Prøv avisen

Fraskilte i konflikt lærer at blive kolleger

Tegning Rasmus Juul

Center sætter tidligere par med højt konfliktniveau på samme skolebænk. Resultaterne er gode, fremgik det på temadag om skilsmisse

Inden et fly går i luften, bliver passagerne introduceret til iltmasken. Rejser man med børn, får man at vide, at man skal huske selv at tage iltmasken på, inden man giver barnet iltmasken på. Hos Center for Familieudvikling i København bruger underviserne det samme billede, når de skal lære tidligere par at samarbejde omkring deres fælles børn. Efter en skilsmisse står mange forældre i en livskrise, men de skal samtidig opbygge en ny hverdag omkring de fælles børn.

LÆS OGSÅ: Pårørende mener at fraskilte giver op for let

Skal det lykkes, skal man i følge Center for Familieudvikling gøre, som stewardesserne minder de flyrejsende om: Den voksne skal først selv påføre sig iltmasken.

At tage vare på sig selv er ikke altid egoisme, men realisme. På vore kurser for skilte møder vi forældrene med en erkendelse af, at vi ved, at de er i voldsomt, sårbart land. Det har de brug for at tage alvorligt, og de har brug for selv at opsøge hjælp, siger Ruth Juul, som er souschef ved Center for Familieudvikling og har været med til at udvikle skilsmissekurser for forældre.

Det er torsdag i denne uge, og som mange radiolyttere og tv-seere vil have bemærket, har Danmarks Radio de seneste dage haft fokus på skilmisser. Langt over 100 indslag og artikler er blevet bragt om emnet de seneste dage. Mediedækningen i Danmarks Radio er en del af en nøje planlagt indsats fra en af landets store fonde, Egmont Fonden, som har besluttet at give 40 millioner kroner til børn og unge, der oplever brud i deres familier. Intet barn skal føle sig alene med følgerne af en skilsmisse, lyder visionen fra Egmont Fonden.

Hos Center for Familieudvikling har man i en årrække arbejdet med familier og børn, som oplever samlivsbrud, og centeret er blevet inviteret ind i samarbejdet med Danmarks Radio og Egmont Fonden og har derfor taget initiativ til en temadag for en bred række aktører fra jurister og psykologer til politikere og forskere.

Seniorrådgiver i det norske barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet Morten Skau er rejst længst for at være med. Norge er kendt for at være et af de lande, som er længst fremme, når det gælder støtte til parterapi og tilbud til skilsmissebørn. Men at bede par, som ikke har talt sammen længe, sætte sig på skolebænken, kalder han et vigtigt og modigt arbejde, som han mener, Danmark må være stolt af.

I 2010 holdt centeret de første statsstøttede skilsmissekurser, men samlede kun fire par. I dag bliver omkring halvdelen af deltagerne henvist via Statsforvaltningen, fordi de er på vej ind i en retssag i skilsmissens kølvand. I dette år har 74 tidligere par indtil videre været kursus.

Der er sat i alt 12 timer af til et kursus, og det er udfordrende at gå på kursus med et menneske, man er på vej i retten med. Det er dog kun en enkelt af de i alt 236 kursister, som ikke har fuldført forløbet. Undervisningskonsulent Søren Marcussen, Center for Familieudvikling, der har været med til at udvikle konceptet, mener, at forskningen viser, at der er brug for undervisning til mange af de par, som skal samarbejde om deres børn efter en skilsmisse.

Loven har som forudsætning, at man kan samarbejde om børnene, men vi ved fra nye danske undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at en tredjedel aldrig har ansigt til ansigt-kommunikation omkring deres børn med deres eks, og en fjerdedel taler slet ikke sammen. Den typiske grund til, at par går fra hinanden, er, at de ikke kunne tale sammen i ægteskabet, og derfor er det måske ikke så overraskende, at mange har svært ved at tale sammen, når de skal samarbejde om et fælles forældreansvar, siger Søren Marcussen.

Nogle af kursisterne har ikke siddet over for hinanden i to år, men på kurset har de været tvunget til at tale sammen, skønt de har oplevet det både sært og svært.

Der er noget, som tyder på, at skilsmissen i Danmark ikke er accepteret og italesat som en livskrise, skønt vi ved fra forskning, at en skilsmisse kommer ind på en tredjeplads over livskriser, når det gælder mængden af stressorer. En skilsmisse overgås kun af ægtefælles død og tab af barn. Alligevel har vi i Danmark italesat skilsmissen som en frithedsret, men det betyder ikke, at man ikke taler om det som en livsforandring. Samtidig med at man er i sorg, er man i konflikt med et andet menneske, siger Søren Marcussen.

Et af målene med kurserne er at give forældrene bedre redskaber til at relatere til deres børn. En skilsmisse gør ifølge konferencens fagfolk mange børn til såkaldte østersbørn. Når bølgerne går højt, trækker børnene sig tilbage, lukker i som en østers og prøver måske i ensomhed at håndtere krisen.

På andre tider i livet kan man efter en livsforandrende begivenhed sige, at man ikke magter det, og køre lidt på lavt blus, men det kan man ikke sige, hvis barnet er fire år. Man er nødt til at være forældre, samtidig med at man håndterer sin egen livskrise, og det forsøger vi at give forældrene redskaber til. Det er svært at skabe anledninger til fortrolighed med sit barn, når man er blevet skilt, for fortrolighed kræver tid og ro, og det er ikke, hvad man har mest af, når man er midt i en skilsmisse, siger Ruth Juul.

Mere end 9 ud af 10 par, som har deltaget i kurserne, vil anbefale det til andre. Kursisternes evalueringer viser i det hele taget, at de statsstøttede skilsmissekurser giver deltagerne nyttige værktøjer. Mere end 7 ud af 10 svarer, at de har fået bedre redskaber til at mestre bruddet. Som et konkret eksempel får deltagerne hjælp til at se på deres tidligere ægtefælle med nye øjne.

Selvom vi går fra hinanden, så betyder det ikke, at vi ikke skal have mere med hinanden at gøre. Men man kan ikke blive ved med at samarbejde med en eks-kæreste, men må samarbejde med sine børns forælder. Vi plejer at sige, at det handler om at være korrekte kollegaer. Man kan godt få et samarbejde til at fungere med en kollega, selvom der er ting, man kunne have ønsket sig anderledes, siger Ruth Juul.

Tilbage til billedet af iltmasken. Det er Ruth Juul og Søren Marcussens erfaring, at det er vigtigt, at voksne efter en skilsmisse bearbejder deres sorg, for ellers kan det sværere at møde børnenes behov. De forældre, som er dårligst til at samarbejde om børnene, er typisk også de forældre, som ikke tager iltmasker på og tager vare på sig selv, viser erfaringen fra centret.

Forældre agerer rollemodel for børnene i tiden efter en skilsmisse. Børnene vil se, hvordan deres forældre mestrer krisen, og bruge dem som modeller til at se, hvordan man kan genvinde troen på, at livet kan blive godt trods bruddet. Der er børn, som i deres voksenliv ikke tør gå ind i bindende relationer, og som kan henvise til, at de som børn så deres forældre gå i stykker efter et brud. Som voksen kan man tjene som en model for at give sine børn håb, siger Søren Marcussen.

leder side 16