Prøv avisen

Hjælp, jeg har aldrig haft en kæreste

For nogle, der er alene, og som ønsker en livsledsager, kan det hjælpe at opsøge situationer, hvor man møder mennesker, man ikke tidligere har mødt.

35-årige Niels Erik er alene og spørger, hvordan han bliver lykkelig. Håbet om kone og børn har han nærmest opgivet

Kære brevkasse. Jeg er en 35-årig mand, og jeg er single. Jeg har aldrig haft en kæreste eller haft sex. Hvordan skal jeg indstille mig på, at jeg aldrig får lov til at opleve kærlighed og sex? Hvordan skal jeg nogensinde blive lykkelig? Hvad skal jeg bruge mit liv på, når jeg aldrig får kone og børn?

 Venlig hilsen Niels Erik 

Kære Niels Erik

Tak for dit brev og dit konkrete spørgsmål. Dit brev er ikke så langt, så vi ved ikke så meget om din baggrund og om, hvordan livets med- og modgange har formet dig indtil nu, og hvordan din hverdag er. Vi kender heller ikke dine livsværdier – eller sagt med andre ord, hvilket kompas du styrer efter. 

Når det er sagt, må du have dine grunde til at skrive så lidt, som du gør. Måske fordi du ligesom flere andre, og måske især mænd, oplever det ganske skamfuldt at være uden kæreste og uden seksuelle erfaringer i din alder, når kulturen omkring er så fuld af seksuelle temaer og med udstilling af partnervalg og hyppig og ofte letfærdig omtale i diverse medier af seksuallivets mange facetter. 

Kontrasten til din egen situation og dit eget indre kan derfor måske opleves udfordrende og smertelig mange gange. Vi tænker måske også, at du har en etisk tilgang til dine længsler, for kærlighed finder man ikke på ethvert gadehjørne og kan ikke købes for penge. Men sex er til tider lettere at få og koster måske ikke så mange kroner. Ønskes kærligheden som forudsætning, må der gås en mere udfordrende vej, hvor man også må leve med udækkede savn og behov. 

Skulle vi vove at skrive noget til dig, som samtidig er lidt alment, fordi vi ikke kender din konkrete situation, vil vi nævne nogle ting. Det første, vi vil understrege, er, at der måske ikke er grund til at opgive ambitionen og håbet og længslen efter at finde en livsledsager. For du er jo ganske ung. Måske kunne det lykkes, hvis du tog nogle initiativer, som optimerede dine chancer for at møde en, som du kunne lære at kende og holde af, og som havde det samme ønske om dig?

Vi ved ikke noget om, hvilke forsøg og tiltag du har prøvet indtil nu. Men vi kender en del mennesker i din situation, som på en måde inden i sig selv nærmest har opgivet på forhånd, og som i en del år har tænkt, at der måske en dag kom en person forbi. Og når det så ikke er sket igennem flere år, bliver det til en slags bekræftelse på de indre forudsigelser af, at der nok ikke er nogen.

At optimere chancerne for at møde en, som har samme interesser som en selv, eller som er helt modsat, og som man alligevel kan falde i hak med, er måske det vigtigste at understrege, hvis man ønsker en realistisk tilgang til at finde en livsledsager. Er man i din alder, er de forskellige emner for potentielle kærester måske allerede passeret på arbejdspladsen og i de nærmeste private cirkler. Og det har måske givet nogle afslag eller afvisninger, som har bidraget til mindre frimodighed. Derfor må du prøve at øge og optimere mulighederne for at møde et menneske, du ikke tidligere har mødt.

Hvis det er noget af ovenstående, det handler om, kan det konkret betyde, at du for eksempel melder dig til rejser i udlandet med rejseledsagere i samme situation, at du tager på nogle højskolekurser, at du melder dig til aftenskoler, at du indgår med andre i meningsfuldt frivilligt arbejde, og at du melder dig på en af de mere seriøse datingsider på internettet. 

Vi er ganske klar over, at der på denne vej let kan være mange anstrengelser og mange skuffelser. Men vi ved også, at der kan være gode oplevelser og vigtige møder. Måske kunne du opsøge eller snakke med nogen, som har prøvet det med datingsider, og som kunne hjælpe dig med opmuntring og gode råd om, hvordan man gør, når man for eksempel møder et fremmed menneske første gang på en café, og allerede efter fem minutter ved, at man gerne ville være et andet sted. Og hvordan man går langsomt frem for at lære den anden at kende, hvis det er et menneske, hvor man mærker en gryende gensidig interesse.

Det vigtige er nok en realistisk og aktiv tilgang til projektet og meget gerne sekunderet af en god ven, som kan opmuntre, vejlede og støtte, når modgangene er der. Du må prøve at fylde dit liv med gode værdier, venner og kropslige og åndelige interesser. Det kan lyde let og også let blive for let sagt. Alligevel er der andet og mere og vigtigere ting i livet end at satse alt på et bræt og kun lade det lykkes, hvis der er en partner og et seksualliv og nogle børn.

Vi kender en del, hvis liv ikke har indbefattet en ægtefælle og egne børn og familie. Vi tror for mange, at lysten og længslen har været der, men som gennem sorgen over ikke at få det, man kunne ønske sig, alligevel har fundet meningsfulde venskaber, interesser og sager at bruge liv og kræfter på. 

Mange af verdens gode mennesker havde ikke en partner, og deres liv indebar så vidt vides ikke et aktivt sexliv. Paulus, Søren Kierkegaard og moder Teresa er blot få af dem, og de er måske ikke blandt dem, som vi almindeligvis sammenligner os med. Men mange andre ukendte og helt almindelige mennesker har haft det på samme måde. Man behøver ikke at være unormal som single, og en partner er ikke kun en forsikring for et enkelt eller lykkeligt liv. 

Det er måske ikke altid, som man har det i livet, som betyder det meste, men hvordan man møder det. Også det kan siges for let. Alligevel vover vi at minde om, at vejen til det meningsfulde eller gode liv ikke altid er det lykkelige eller nemme liv. Men at man kan tage sit liv på sig – og finde realistiske måder at håndtere de udfordringer på, som livets ofte uretfærdige tilskikkelser møder os med. Vi håber meget, at du i dit liv kan finde meningsfulde gøremål og have nære venner at dele liv og tanker med.

Mange hilsner

Annette og Jørgen Due Madsen svarer på spørgsmål om livet. Foto: Arkivfoto.