uden held tidligere har forsøgt at købe Ungdomshuset tilbage til de unge.

– Jeg frygter stadig for, hvad der sker, når huset bliver ryddet. Nogle af de unge vil jo stadig være på barrikaderne. Nu bliver der fred hen over jul, men hvis det er en stakket frist, vil situationen være den samme efter nytår. Men vi vil som forældre klappe i vores små hænder, hvis der kommer dialog, og vi vil gerne deltage, hvis der er brug for os, siger Bente Bosse.

Den sidste tid er konflikten omkring Ungdomshuset blevet optrappet. Og også volden fra politiets side, mener en gruppe forældre til unge brugere af Ungdomshuset. Den 25. oktober stiftede de foreningen Forældre mod politibrutalitet, der har til formål at sikre, at politiet giver deres børn en rimelig behandling. Foreningen tæller foreløbig omkring 25 forældre, der har den fælles erfaring, at deres børn er blevet uretmæssigt anholdt, mishandlet eller chikaneret af politiet.

– Vi kæmper også for, at de unges ytringsfrihed og ret til at demonstrere ikke bliver knægtet, siger Bente Bosse, og Keld Nilsson tilføjer:

– Det er en af tendenserne i den måde, som politiet farer frem på. De kapsler demonstrationer inde, så de unge ikke kan dele materiale ud. Jeg er også bekymret for masseanholdelserne, der betyder, at uskyldige pludselig kan komme til at befinde sig i ubehagelige situationer. Men vi bifalder ikke folk, der øver vold og hærværk. Og for vores skyld må politiet gerne udskille ballademagerne fra de andre. Politiets opgave må da være at skelne mellem dem og unge, der er utilfredse med beslutningen om, at de skal ud af Ungdomshuset. Det er deres ret.

Forældre mod politibrutalitet hører gerne fra andre, hvis børn har været udsat for uretfærdige overgreb fra politiets side. De vil også være til stede ved demonstrationer og ved den kommende rydning af Ungdomshuset. Veste, der skal signalere, hvem de er, er under produktion. I den forbindelse vil de kontakte politimestre i Københavns-området, så politiet er forberedt på deres tilstedeværelse. Og så har de skrevet til overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og bedt om et møde. Håbet er, at Københavns Kommune og de unges forældre kan være med til at finde en løsning på den gordiske knude og dermed undgå det blodbad, som de frygter for.

Formand for Københavns Politiforening, Richard Andersen, har på politiforbundets hjemmeside kommenteret stiftelsen af foreningen Forældre mod politibrutalitet med disse ord: "De er lidt sent ude. Hvis de havde opdraget deres børn ordentligt, så behøvede de slet ikke stifte sådan en forening." Har han ret?

– Min datter og hendes kæreste er velopdragne, siger Bente Bosse, og Keld Nilsson supplerer:

– Det er mine også. Begge mine døtre er velanskrevne og i gang med gode uddannelser.

Man kan også spørge, om deres voksne børn ikke selv bør tage ansvar for deres handlinger i stedet for, at mor og far skal redde dem? Keld Nilsson svarer:

– Jeg har aldrig været i Ungdomshuset. Jeg vil også gerne bare have lov til at være forælder. Jeg vil gerne have, at ingen lider unødig overlast, og det gælder både politi og de unge. Men når vi er samlet i foreningen, repræsenterer alle forældre voldsomme overgreb, der ikke står mål med den aktuelle handling, og ofte er det meget unge, det er gået ud over.

Bente Bosse har heller aldrig besøgt Ungdomshuset.

– Det er ikke i vores interesse at være Ungdomshusets forlængede arm. Og vi skal ikke redde de unge ud eller blande os i konflikter, men være til stede for at bevidne, hvad der sker, siger Bente Bosse.

Hun er 54 år, mor til to voksne døtre, leder af en SFO og bor i København. Hun besluttede at gå med i foreningen, hvor hun er kasserer, på grund af den sidste store ballade på Nørrebro i september, hvor 250 demonstranter fra Ungdomshuset blev anholdt.

– 10 demonstranter kastede med brosten. Politiet kunne have anholdt de 10, men valgte at anholde 250. Hvorfor anholder de ikke dem, der laver møg, og lader resten køre videre, siger Bente Bosse, der også er gået ind i foreningsarbejdet på grund af en hændelse, som hendes svigersøn har været ude for.

– Dagen før en demonstration i Svendborg sidste år mod nazister malede han graffiti, hvad han ikke må, da han blev angrebet af politiet. De præsenterede sig ikke, men pressede hans hoved ned i asfalten og kørte det rundt, så han knækkede en tand og fik sår i hele ansigtet. Han blev også lagt i håndjern og taget med på stationen. Nu har han lagt sag an mod politiet. Han var også med til demonstrationen i september på Nørrebro, men holdt sig i udkanten af den, siger Bente Bosse.

Keld Nilsson er 52 år, familieterapeut og skolelærer, far til tre, en dreng på 15 år og de to voksne døtre, og bor i Ringsted. Hans indgang til foreningen er hans ene datters oplevelse af magtesløshed.

– Det fik mig til at tænke, at vi må være nogle gråhårede, der kan bakke op og bevidne, hvad der sker. Og det er blandt andet krænkelse af ytringsfriheden og den frie ret til at demonstrere. Min ene datter er tilknyttet en teatergruppe, der laver fredelige happeninger. Den slags aktiviteter bifalder jeg. Hun er opdraget til, at man gerne må være kreativ og pacifist, men ikke voldelig, og det er hun heller ikke. Som far kan jeg ikke andet end være stolt over, at hun kan udtrykke sin utilfredshed, uden at det går ud over andre. Når man bremser det, bremser man også mig.

– Hun var med i Rødovre i søndags, hvor hendes plan var at lave folkekøkken og byde på noget mad. Det gik galt, fordi der efterhånden er så mange forskellige grupperinger omkring Ungdomshuset, at det er svært for de autonome at holde styr på egne rækker. Da hun fik besked af politiet på at sætte sig et bestemt sted, gjorde hun det. Og hun lod sig anholde, fik håndjern på og blev sat ind i en politibil blandt andet sammen med en ung mand, hvis arm var blevet revet af led. Da han bukkede under i smerte, tilkaldte hun en betjent, der trak ham ud ved håret. For hende var det en ubeskrivelig hård behandling, siger Keld Nilsson.

De to forældre forstår godt de unges frustration over, at de skal forlade Ungdomshuset. For de kan ikke tage de vægge, de har udsmykket, og husets ånd med sig.

– Mange af de unge, der er kommet og kommer i Ungdomshuset, har fået gode relationer og ville måske forsumpe, hvis ikke de havde haft det fristed. Der er også kommet meget kreativitet ud af det. Hovedproblemet er, at man ikke er gået i dialog med en gruppe unge, der tillader sig at være anderledes. Det er undertrykkelse af retten til at have alternative måder at udtrykke sig på, som det her samfund har fantastisk meget brug for.

Men hvordan vil de reagere, hvis de ser deres egne børn kaste med brosten og flasker mod politiet?

– Så vil jeg råbe, at de skal stoppe nu, siger Bente Bosse. Keld Nilsson:

– Hvis de bliver trængt op i en krog, kan det ske. Tryk avler modtryk.

Hvorfor kan de ikke sige til deres børn, at de skal holde sig væk, når det nu er så risikabelt at være i nærheden af Ungdomshuset?

– Det vil være en slap holdning at have.

remar@kristeligt-dagblad.dk