Prøv avisen

Forældre til teenagere mangler rygrad

Mange forældre har svært ved at løfte ansvaret, når de skal opdrage deres teenagebørn, og der efterlyses derfor mere rygrad. Foto: colourbox

Forældre føler et stigende ansvar over for forældrerollen, som de ikke er i stand til at praktisere uden at få hjælp. I Svendborg Kommune har man haft succes med at give forældre til teenagere mere rygrad

Eftergivende og konfliktsky forældre, der selv lader teenagebørnene bestemme, hvor meget alkohol der må indtages, og hvornår de unge vender hjem fra en nattefest. Eller forældre, der i misforstået omsorg lader husets teenager isolere sig på værelset med computer og mobiltelefon som primært selskab. Det er nogle af de problemstillinger, som familieterapeuter, rådgivere og coaches bliver præsenteret for, når forældre hanker op i deres teenager og søger forældrehjælp, eller når de selv begiver sig på kursus for at få større forståelse for deres store børn.

I Svendborg Kommune har man mødt så mange frustrerede og usikre forældre, at man siden efteråret 2009 har udbudt kurset "Forstå din teenager". Et kursus, der har været en stor succes, og derfor nu bliver afholdt for tredje gang.

Formålet med kurset er at give forældrene værktøjer til, hvordan de kan dæmpe konflikter. Det kan både være i forhold til, hvornår den unge skal være hjemme eller uenigheder om alkohol, sex, søvn og kost.

Susanne Riber er sundhedsplejerske i Svendborg Kommune. Sammen med blandt andet en sexolog, en konfliktmægler og andre fagpersoner, der til dagligt arbejder med unge og deres forældre, guider hun forældrene gennem fire kurser.

"Når vi taler med forældrene, kan vi høre, de er meget konfliktsky. De vil helst have, at der er fred og ro i familien, og lader konflikterne ligge. De er eftergivende og lader selv de unge styre, hvornår de skal begynde at drikke alkohol, og hvornår de skal være hjemme, og om de skal deltage i pligter i hjemmet og så videre," siger Susanne Riber.

Fælles for forældrene er, at kurserne er med til at give dem mere rygrad, og at de dermed lærer at stå ved deres beslutninger i forhold til deres teenagere, oplever Susanne Riber. Det er en blandet gruppe af forældre, der møder op til kurserne.

"Det er både ægtepar og enlige forældre. Nogle kommer med nogle tunge problemstillinger, men rigtig mange kommer med helt almindelige teenageproblemer og forsøger at være lidt på forkant ved at komme på kurset," fortæller Susanne Riber.

Mere rygrad er der i den grad brug for, mener Per Schlutz Jørgensen, professor og børne- og familieforsker. Han ser en stigende tendens til, at middelklasseforældre har brug for at dele deres bekymringer omkring deres børn. Og førstevalget i den sammenhæng er sjældent familie og venner. For de ønsker ikke at udstille sig selv og deres problemer.

"For middelklasseforældrene er det vigtigt at udstråle, at man har kontrol over tilværelsen. Presset på den gruppe, i forhold til arbejde, karriere og den stigende økonomiske usikkerhed og arbejdsløshed, er stort og er i de senere år blevet større. Derfor har de brug for at dele deres bekymringer med nogen," siger Per Schlutz Jørgensen.

Blandt mindre privilegerede forældre handler det ifølge ham mere om, at deres børn får en uddannelse. Derimod er mange middelklasseforældre meget optagede af at gøre deres børn til ligemænd, samtidig med at de har svært ved at slippe dem.

"Jeg tror, at det bunder i, at vi som forældre føler et kæmpe ansvar, men er ude af stand til at praktisere det, fordi vi har uddelegeret forpligtelsen til andre – altså til de forskellige institutioner som børnehave, skole og så videre. Derfor vil vi som forældre forsøge at styre vores børn, selvom vi godt ved, at de langt hen ad vejen klarer sig selv. Og vi bliver ved, også selvom de bliver både 14, 16 og 18 år. Det er lige netop det, der ligger i begrebet 'helikopterforældre'. Vi slipper ikke børnene, selvom salgsdatoen for den barnlige afhængighed forlængst er overskredet," forklarer Per Schultz Jørgensen.

