En familie med far, mor og to børn er stadig, hvad de fleste unge drømmer om i Danmark. Det fortæller fremtidsforsker Marianne Levinsen fra Fremforsk, Center for fremtidsforskning i Århus. Selvom det ikke lykkes for alle, ses forældre med kun et barn ofte som anderledes.
"Forventningen er, at familier har to børn. Det er normen, og den er så dybt forankret i os, at vi har svært ved at forstå valget om kun at få et barn," siger hun.
Skal man tro søskendeforskeren og forfatteren Elisabeth Schönbeck fra Sverige, er det da også sundest at vokse op i en søskendeflok. Her lærer barnet nemlig at kæmpe for sig selv og indordne sig under andre. Alligevel konstaterer hun i bogen "Ældst, yngst eller midtimellem", at enebørn ofte bliver gode ledere eller vindere, fordi de er gode til at arbejde alene og er vant til store forventninger fra omverdenen.
"Enebørn har fra barnsben levet med forældrenes drømme om, hvad de skal blive til. De har haft meget tid med voksne, har lært at tale som voksne tidligt og har været vant til at være i fokus. Jeg påstår ikke, at alle enebørn har succes i tilværelsen, men hvis nogen virkelig har succes, er der ofte tale om enebørn. Dog oplever mange af dem ensomhed i både opvæksten og senere i livet, og det er noget, man som forældre til et enebarn eller et barn, som har meget ældre søskende, skal være opmærksom på."
Europæiske undersøgelser viser da også, at langt de fleste forældre ikke som udgangspunkt ønsker sig bare ét barn. At mange alligevel ender sådan kan skyldes høj alder, erhvervsfrekvens eller ringe offentlige pasningsmuligheder, mener Marianne Levinsen.
I mange andre lande i Europa er der nemlig ikke så gode pasningsmuligheder som i Danmark, og det betyder, at kvinder må vælge mellem karriere og børn, hvilket kan få dem til helt at fravælge børn eller blot få et.
"I Sydeuropa må kvinderne vælge, om de vil være mor eller karrierekvinde. De har ikke den samme opbakning i hjemmet som her, fordi kønsrollerne er anderledes, men i Danmark er der ikke nogen undskyldning for kun at få et barn. Kvinder har alle muligheder for at skabe karriere og arbejde samtidig, derfor har vi stadig et glansbillede af, at familien skal bestå af far, mor og to børn."
En anden vægtig grund til dette familiemønster, siger Elisabeth Schönbeck, er, at enebørn ofte med rette ses som lidt sære. De kan virke nørdede, fordi de har haft megen omgang med voksne, har svært ved at passe ind i grupper med andre børn, eller de kan være egoistiske. Enebørn, siger hun, er ikke vant til at dele deres ting med nogen, men heller ikke vant til at kæmpe for tingene, og derfor trækker de sig tit fra flokken og går egne veje.
Derfor sætter hun også spørgsmålstegn ved konklusionen i den amerikanske undersøgelse fra Ohio State University, der fastslår, at enebørn er lige så sociale som andre. Men Elisabeth Schönbeck pointerer, at enebørn ikke kan få de samme sociale færdigheder som børn med søskende. Dette skyldes ganske enkelt, at de ikke vokser op som en del af et hierarki, hvor de får sat grænser, lærer at tackle konflikter eller bliver udfordret og drillet af andre børn. Alligevel er hun ikke i tvivl om, hvem hun helst vil arbejde sammen med.
"Enebørn er generelt bare mere ambitiøse og har højere forventninger til deres eget og andres arbejde. De kommer til tiden og afleverer før deadline. Derfor er de ofte vindere, og det er en god egenskab på arbejdsmarkedet."
@Rubr.fakta 2 dæk:Gode råd til forældre til et enebarn
Enebørn skal have lov til at være børn og ikke små voksne. Hvis far, mor og barnet snakker, skal det ikke være tre voksnes samtale, men en samtale mellem barn og voksne. For at stimulere barnet er det vigtigt at være opmærksom på, at enebarnet har jævnaldrende kammerater at lege med og rejse på ferie med, så det lærer at indgå i et hierarki, blive drillet lidt og få modgang. Det skal lære at dele sine ting med andre, at det ikke altid har ret eller de voksnes fulde opmærksomhed.
Undgå også som forældre til et enebarn at flytte meget rundt, for enebarnet har ikke søskende at støtte sig til i den første tid på det nye sted. Derfor er kammeraterne og jævnaldrende i familien endnu vigtigere for enebarnet end for børn med søskende.