Prøv avisen

Forældre puster selvværdet op med tom ros

"Forældre giver fundamentet for, at et barn vokser op og får et højt selvværd, en såkaldt Klods Hans-adfærd, hvor de ikke er lige så bange for at tage udfordringer op, møde nye mennesker eller lide nederlag,” siger psykolog og tidligere formand for Lands-foreningen Børns Vilkår John Aasted Halse. – Foto: Lars Bahl.

Børn skal have tilstrækkeligt med selvværd, så de kan stå imod samfundets krav, er rådet fra psykologer. Men forældre puster selvværdet op med tom ros, lyder kritikken

Rig på selvværd.

Sådan står der med store bogstaver på forsiden af et hæfte, som Arbejdernes Landsbank giver til sine kunder. Banken har nemlig i en undersøgelse spurgt sine kunder, hvad rigdom i virkeligheden er for dem, og her var svaret klart deres børns velvære og selvværd. Sammen med sociolog og tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth har banken derfor lavet en video og udarbejdet et hæfte om selvværd, som de siger er blandt grundpillerne til at kunne skabe sig et godt og rigt liv.

På videoen taler Nicolai Moltke-Leth til en flok ivrigt lyttende forældre om viden og værktøjer til at styrke deres børn i opvæksten. For rigdom er andet og mere end penge, lyder det. Rigdom er også et højt selvværd. Og for de omsorgsfulde og bekymrede forældre er det en værdi, som de for alt i verden gerne vil give videre til børnene.

Og forældre bekymrer sig som aldrig før om deres børn, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Men nutidens forældre er blevet ladt i stikken de skal nemlig finde deres helt egen måde at være forældre på, og det kan være svært at navigere i. De kan ikke læne sig op ad deres forældre, for man gør ikke, som man gjorde før. Nu skal børn være selvstændige, og der kommer selvtillid og selvværd til at få betydning.

LÆS OGSÅ: Pædagogik er ikke opdragelse

Børn bliver opdraget til at vælge, forhandle og stå på egne ben. Og derfor er mange forældre bekymrede for deres børns selvværd, for det er jo det, der skal bære dem frem i verden.

Margrethe Brun Hansen beskriver selvværd som noget, der skabes i det øjeblik, barnet kommer til verden, hvor forældrene nikker anerkendende, når barnet kravler, bliver set og læst og får en følelse af, at der er nogen, der forstår det.

Vi kan ikke leve uden selvværd, for det er her, vi finder troen i os selv. Men vi skal finde en balance mellem selvtillid og selvværd. Vi skal ikke bare give tom ros for en krusedulle på et stykke papir, for vi skal hjælpe børnene til at få et realistisk billede af dem selv, og hvad de rent faktisk er gode til. Og vi må gerne stille krav det skal også bare være realistiske, anerkendende krav siger Margrethe Brun Hansen.

Netop ros af de små poder har bidt sig fast i vores samfund i takt med det øgede fokus på selvet. Det ser man i debatten, hvor forældre i årevis er blevet belært om den korrekte måde at rose på, så de ikke skader deres børn.

Den ene opdragelsesbog efter den anden har fundet sin vej ind i de danske hjem, så man kan anerkende børn på den korrekte måde. Og det kan gå skævt, hvis vi roser børn for noget, de ikke nødvendigvis skal roses for, siger Arne Poulsen, professor i udviklingspsykologi på Roskilde Universitet.

Enhver forælder vil beskytte sit barn mod lavt selvværd, og derfor prøver man at gøre alt for at puste et højt selvværd i børnene. Og det tager ofte udgangspunkt i ros, men ofte er det anerkendelse og ikke ros, børnene har brug for for at skabe et godt selvværd.

Men hvad er selvværd i virkeligheden for en størrelse? Fra mange danske psykologer lyder det netop, at selvværd er noget, du skal finde inde i dig selv, hvor du finder en ro i, at du er, som du er, og at det er o.k. Hvor det, modsat selvtillid, ikke handler om at være god til noget for at få et godt selvværd, siger psykolog John Aasted Halsen, tidligere formand for Børns Vilkår.

