Hvor meget ved du egentlig om din partners seksuelle ønsker, længsler og ængstelser? Og om dine egne?
Dette åbne spørgsmål er kun ét ud af 200 ganske indiskrete spørgsmål i den aktuelle tyske bog ”Think Love”, der endnu ikke er udkommet på dansk.
For de fleste mennesker i et parforhold sætter det ikke bare gang i mange tanker. Det udløser samtidig dybt forskellige svar, afhængigt af hvem svaret er rettet mod.
”Det er selvsagt helt op til læserne, hvordan de bruger spørgsmålene,” fortæller bogens forfatter, Ulrich Clement.
Han er professor dr.phil. og seksual- og parterapeut i sydtyske Heidelberg gennem mere end 30 år.
”Bogen er absolut ikke tænkt som et forhør, men nærmere som et refleksions-tilbud. Nogle vil måske kun besvare en del af spørgsmålene helt for sig selv. Andre vil udvælge nogle sammen med deres partner eller reflektere over dem, før de snakker med en ven eller terapeut om det. Men svarene vil helt sikkert falde forskelligt ud alt efter modtageren. Dermed handler bogen også indirekte om, hvordan man vil omgås sit intime liv og sine hemmeligheder,” siger Ulrich Clement.
For overskuelighedens skyld er bogens 200 spørgsmål inddelt i kapitler som ”min fortid”, ”min seksuelle profil”, ”min krop” og ”min moral”.
For Ulrich Clement har det som terapeut været en usædvanlig proces at udforme spørgsmål uden på forhånd at kunne spore sig ind på folks personlige ”knuder”.
Alligevel har han en fornemmelse af sin læseskare, der - medieomtalen af ”Think Love” taget i betragtning - bliver ganske stor.
”Når man er nyforelsket, stiller man jo ikke spørgsmålstegn ved lyst og sex. Læserne eller 'besvarerne' af 'Think Love' vil derfor nok overvejende være folk, der har været i parforhold i længere tid, og som stadig er seksuelt interesserede.”
Et af udgangspunkterne for forfatterens arbejde har været gabet mellem, hvordan og hvor meget der skrives og tales om sex og selvudfoldelse på den ene side og seksualitetens skyggesider på den anden side.
Hvis man ønsker den rent positive fortælling om et dejligt samliv, skal man derfor søge et andet sted, mener han:
”Vi er underlagt en sær lidenskabsterror, hvor sex næsten altid fremstilles som ung, passioneret og vild. Det får måske mange til at føle sig uden for den angivelige fest. Men i min terapeutiske hverdag oplever jeg langt hyppigere, at presset kommer fra partneren, og at der mangler en afstemning mellem dem,” siger Ulrich Clement.
”Sex er jo ikke kun sjovt - i så fald ville det forblive temmelig fladt. Sex kan også være trist, gøre ondt, være sårende eller endda kedeligt.”
Disse svære sider og de helt personlige aspekter - og for eksempel vores uindfriede længsler - taler vi ifølge den tyske psykolog for sjældent om. Selv efter 10, 20 eller 30 års parforhold ved mange af hans klienter derfor også meget lidt om hinandens seksuelle lyster.
Hvordan hænger det sammen i en kultur, der ellers betragter sig selv som seksuelt frigjort?
”Politisk og kulturelt var det relevant at tale om seksuel frigørelse i 1960'erne og 1970'erne - om normer, der skulle nedbrydes. I dag er der jo ikke noget at befri sig fra. Vi har nærmere med et overudbud af seksuelle tilbud og forestillinger at gøre, som individet må lære at navigere i og ofte at sige nej tak til,” siger Ulrich Clement.
Alligevel er der i hans øjne en masse selvpålagte forbud og begrænsninger, som mange ønsker at gøre sig fri af.
”Vores tabuer har ikke som tidligere en moralsk natur, men har mere med angst at gøre. I parforholdet handler det overvejende om angsten for at såre eller frastøde sin partner,” siger Ulrich Clement.
Personligt er han ”absolut ikke fortaler for radikal åbenhed i parforholdet”, og man skal i hans øjne også overveje på forhånd, hvilke af bogens spørgsmål man overhovedet vil dele med sin partner.
”Man indgår selvsagt den risiko, at svarene sårer den anden - eller ryster en selv. Det er en afvejning, der ligner den klassiske terapeutiske situation: Skal jeg gå over denne tærskel, skal jeg vove springet? Det kan kræve stort mod og gøre virkelig ondt.”
I sit daglige virke som terapeut oplever Ulrich Clement ofte par, der har svært ved at forstå, at den erotiske gnist er udslukt, selvom de stadig elsker hinanden og begge har lyst til at have et aktivt sexliv.
Det skyldes til dels vores romantisk-lidenskabelige ideal og dets næsten uovervindelige spænding mellem idealet om, at kærligheden skal vare hele livet, mens lidenskaben skal forblive som i forholdets første par år.
”Mange har svært ved at acceptere, at man kan elske en, man ikke begærer og omvendt. I parforhold har det ofte en tragisk komponent, for der er jo ikke nogen, der har gjort noget forkert. Her bliver mange mennesker hængende i utilfredshed eller endda bitterhed og gensidige bebrejdelser. Og netop her kan de uventede og måske også ubehagelige spørgsmål tilbyde en vej ud af stagnationen,” siger han og læner sig frem i øreklapstolen.
”Hvilke uopfyldte behov har jeg? Ønsker jeg at dele dem, og hvordan kan jeg lade min partner kende og acceptere dem?”, spørger Ulrich Clement retorisk-terapeutisk.
”Desuden skal man ikke overse, at det sjældent handler om frustration over den aftagende kvantitet. Det er især den dalende kvalitet og intensitet, det handler om - altså om opmærksomhed. Føler jeg mig set, forstår min partner mine behov?”.
Helt sikkert er det, at passionen ikke bare kan genoplives ”som den var engang”.
”Det handler om at aktualisere sin seksualitet og finde ud af, hvor man står, og hvad man i dag finder seksuelt relevant og stimulerende. For eksempel kan uudlevede fantasier have en stor værdi - og her tænker jeg ikke kun på de vilde og vovede. Selv kommunikationen om det glemte eller gemte kan i sig selv vække meget til live,” siger Ulrich Clement og klapper på sin bog.
Betyder det, at man altid har god sex, hvis bare man ved, hvad man selv og partneren vil?
”Nej, nej, ikke nødvendigvis. Så simpelt er menneskets følelsesliv ikke. Men negationen er rigtig: Du har sjældent god sex, hvis du slet ikke ved, hvad du vil.”