Dodo Monberg er telefonrådgiver i Psykiatrifonden og driver "Klinik for familierådgivning og kognitiv terapi". Hun får ofte henvendelser fra usikre forældre, der er i tvivl om, hvordan de skal håndtere og kommunikere med deres teenagebørn. Og hun ser et tydeligt mønster i de problemstillinger, forældrene henvender sig med.

"Flere og flere forældre henvender sig, fordi deres teenagebarn er stille, trist og deprimeret. Forældrene har svært ved at finde ud, hvad de skal stille op. Og det tyder på, at der er flere psykisk sårbare teenagere end tidligere," siger hun.

Usikre forældre søger også hjælp, fordi deres teenagebørn i forsøget på at løsrive sig giver de voksne vedholdende modstand. En modstand, som mange forældre har svært ved at tackle.

"Den frigørelsesproces kan foregå på mange måder, men det er forældrenes opgave at være ansvarlige for atmosfæren i hjemmet, og derfor er det vigtigt, at forældrene gør sig klart, hvilke krav de stiller til de unge, og at forældrene selv er bevidste om de værdier, der er gældende for deres familie," siger Dodo Monberg.

Siden 2007 har Judy Grejsen været rådgiver på Forældrelinien, som yder gratis og anonym rådgivning. Også hun oplever, at forældrene er usikre på, hvordan de skal tackle deres triste teenagebørn og give dem lysten tilbage til at gå i skole, passe et job eller gå til fritidsaktiviteter. Men hun oplever også, at mange forældre finder det svært at sætte grænser.

"De søger råd og opbakning og har brug for at høre, at det er okay som forælder at bestemme. Når de når til at ringe til mig, så er de ret fortvivlede. Ofte føler de sig meget alene med problemstillingen. Og jeg fornemmer, at der er en opfattelse af, at det er lidt flovt at tale om de her ting," siger Judy Grejsen.

I coaching- og kursusvirksomheden "Hverdagens Helte" har man de sidste fem år tilbudt familiecoaching og familieterapi blandt andet med fokus på familier med teenagere. Og coach og familieterapeut Pia Beck Rydahl, der startede virksomheden i 2005, fortæller, at der er ventetid på den eftertragtede samtaleform. Især efter sommer- og juleferierne oplever hun et stort behov, fordi familierne har været så meget sammen, at deres problemer er blevet tydeligere.

"Den opdragende tone holder ikke længere, når du har en teenager i huset. Og når forældrene igennem 12-13 år har haft den opdragende rolle – med eller uden held – og nu skal til at kommunikere mere ligeværdigt og coachende, bliver det svært for mange. For ligesom det er udfordrende at være i puberteten, er det også udfordrende at være forældre på en helt ny måde. Du står på mange måder på ny jord og skal via dine værdier finde dit indre lederskab frem for at nå og bevare forbindelsen og nærheden med din teenager," forklarer Pia Beck Rydahl.

Hun mener, at forældres ønske om at være gode forældre er vokset støt gennem tiden. Og lige i halen på det ønske følger usikkerheden:

"Det at stå alene med sin egen intuition og vælge ud fra egne overvejelser er angstprovokerende for de fleste. Du skal kende dine værdier meget grundlæggende for at turde vælge ud fra dem og ikke ud fra samfundets regler."

Den tiltagende efterspørgsel på professionel coaching og rådgivning skal dog ikke kun tolkes som et udtryk for, at det er blevet sværere at være ung i dag, eller at nutidens forældre er mere usikre i opdragerrollen. Det mener Eva Silberschmidt Viala, der er adjunkt og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole på Aarhus Universitet, og som har forsket i forældreskab og moderne familieliv:

"Forældre går op i forældreskabet på en helt anden måde, end man gjorde for 50 år siden. Der er kommet en stigende opmærksomhed på det at være forælder. Og der stilles store og ændrede krav til forældreskabet. Det betyder, at forældre oplever et behov for at uddanne sig og bliver klogere på deres børn og deres rolle som opdragere."

skovhoej@k.dk