Prøv avisen

Dine, mine og vores børn: Hos familien Malling Vårdal er der harmoni og højt til loftet

Siden Stine Malling Vårdal og Kristian Moi Vårdal fandt sammen i 2004, har de fem sammenbragte søskende været vant til at tilbringe meget tid sammen, og det er aldrig blevet forsøgt planlagt, at de tre delebørn skulle komme mest muligt på skift. Foto: Heidi Lundsgaard/Scanpix

Kan man få så godt et forhold til sin ekspartner efter skilsmissen, at man inviterer til fødselsdage hos hinanden? Ja, lyder det fra familien Malling Vårdal. Slug nogle kameler, og tænk på børnene først, lyder recepten

Det svinder hurtigt ind i wienerbrødsstangen, der står og frister i al sin herlighed midt på bordet. Ikke sært, for der er mange munde at mætte i familien Malling Vårdal, der har taget plads omkring spisebordet i deres nordfynske sommerhus for at fortælle lidt om livet i en familie, hvor hverdagen består af dine, mine og vores børn.

Og fortælle, det kan de – også indimellem i munden på hinanden. Men på den gode måde forstås, hvor alle gerne vil bidrage til at nuancere de historier og begivenheder, der bliver trukket frem.

”Sådan er det altid ved middagsbordet. En gang imellem er vi voksne nødt til at sige: ’Stop, så er det den næstes tur til at tale’,” siger 43-årige Stine Malling Vårdal, der til hverdag er pædagogisk leder og lærer på en privatskole i Odense.

Hun er også mor i familien. Eller det vil sige: Hun er mor til August på 16 år, som hun har med sin ekspartner, og så er hun mor til tvillingerne Sigurd og Laurits på 11 år, som hun har sammen med sin nuværende mand, 39-årige Kristian Moi Vårdal, der er praktiserende læge. Han er derudover far til Madison på 21 år, som også sidder med ved bordet. Ham har han med sin ekskone, der er amerikaner og bor i USA med deres fælles datter, Sarah på 17 år.

Fra Madison var 13 til 15 år, boede han også hos sin mor i USA, men savnet efter alt det, han var vokset op med i Danmark, blev for stort, og derfor flyttede han tilbage til sin far og dennes nye kone.

”Der har da været nogle gange, da jeg var yngre, hvor jeg kunne føle, at jeg manglede min mor. Men nu har jeg vænnet mig så meget til at bo så langt fra hende og de andre, jeg kender i USA. Og det er nok blevet sådan, at hvis de er ude af syne, så glemmer jeg dem lidt. Jeg har jo også valgt at bo der, hvor jeg helst vil være,” siger han.

Rumelige eksægtefæller

Som i andre forliste ægteskaber, hvor der er børn involveret, har hverken Stine Malling Vårdal eller Kristian Moi Vårdal kunnet kappe båndene fuldstændigt til deres eksægtefæller. Men hvor Kristian Moi Vårdal i dag kun har begrænset kontakt med sin ekskone i USA, er Stine Malling Vårdals eksmand og hans nye familie en ikke ubetydelig del af familiens liv, skønt de gik fra hinanden, da sønnen August var blot et år.

”Vi har fra starten holdt Augusts fødselsdage sammen, og i dag bliver vi også inviteret, når Thomas’ (Stine Malling Vårdals eksmand, red.) piger har fødselsdag, ligesom vi inviterer, når vores drenge har fødselsdag. Vi holdt også Augusts konfirmation sammen og har såmænd også i en snæver vending passet hinandens børn,” siger Stine Malling Vårdal og topper det med at fortælle, at hendes eksmand og hans nye kone skam også var med til hendes og Kristian Moi Vårdals bryllup for syv år siden.

De ved godt, at den måde at omgås hinanden på langtfra er normen i skilsmissefamilier, og det gode forhold er da heller ikke kommet ganske af sig selv.

”Vi har været rigtige gode til at holde mund. For guderne skal vide, at når man går fra hinanden, så er der ikke grænser for, hvor mange ting, man kan blive uenige om. Der var da også nogle af Augusts fars dispositioner, som jeg ikke var enig i, og de første par år, da vi holdt Augusts fødselsdag sammen, var det lidt anstrengt. Men samtidig er jeg også heldig, at jeg har en god far til ham, og mit bedste råd til andre må være at spørge sig selv: ’Ok, selvom du er uenig, skader det så dit barn?’. Hvis ikke, så slug så mange kameler, du overhovedet kan. ’Jamen, så kan jeg ikke være tro mod mig selv’, vil nogle indvende. Men der må jeg bare sige, at først og fremmest handler det altså om dit barn,” siger hun bestemt.

For Kristian Moi Vårdal giver det god mening, at hans kones eksmand og dennes nye familie er en del af deres sociale liv i dag.

”Det handler også om, at min ekskone og jeg ikke har et særlig godt forhold. Derfor har det været værdifuldt at have et godt forhold til Thomas og Elise. Man er meget mere tilpas og får lettere ved at tale om tingene, ligesom det smitter af på børnene, når der ikke er så mange problemstillinger. Og for mit eget vedkommende har jeg aldrig følt mig truet,” siger han og får omgående respons fra den anden ende af bordet.

