Prøv avisen

Forstå rollen som forældre

Det er sværere at være forældre end nogensinde før. Ny bog sætter fokus på forskellige problemer, man kan møde som forældre og giver gode råd med på vejen. -

Forældre stiller ofte for store krav til barnet og forventer, at barnet kan beskrive sit problem selv og ændre adfærd. Eller også opdrager de efter en opskrift og har forlagt deres egne værdier og personlige lederskab

Det er sværere at være forældre end nogensinde før. Børn er i institution de fleste af deres vågne timer, og ingen ved endnu, hvordan det præger et menneske. Desuden er de udsat for et bombardement af påvirkninger i form af tv, reklamer, mobiltelefon og computerspil. I denne jungle af aktiviteter og stimuli skal forældrene finde deres egne værdier frem. De skal lære at sige nej, hvis de ikke vil have, at junior spiller voldelige computerspil eller ser programmer i tv, der er uegnede for børn. De skal lære at tage et personligt lederskab og være "dumme" og "urimelige" som forældre uden skelen til, hvad naboens børn må.

I stedet prøver mange forældre at gøre sig til ven med deres børn og lade alt være til forhandling. På den måde får børnene ingen værdier at spille bold op ad og bliver utrygge.

Det mener professionel coach Pernille W. Lauritsen, der sammen med familieterapeuten Jesper Juul har skrevet bogen "Samtaler med forældre – hverdagsliv i familien", hvor 16 familier fortæller om skænderier, skældud, jalousi, vrede og indelukkethed hos børnene. Hvert kapitel har sit problem, der præsenteres af forældrene, og derefter følger samtalen med Jesper Juul, der rådgiver om problemet. I slutningen af kapitlet fortæller forældrene, hvordan rådene har virket.

– Det er, som om mange forældre har udliciteret deres egne værdier til eksperter og opdrager efter en opskrift i stedet for at mærke efter, hvor de selv er henne i processen. De pylrer om ydre ting som legetøj og indretning i børnehaven eller klassekvotient og ergonomiske stole i skolen i stedet for at se på, hvordan barnet trives, siger Pernille W. Lauritsen.

Mange af de forældre, der medvirker i bogen, taler om magtkampe med deres små børn. Det er ifølge Pernille W. Lauritsen en misforståelse, for små børn ved slet ikke, hvad magt er. Forældrene tillægger dem typisk beregnende og manipulerende evner. I virkeligheden handler det om noget helt andet, når barnet vil bestemme alt, nemlig en voksende selvstændighed. Jesper Juul råder forældrene til at spørge barnet, hvorfor det vil bestemme i en given situation, lytte til svaret og finde ud af, hvad man som forældre vil være med til.

Nogle problemer kan løses ved at vejlede forældre i at anvende metoden spejling. Den beskrives i bogen "Sunde børns problemer" af psykolog Lars Rasborg. Her tager han fat på normalt udviklede børn med problemer, som belaster familien. Det kan for eksempel være den ængstelige fireårige, der trækker sig fra enhver optakt til konflikt, og som ikke siger fra over for overgreb fra andre børn. Eller den 14-årige, der forsømmer skolen.

– Det mest almindelige i sådanne tilfælde er, at forældre, lærere og pædagoger beder barnet om at ændre sig: "Du skal passe din skole". "Du må sige fra, når de andre er grove ved dig". Men der ligger nogle forhindringer, som gør, at barnet opfører sig, som det gør. En anden rygmarvsreaktion fra de voksne er at bede barnet forklare sig: "Hvad er der galt?" Men ofte kan barnet ikke sætte ord på sin tilstand. Det fører til øget frustration hos både barn og forældre, og så har man en konflikt, siger Lars Rasborg.

At spejle et barn indebærer, at man forstår, accepterer og kan rumme barnet, sådan som det er. Dernæst kommer man med formodninger om, hvorfor barnet handler, som det gør.

– Spejling behersker de fleste mødre over for spædbørn. Hvis barnet græder, selvom alt burde være i orden, kan moren sætte sig i barnets sted og tale om barnets formodede indre tilstand. For eksempel: "Du er vel nok træt, og du vil gerne sove, men du er nok for opkørt lige nu. Det er ikke let for dig". Når man spejler et barn, viser man en indlevende sympatiholdning, hvor både kropssprog, stemmeleje og blik fortæller, at man er på barnets side. Men tilbøjeligheden til at spejle sit barn forsvinder ofte, når barnet begynder at tale selv, siger Lars Rasborg.

I tilfældet med den ængstelige dreng, som i bogen kaldes Aske, havde forældrene fjernet alle sten på Askes vej og ville for enhver pris undgå konflikt. Således havde Aske ingen erfaring med modstand eller konflikter i tilværelsen. Han havde fået meget hjælp til alting. Det kunne forstås på baggrund af, at der havde været mange konflikter i forældrenes opvækst. Lars Rasborg rådede forældrene til at fortæller Aske, at de nok havde hjulpet ham for meget, og at de ville lade ham klare flere ting selv i forbindelse med at tage tøj på, spise, lege, falde i søvn og så videre.

– Forældre skal lære at blive fortrolige med spejling. Det kræver træning. Man bør kun komme med udsagn – ikke stille spørgsmål eller krav og slet ikke true. Det forværrer kun problemet. Man skal kunne tåle, at problemet er der i et stykke tid, og dermed for en tid rumme barnet, som det er, siger Lars Rasborg.

Mange forældre til lidt større børn vil gerne lave aftaler med dem. For eksempel at et barn på otte eller 11 år lover at gå i seng lige efter filmen på tv. Men det er ifølge Lars Rasborg for abstrakt for et barn på den alder at tænke en eller to timer frem. Filmen kan påvirke barnet, så det føler spænding eller uro og ikke kan sove.

– Den voksne må tage ansvaret. Enten kan man sige, at det bliver for sent, og tilbyde at optage filmen. Eller man kan finde på noget at lave med barnet efter filmen, så indtrykkene får lov at falde på plads. Endelig kan man indrømme, at man tog fejl. Sige, at det blev for sent, og at man en anden gang for eksempel må optage filmen. Her lærer barnet noget meget vigtigt, nemlig at vi alle begår fejl, siger Lars Rasborg.

Jesper Juul og Pernille W. Lauritsen. Samtaler med forældre – hverdagsliv i familien. 135 sider. 269 kroner. Apostrof.Lars Rasborg. Sunde børns problemer. 145 sider. 249 kroner. Akademisk Forlag. Udkommer den 3. november.

familieliv@kristeligt-dagblad.dk