Selvtillid er, hvad jeg kan og dur til, mens selvværd i en vestlig optik er, hvad jeg føler, at jeg er værd. Det er vigtigt at skelne mellem de to ting, selvom de selvfølgelig også kan have noget med hinanden at gøre. Men bare fordi man har et succesrigt liv, så er det ikke sikkert, at man har et højt selvværd det er nemlig ikke nogen given ting. Et højt selvværd bliver især opbygget af dine forældre gennem opdragelsen, fordi de har lagt mærke til dig, hørt dig og anerkendt dig som den person, du er, og ikke ud fra det, du gør.

Det handler dog i virkeligheden ikke så meget om at have et højt selvværd, som det handler om at undgå at have et lavt selvværd, mener Arne Poulsen.

Det bedste er, hvis ikke man tænker på selvværdet overhovedet. Et eksempel, der kan gives til at illustrere dette, er en flok drenge, der spiller fodbold. Jo mindre de tænker over, om de er gode eller dårlige, desto bedre spiller de. Vi skal væk fra den skrøbelige optagethed af os selv og vores værd, siger han.

Så selvværd afhænger altså ikke af, hvad vi kan eller gør det? En af frontfigurerne inden for begrebet selvværd er den amerikanske psykologiprofessor ved Florida State University Roy Baumeister. I 1960erne og 1970erne, hvor selvværdsdyrkelsen for alvor holdt sit indtog, så man det høje selvværd som vejen frem.

Her var dogmet, at børn ville klare sig bedre, hvis de havde et højt selvværd, da man gennem undersøgelser havde fundet frem til, at Børn med højt selvværd fik gode karakterer. Og en lang række initiativer blev sat i gang for at styrke hele den amerikanske nations selvværd. Men i 1980erne fandt Roy Baumeister dog frem til gennem de selvsamme undersøgelser at bedre karakterer hos de amerikanske elever faktisk førte til højere selvværd og altså ikke omvendt, som man troede.

Men det er ikke så underligt, mener John Aasted Halse, for gode præstationer kan selvfølgelig være med til at øge dit selvværd.

Hvis du er god til noget, så giver det dig bedre betingelser for at have et godt selvværd, men selvværd bunder alligevel i indre forsikring om, at jeg er o.k., selvom jeg ikke hele tiden laver toppræstationer.

Men hvor meget er selvværd i grunden værd?

I 2007 stillede psykolog Eva Kirketerp fra Børne-og Ungdomspsykiatrisk afdeling på Psykiatrisk Hospital i Risskov netop det spørgsmål i sit speciale. Gennem sit arbejde mødte hun nemlig den ene efter den anden, der kom og bad om hjælp til mere selvværd. Nærmest som var det en vare, efterspurgte hendes klienter måder, hvorpå de kunne få selvværd.

Og sådan er det stadig her fem år efter, siger Eva Kirketerp.

Selvværd bliver af mange betragtet som løsningen på alskens problemer. Det bliver nærmest opfattet som en menneskeret, så hvis ikke du har et godt selvværd, så skal du da have det, siger hun og påpeger, at selvværd bliver selvforklarende:

Så lyder det: Du har et dårligt selvværd, fordi du ikke har det godt, og du har det ikke godt, fordi du har lavt selvværd. Og løsningen er jo så bare, at du skal skabe dig et højt selvværd at du bare skal indse, hvor god du i virkeligheden er. Et budskab, der er nemt at sælge, fordi det er så behageligt. Det er hårdere at skulle gå ud og ændre sig og måske udrette noget for at få det bedre.

Men i forskningen er der dog ikke entydige svar på, at højt selvværd er godt, pointerer Eva Kirketerp.

Ligeledes findes der heller ikke entydige svar på, at lavt selvværd er roden til alt ondt.

Målet må derfor være det midtimellem.

Vigtigst er det dog, mener jeg, at skabe et selvværd, som er kontekstafhængigt i stedet for det uhåndgribelige i at være god nok, altså bare væren. Vi befinder os nemlig hele tiden i relationer, og måske er det på tide at se selvværd i det lys. Ikke bundet op af vores præstationer, men heller ikke fuldstændig afhængigt af vores indre.