”For at det overhovedet kan være sådan, kræver det, at man får nogle rummelige nye partnere. Og der har min eksmand fået en fantastisk kone, og jeg kan heller ikke brokke mig. Jeg er meget taknemmelig for, at Kristian har reageret, som han har. Han kunne jo lige så godt have syntes, at det var noget mærkeligt noget, at vi skulle ses med min eksmand,” siger Stine Malling Vårdal.

Familiens tre delebørn er alle, da de hver især var i otteårsalderen, gået igennem en periode, hvor forældrenes skilsmisse har fyldt ekstra meget i dem. Men ellers har de generelt trivedes med at være børn i en familie, hvor der også senere er kommet et par brødre til. Tvillingerne Laurits og Sigurd, som modsat dem selv bor med begge deres forældre.

”Jeg syntes, at det var fedt, at jeg fik en storebror og storesøster. Og jeg blev også glad for mine to små brødre. Jeg synes, vi kan lave mange ting sammen, og interessen for blandt andet ’Star Wars’ har jeg da fået fra Madison,” siger August.

Han og de andre fire søskende har, siden Stine Malling Vårdal og Kristian Moi Vårdal fandt sammen i 2004, været vant til at tilbringe meget tid sammen, og det er aldrig blevet forsøgt planlagt, at de tre delebørn skulle komme mest muligt på skift. Samtidig har der dog været en bevidsthed om, at de ikke skulle presses til at føle sig som ”rigtige” søskende.

”Vi har bare været utrolig heldige, at de ret hurtigt blev glade for hinanden,” siger Stine Malling Vårdal.

Opdrag ikke på bonusbørn

Når det kommer til børneopdragelse, har der siden dag ét været én overordnet regel i familien. Reglen siger, at såfremt der er uenighed om noget opdragelsesmæssigt i forhold til de tre delebørn, så har den biologiske forælder altid det sidste ord.

”Det har nok nogle gange været lidt svært for Madison og Sarah, fordi Kristian er lidt mere striks i sin opdragelse, end jeg er. Men der har vi været helt åbne over for børnene og sagt, at man har vetoret på sit eget barn. Og det har faktisk sparet os for nogle problemer, tror jeg,” siger Stine Malling Vårdal.

Madison indskyder, at han kun kan erindre at have været træt af, at August ikke skulle have vasket håret så tit, som han og hans søster skulle, hvilket får resten af flokken til at bryde ud i grin.

”Men ellers har jeg faktisk været overrasket over, at I har kunnet være enige om så meget. Men I har vel også diskuteret det alene, så I har kunnet fremstå enige foran os?”

Og den 21-årige medicinstuderende har ganske ret. Med hver en skilsmisse i bagagen har parret forsøgt at lære af tidligere tiders fejl og misforståelser.

”Vi har jo haft noget at relatere til og har stået ved afgrunden i kraft af vores skilsmisser. Vi ved godt, hvor galt det kan gå mellem forældre. Og jeg har selv kaldt vores familie for det store sociale eksperiment, fordi der jo er rigtig mange holdninger, og vi er flere forskellige typer mennesker,” siger Kristian Moi Vårdal.

Familiens to yngste, frugten af Stine Malling Vårdal og Kristian Moi Vårdals ægteskab, kender intet til at skulle dele deres liv mellem to familier, men at de føler sig heldige med ældre søskende, er der næppe nogen tvivl om.

”De er aldrig afvisende over for os og vil gerne lytte til os og være sammen med os. Og så er det rart med nogle ældre brødre, der er lidt klogere, så de kan hjælpe os,” siger Sigurd.

”Selvom vi ellers nogle gange har ødelagt nogle af deres ting, da vi var små,” indskyder Laurits.

Så er der det med kærligheden. Til hel- og halvsøskende, stedfar og stedmor og til de eller det barn, der ikke fra naturen er ens egne/eget. Ikke et emne, der har været oppe at vende så konkret tidligere, og som for en kort stund efterlader den ellers meget talende familie i tavshed.

Stine Malling Vårdal er den første til at melde ud.

”Man elsker ikke sine stedbørn på helt samme måde som sine egne børn. Men de har en kæmpe plads inde i en. Jeg vil sammenligne det med den kærlighed, jeg har til min søster eller til mine forældre,” siger hun mest henvendt til Madison.

Hverken han eller August har tænkt specielt meget over det emne, ytrer de, og måske er det også bare sådan, det skal være.

”Jeg ved jo godt, at jeg godt kan lide jer begge to. Måske elsker jeg min far mere, men det er ikke noget, jeg har tænkt over de sidste mange år. Måske har jeg det sværere med dig, Stine, hvis du er sur på mig, end hvis min far er. Men ellers ikke. Og der har August det sikkert omvendt,” siger Madison og kigger over på den 17-årige gymnasieelev, der nikker bekræftende.

Kristian Moi Vårdal er ikke i tvivl.

”Man kan også vende det om og sige, at hvis Stine og jeg nu blev skilt, så ville der blive et kæmpe savn af de børn, der ikke er vores egne. Det er jeg sikker på,” siger han.

Foto: Heidi Lundsgaard
Foto: Heidi Lundsgaard
Foto: Heidi Lundsgaard
Foto: Heidi Lundsgaard