Prøv avisen

Historien om et ægteskab

Rolf Bagger skriver sig i bogen ind på sine forældres lukkede verden. -- Foto: Henning Bagger

Der er ætsende brudstykker i Rolf Baggers bog om sine forældre

Kan en forfatter træde ud af den historie, han vil fortælle, og lade alene kendsgerningerne sige, hvad der skal siges? Noget i den retning er det, Rolf Bagger forsøger i sin bog "Nyvej 10A", hvor han skriver sig ind på sine afdøde forældres for ham lukkede virkelighed, hvor ydre glans blev modsvaret af indre armod.

Et forløb set udefra, et spektakulært forløb, men underbelyst. Meget får vi at vide - og alligevel for lidt. Bogen består af brudstykker, der hver for sig kan være både bevægende og ætsende, men de udgør ikke en forløst helhed.

Rolf Bagger vil ikke digte, men kun skrive, hvad han ved. I indledningen forholder han sig polemisk til en memoirelitteratur, der er "uden førstehånds-forbindelse til realiteterne", og hvor alt beror på forfatterens egen opfattelse af den verden, der var engang. Strålende litteratur er ofte resultatet, erkender Bagger. Men sandhedsværdien tvivler han på. Hans egen metode, der overholdes med streng konsekvens, er nærmest historikerens: Læseren må på baggrund af det materiale, der lægges frem, selv komme med et bud på, hvad sandheden eller sandhederne er om forældrenes overvejende ulykkelige, men tilsyneladende uopløselige samliv. Bagger afholder sig fra at konkludere.

Han sammeligner rejsen ind i omegnen af den tavshed, bag hvilken forældrene skjulte deres hemmeligheder, med en sejlads i en ukendt skærgård i tåge og uden hverken søkort eller radar. Erindringen som kildemateriale - eller for at blive i billedet: som kompas – tror han ikke på. Men naturligvis indgår personlige erindringer, til dels i form af barnets stykvise erkendelse.

Titlen er adressen på forfatterens barndomshjem på Frederiksberg, en adresse, der under besættelsen spillede en vigtig rolle i modstandskampen, idet den blev benyttet først af Holger Danske og senere af BOPA som blandt andet mødested, våben- og sprængstofdepot samt som skjulested for modstandsfolk, der skulle til Sverige.

Anna og Gregers Bagger betegnes i en bog om Holger Danske – Jørgen Kielers "Nordens lænkehunde" (1993) – som nogle af denne gruppes "mest effektive og frygtløse hjælpere". Den del af "Nyvej 10A", der foregår under besættelsen – med atmosfæreladede, selvoplevede skildringer af den farlige hverdage – er den mest samlede. Men om forældrenes indsats i modstandskampen fortælles ikke meget.

Efterkrigsårene var af fest og fremgang, i hvert fald på overfladen. Gregers Bagger blev teknisk direktør i De Danske Spritfabrikker og medlem af direktionen. Et liv på første klasse, dog med en trist afslutning.

Anna Bagger var uddannet som operasangerinde ved Det Kongelige Teater, debuterede i 1929 og fik glimrende anmeldelser. Men karrieren sluttede, før den rigtigt var kommet i gang. Anna Bagger blev ramt af et sammenbrud og måtte efterfølgende indlægges. Det var ikke den eneste gang, hun brød sammen. Hendes hulken var ikke til at overhøre og slet ikke for hendes to værgeløse børn. Det er knugende læsning.

Men ellers savner jeg hos Bagger et friere og dristigere forhold til stoffet. Så kunne han måske – vel i modsætning til, hvad han selv mener - være kommet det fortrængte nærmere. Forfattere må jo af og til "lyve" for at sige sandheden.

Rolf Bagger: Nyvej 10A. 132 sider. 198 kroner. Poul Kristensens Forlag.

grymer@kristeligt-dagblad.dk