Det kan være barsk. Kontorchef i Familiestyrelsen Trine Hede, der i mange år har beskæftiget sig med adoptionsområdet, forstår udmærket, at ansøgere, som føler sig sunde og raske, kan have svært ved at godtage et afslag, der er begrundet i deres helbred, men hun understreger, at hensynet til barnet vejer tungest.
Vi må hele tiden holde os for øje, at der er tale om adopterede børn, som en gang har prøvet at miste, og derfor har vi også rent etisk en forpligtelse til at værne dem mod at blive udsat for sådan et svigt en gang til. Og vi må huske på, at man ikke adopterer børn, for at forældre kan få børn, men for at børn kan få forældre, siger hun.
Listen over problematiske fysiske og psykiske helbredstilstande er lang. Har man eksempelvis haft en blodprop i hjertet, lider man af visse tarmsygdomme, eller har man langvarige psykiske lidelser, udløser det afslag ifølge Adoptionsnævnets "Vejledning om vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold", der netop er blevet revideret. Men Trine Hede understreger, at der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.
– Selvom vejledningen til helbredskrav opdateres, vil den kun være et udgangspunkt for en vurdering af en ansøgers helbredsforhold, herunder om personen kan leve hele barnets opvækst. Det er vel vidende, at man kan gå ud foran en bil og blive kørt ned, men vi må vurdere de konstaterbare helbredsmæssige problemer og lave langtidsprognoser for forventninger til forældrenes helbred i den periode, barnet vokser op.
Hos foreningen Adoption & Samfund bakker man op om, at der skal være veldokumenterede helbredskrav til ansøgerne. Indimellem lægger foreningen dog pres på Adoptionsnævnet for at få revideret reglerne, så de er ajour med den lægelige udvikling, fortæller foreningens formand, Michael Paaske.
– Der er også blevet lempet lidt på visse sygdomskategorier. Eksempelvis i forhold til sukkersyge, hvor man, hvis man har en velreguleret sukkersyge, kan blive godkendt i modsætning til tidligere.
Det bekræfter Trine Hede.
– Det, der var farligt engang, regnes måske ikke for farligt mere. For eksempel ser man ikke så alvorligt på, at en person har haft livmoderhalskræft, som man gjorde tidligere. Kræftforskningen er blevet langt mere differentieret, og behandlingerne bliver hele tiden bedre.
Overvægt er en helbredsfaktor, der kigges nøje på, fordi et højt BMI-tal statistisk set er forbundet med høj dødelighed og risiko for følgesygdomme. Det betyder dog ikke, at man ikke kan blive godkendt, hvis man vejer et par kilo for meget, forklarer Trine Hede.
– Men vejer man meget for meget, kan det blive afgørende, og det kan være svært at forstå, fordi man ikke her og nu føler sig syg. Men igen er det en individuel vurdering, og der kan være tale om formildende omstændigheder, hvis man for eksempel er ung eller ikke ryger, så ens risiko for at dø før tid er mindre, siger hun.
Men selvom det er dokumenteret, at rygning er forbundet med overdødelighed, udløser et stort forbrug af cigaretter ikke automatisk et afslag, som reglerne er i dag.
– Rygning er en farlig ting, men livsstilsfaktorer som rygning og alkohol bliver ikke vurderet i sig selv, men i kombination med andre ting – som for eksempel overvægt, siger Trine Hede.
Hos foreningen Adoption & Samfund oplever formand Michael Paaske ligeledes, at spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at man må ryge, når man ikke må være overvægtig, dukker op med jævne mellemrum, og foreningen har vanskeligt ved at give et entydigt svar.
– Det åbner for en masse andre dilemmaer: Hvordan skal man dokumentere, hvor meget der ryges? Og skal det så heller ikke være tilladt at bo i en by med stor forurening?
Souschef i Familiestyrelsen Lene Conrad oplyser, at Adoptionsnævnet i øjeblikket er ved at undersøge spørgsmålet om rygning. Det er dog ikke kun strikse danske regler, der gør det vanskeligt for mennesker med helbredsproblemer at adoptere. Afgiverlandene stiller også krav til de kommende forældre, og flere har skærpet sundhedskravene inden for de senere år, forklarer direktør Jonas Parello-Plesner fra AC Børnehjælp, der formidler udenlandske børn til danske forældre.
– For eksempel kræver Kina og Filippinerne, at BMI ikke må overstige 40, men det er betydeligt over det danske krav, så det har danske familier, som reglerne er nu, ikke besvær med at opfylde. Thailand og Tjekkiet kan afvise, hvis forældrene eksempelvis har været i psykisk behandling, og derfor er vi restriktive med at sende sådanne forældreansøgninger ud for ikke at skabe skuffelse hos alle parter. I adoption kræves der både helbredsoplysninger fra børnene og fra de kommende forældre. Det gælder om at finde den rette balance, siger han.