Ritt Bjerregaard: Frøken Petersen var grunden til, at jeg blev lærer

Tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester Ritt Bjerregaard (S) lærte disciplin i folkeskolen og oplevede glæden ved at lære. Tiden gav hende lyst til selv at blive lærer

Ritt Bjerregaard gik i klasse med 30 andre piger, og de kvindelige lærere viste eleverne, at der er mange måder at være kvinde på. –
Ritt Bjerregaard gik i klasse med 30 andre piger, og de kvindelige lærere viste eleverne, at der er mange måder at være kvinde på. – . Foto: Per Gudmann/Scanpix.

Hvordan var din første skoledag og -tid?

Jeg havde en nystrøget bomuldskjole på, og håret var krøllet med krøllejern. Jeg havde min mor med, som også var oppe på mærkerne. Det var ikke alle børnene, der havde det, og de havde ikke alle nystrøgne kjoler på. For der var stor forskel på, hvordan familierne var på Vesterbro dengang.

Hvad var det bedste ved din skoletid?

Det var alt det, jeg lærte. Mine forældre var interesserede i min skolegang, og når min far kom hjem fra arbejde, drak vi Nescafé, og jeg fortalte om, hvad jeg havde lært om for eksempel bibelhistorier og geografi.

Jeg var også glad for idræt, hvor vi kunne gøre os fortjent til bronze-, sølv og guldmærker. Det gik jeg meget op i. Samtidig var jeg et meget socialt barn og havde det godt med kammeraterne, som jeg også fik lov at få med hjem efter skole.

Hvad står klarest i din erindring, når du tænker tilbage på din skoletid?

Det gør vores klasselærerinde frøken Petersen. Hun var i stand til at stimulere dem, der var ivrige for at lære, og dem, der ikke var. Det til trods for, at vi var 31 piger i klassen. En stor andel bestod mellemskoleprøven sammenlignet med parallelklasserne.

Vi havde også en geografilærerinde, der hed Thyra Kruse, som var rødhåret og repræsenterede en helt anden type kvinde. Hun havde rejst i Spanien og havde kastagnetter med hjem derfra. Det, syntes vi, var helt vildt. De to har spillet en vigtig rolle for mig – jeg observerede, hvordan de var, og hvad de gjorde. Det åbnede mine øjne for, at man kunne være kvinde på mange forskellige måder.

Hvordan kom din skoletid til at præge dig?

Jeg besluttede selv at tage en læreruddannelse, inspireret af frøken Petersen, for jeg ville gerne være som hende. Jeg syntes, det var sjovt at gå i skole, og blev bekræftet i, at jeg godt kunne lære noget. Opbakningen hjemmefra spillede nok en rolle. Min mor tog kurser på aftenskolen i reformpædagogik og lærte, hvordan man skulle opdrage sine børn, så de fik mest muligt ud af livet og blev selvstændige.

Skoletiden lærte mig også nødvendigheden af disciplin – man må arbejde for tingene, hvis man vil opnå resultater, ligesom jeg gjorde for at få mærkerne i idræt. Hvis noget ikke lykkes første gang, må man bare gøre sig mere umage. Det har været en drivkraft i mit politiske liv.

Hvorfor er folkeskoleårene for dig at se vigtige?

Folkeskolen er sådan set det eneste fælles, brede grundlag, vi har som land, og derudfra skal vi have et demokrati til at fungere. Efter folkeskolen bliver vi spredt for alle vinde. Skoletiden giver dannelse. Folkeskolens store udfordring nu er at sørge for, at der er plads til alle, også til børn der kommer med traumatiske oplevelser fra krige, de er flygtet fra.