Op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress. Det drejer sig om børn, der ikke trives, fordi der er ubalance i barnets eller familiens liv. Meldingen kommer fra psykolog Lisbeth Lenchler-Hübertz, der underviser lærere om børns reaktioner på stressbelastninger.
I 11 år har hun arbejdet med børn med stressproblematik og set på forholdet mellem tilbagevendende smerter og stressbelastninger.
– En del børn og unge med for eksempel tilbagevendende hovedpine eller mavepine giver udtryk for et præstationspres, der er en følelse af stress både på et bogligt og personligt plan, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz. Sammen med familiekonsulent Lene Bjerring Bagger og sygeplejerske Lisbeth Elmgaard Jensen har hun skrevet den netop udkomne bog "Når børn får stress".
At børn bliver stressede af et præstationspres er også dokumenteret i en af de få kvantitative undersøgelser, som er foretaget i Danmark af børns oplevelse af stress.
I øjeblikket indsamles datamaterialet til en ny stor undersøgelse af skolebørns trivsel.
Den seneste Skolebørnsundersøgelse blev gennemført i 2002 og omfattede 9000 skoleelever i alderen 11 til 15 år. Den viser, at de ældste elever i folkeskolen er stressede af skolearbejdet. Hver fjerde 15-årig føler sig stresset i forhold til skolearbejde.
– Der er en forbavsende stor andel, som siger, at de er stressede af skolearbejdet og store andele af eleverne, som lider af hyppige symptomer som hovedpine,
mavepine, ondt i ryggen, nervøsitet, indsovningsbesvær, svimmelhed, irritation og tristhed, siger Bjørn Holstein, der er professor i medicinsk sociologi og leder Skolebørnsundersøgelsen.
– Det er ikke let at forklare, hvorfor der er så mange helbredsproblemer i denne aldersgruppe, fordi hovedparten formentlig er raske i medicinsk forstand, men det er for unuanceret bare at forklare det som stress, siger han.
En tæt og tryg kontakt til voksne er afgørende for at forebygge en negativ stress, konkluderer psykolog Lisbeth Lenchler-Hübertz. Samme vurdering har professor dr.phil. Per Schultz Jørgensen, der i mange år har forsket i børnepsykologi. Det store flertal af børn og unge har voksne, de kan tale fortroligt med, men ifølge Skolebørnsundersøgelsen, kan op imod hver femte af de 11 til 15-årige ikke tale fortroligt med deres forældre eller er socialt isolerede.
– Vi har fået friheden til at gå vore egne veje, men det betyder også, at vi selv, uanset alder, må kæmpe for at få et netværk til at hænge sammen, siger Per Schultz Jørgensen.
– Stress i børnehøjde handler ikke om at sætte sig ned og slappe af, men om en overvældende følelse af ikke at kunne magte de udfordringer, livet giver. Børn skal have voksne at gå til, når livet gør ondt. Når det ikke er tilfældet, ser vi børn, som reagerer med symptomer på stress, siger han.