Spørger man eleverne i en tilfældig gymnasieklasse, om de skal have børn og hvornår, vil svaret være mudret. Der er drømme, de skal nå at realisere, og personer, de skal nå at blive, inden børn kommer ind i billedet. Og inden de overhovedet begynder at tale om familie eller børn, skal de finde det menneske, de ønsker at tilbringe deres liv med.
Det er nogle af de svar, lektor og kulturhistoriker Geert Alex Nielsen får, når han spørger sine gymnasieelever på Solrød Gymnasium syd for København om deres fremtidsdrømme. Men selvom ungdommens forventninger til familien er orienteret efter drømme og ønsker om at realisere sig selv, danner vi ofte familier efter gamle familiemønstre med kernefamilien som ideal, siger Geert Axel Nielsen.
”Selvom der findes mange forskellige familieformer, og den sociale virkelighed er helt anderledes end tidligere, er der en overraskende stærk orientering efter gamle mønstre som kernefamilien. Vi bærer rundt på fortidens forestillinger, nemlig at der er stabilitet, lykke og mening at finde i kernefamilien,” siger han.
Geert Alex Nielsen er netop udkommet med bogen ”Familiebilleder”, som fører læserne gennem historiens forskellige familieformer fra bondesamfundets storfamilier, hvor flere generationer og familier boede med trælle og tjenestefolk under samme tag, til borgerskabets kernefamilie med far, mor og børn i et intimt rum, der var lukket om sig selv.
Bogen forsøger at besvare spørgsmålet om, hvordan vores nære relationer har forandret sig, og hvem man kan opfatte som en familie. Et svar, der i dag afhænger af en række andre spørgsmål: Hvem bor børnene hos? Hvem kan få børn? Hvem kan adoptere? Hvem kan insemineres?
”Allerede i senmiddelalderen var familien en to-generations-konstruktion af en mand og en kvinde, som giftede sig og fik børn. I dag ser familien anderledes ud, og det er ikke sikkert, de alle sammen består i overmorgen. Vi starter med far, mor og børn, men må genoverveje, hvad kriterierne er for at tale om en familie, for der findes utallige måder at konstruere sin identitet og kønsidentitet på. To mødre, to fædre eller en enlig forælder udgør for eksempel også en familie,” siger Geert Alex Nielsen.
Mange historikere mener, at kernefamilien først virkelig kom til at betyde noget i 1700-tallets borgerskab i modsætning til tidligere tiders orientering mod husstand, slægt og klan. Men ifølge Geert Alex Nielsen var det særligt industrialiseringen og væksten i arbejderklassen, der fik antallet af kernefamilier til at vokse og familien til at blive en mulighed for flere.
”Vi har en tendens til at tro, at det at stifte familie altid har været en menneskeret, men i det traditionelle samfund var familien ikke for alle. Karle, svende og piger, der var del af andres husstande, stiftede ikke familier. Nogle i en søskendeflok, dem vi kender som onklerne og skyggetanterne i Matador, blev ikke gift, fordi de i stedet tog hånd om forældrene,” siger han.
I midten af 1800-tallet åbnede vinduet sig for, hvem der kunne blive gift, fortæller Geert Alex Nielsen. Og fra midten af 1900-tallet til 1960’erne skete der en frisættelse af individet: Familie og arbejde blev skilt i to, ungdommen erobrede sin selvstændighed, og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet betød, at de ikke længere var økonomisk bundet til familien.
”Folk erobrede en frihed til selv at vælge og dermed også til at vælge familien til – og vælge den fra. I dag er spørgsmålet, om man vil realisere familien eller realisere sig selv på andre måder,” siger han.
Der har gennem historien eksisteret sejlivede forestillinger om, hvad der var naturligt, når man indrettede sig sammen som en familie. I lang tid har det været med til at tæmme menneskers måde at leve sammen på, siger Geert Alex Nielsen. Men de bindinger af pligt og moral, som var meget stærke tidligere, har mistet meget af deres betydning.
”Familien er ikke i samme grad som tidligere underlagt et forventningspres fra omgivelserne til at bestå. I dag har parforholdet en midlertidig karakter og kan siges meget brutalt op, når det ikke længere giver mening for en af parterne. Individet spiller hovedrollen og træffer afgørelser efter, hvad der giver mening her og nu,” siger Geert Alex Nielsen.
Det gør kernefamilien sårbar. Men det afslører også, at kernefamilien er stærk og modstandsdygtig over for store samfundsforandringer, siger han.
”Selvom samfundet har undergået store forandringer, så har den måde, vi tænker vores nære relationer, ikke forandret sig med samme fart. Og selvom der i dag findes 37 familieformer ifølge Danmarks Statistik, så har mange udgangspunkt i kernefamilien med et ideal i ’teamfamilien’, den moderne, velfungerende version af kernefamilien,” siger han og fortsætter:
”En hel del af fortidens forestillinger fylder stadigvæk i vores hoveder: at fællesskabet mellem far, mor og børn er noget særligt. At det er nødvendigt, intimt og afgørende for udviklingen af os som individer.”
I gymnasieklassen på Solrød Gymnasium afspejler de unge familiemønstrene i dag: Flere kommer fra andre kulturer med andre kønsroller og familiemønstre. Mange er skilsmissebørn, der bor hos først den ene, så den anden forælder. Udefra ser det måske mere kaotisk ud, men nogle betingelser for at danne familie er lige så simple i dag som i middelalderen, siger Geert Alex Nielsen.
”De unge vil gerne rejse, have en karriere, realisere sig selv og kærligheden og parforholdet. Men det kan tage tid at finde den rette partner, og i virkeligheden vil det biologiske ur og virkelighedens plan B, C og D ofte diktere, hvornår og hvordan vi danner en familie.”8