De betragtede Michael som en søn. Lige siden deres datter var 18 år, havde han været hendes kæreste og en del af familien, men nu følte Anna og Erik pludselig, at de ikke længere kendte ham.
Efter mere end 25 år og to børn sammen var skilsmissen en realitet, og skeletterne væltede ud af skabet: Han havde åbenbart haft en elskerinde det seneste halvandet år, og hvem vidste, hvilke andre hemmeligheder han indeholdt, tænkte de.
”Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på alle de gange, vi har hygget os med ham, og hvor han måske kom lige fra elskerinden. Det var jo falskt det hele,” siger Anna, der gerne vil være anonym af hensyn til børnebørnene.
Det er midt i dette virvar af skuffelse og vrede, at hun og Erik skal være de bedste bedsteforældre, de kan være. De forkæler deres børnebørn, selvfølgelig, og de gør det ekstra meget nu for at give dem et sted, hvor de altid mærker kærlighed og er skærmet fra konflikt, men det er svært at være den neutrale grund, børnebørnene også har brug for.
”Vi taler ikke ondt om deres far, når børnene er i nærheden. Faktisk taler vi slet ikke om ham, og det er måske forkert. Men jeg bliver så vred, når jeg tænker på alt det, han har ødelagt,” siger Anna.
Bedsteforældre har det også svært ved skilsmisse
Mange bedsteforældre står i en tilsvarende situation. Hvor mange, er der ingen, der har overblik over, men når hvert andet ægteskab ender i skilsmisse, og det er velkendt, at en stor andel af de skilte ender i konflikt med hinanden, må tallet være betragteligt.
Det er også den fornemmelse, flere fagfolk har. En af dem er projektkonsulent Camilla Terndrup fra Børns Vilkår. Her ringer en del bedsteforældre til ForældreTelefonen, eller de skriver til den nyoprettede skilsmissebrevkasse, fortæller hun. Og de er ofte meget frustrerede.
”I en skilsmisse bliver børnene nemt fanget i en loyalitetskonflikt og har brug for nogle, der kan skærme af for dem og sige fra, og her spiller bedsteforældrene en helt afgørende rolle. Det er de fleste også meget bevidst om, men det er et farvand fuld af dilemmaer, de bevæger sig i, for hvordan kan de undgå at være farvet af egen sorg og bitterhed? Og hvordan kan de undgå, at det smitter af på deres bestræbelser på at fastholde en eller anden normalitet for børnebørnene? Der er jo stadig fødselsdage, juleaftener og konfirmationer, der skal holdes, og hvordan gør man det, når mor og far ikke kan se på hinanden? Det er klart, at det er svært, og derfor er der et åbenlyst behov for mere hjælp til bedsteforældrene,” siger hun.
Det var præcis derfor, at Ruth Juul i denne måned arrangerede et kursus for bedsteforældre med skilte børn. Hun har været souschef hos Center for Familieudvikling, men har siden 2012 arbejdet som selvstændig konfliktmægler i Center for Kontakt og Dialog.
Begge steder er hun stødt på problemstillingen talrige gange og oplever, at en del bedsteforældre faktisk er så sorgfulde eller har så svært ved at slippe deres bitterhed over skilsmissen, at de kommer til at stå i vejen for en udglatning af konflikten.
Det ville hun imødekomme med et kursus på Løgumkloster Refugium, men der kom blot en enkelt tilmelding. Ifølge Ruth Juul er det dog ikke udtryk for, at problemet ikke er reelt, snarere at det stadig er tabubelagt. Det virker nemlig, som om vi som samfund stadig er usikre på, om en skilsmisse er en social begivenhed eller en social frihedsret, forklarer hun.
”Det, at det enkelte menneske fik ret til og mulighed for ikke at være i en relation, de ikke ønskede, bliver set som et så massivt fremskridt, at det stadig skygger for den livskrise, der kan følge med. Derfor ligger skilsmissen i et underligt rodet felt, hvor man som samfund kun blander sig juridisk. Det betyder bare, at den følelsesmæssige del ikke tildeles særlig meget opmærksomhed,” siger Ruth Juul.
Bedsteforældre kan spille afgørende rolle for børnebørn
Der er selvfølgelig et stort fokus på børnenes tarv i en skilsmisse, understreger hun, ligesom der efterhånden også er kommet en del hjælp til par, der er blevet skilt eller overvejer at blive det. Men der er ingen tradition for at tage bedsteforældrene med i ligningen. Og det er synd. For ikke alene kan en skilsmisse betyde en enorm livsforandring for dem, hvor de ud over sorg og bitterhed også kan føle angst for, hvad der nu sker med deres relation til børnebørnene.
Især faderens forældre kan nemt føle sig afskåret. Men måske lige så vigtigt, så bliver bedsteforældrenes funktion i familien sat på spidsen, siger Ruth Juul, for det er ofte dem, der er tættest på konflikten og dem, der bedst kan sikre, at der fortsat er noget stabilitet i deres børnebørns liv.
”Det er jo typisk hos bedsteforældrene, at børnebørnene skal kunne holde weekend på samme måde som før skilsmissen. Bedsteforældrene kan udgøre garanten for uforanderlighed i en følelsesturbulent tid, og det er en kæmpe ressource. Derfor er der brug for opmærksomhed på bedsteforældrenes betydning, når tingene kører af sporet. Eller når man gerne vil undgå, at de gør det,” siger hun.
Marianne Bitsch er familieretsadvokat og har arbejdet med skilsmissesager siden 1985. Ligesom Ruth Juul oplever hun, at bedsteforældre meget ofte spiller en afgørende rolle for, om det går godt eller skidt efter en skilsmisse.
De familier, der kommer til hende for at få hjælp, er selvsagt kun de familier, der er endt i konflikt, men blandt dem sker det jævnligt, at det netop er bedsteforældrene, som har forstærket konflikten. Typisk fordi de entydigt har taget deres eget barns parti og måske samtidig er gået i panik over udsigten til at blive mere adskilt fra deres børnebørn.
”De vil jo kun deres børn og børnebørns bedste, men følelserne får overtaget,” forklarer Marianne Bitsch.
”De kommer til at fastholde deres barn i de negative versioner af historien, de først blev fortalt lige efter bruddet. Ofte opdager de det ikke selv, eller også skammer de sig over det, og jeg tror, det er derfor, de ikke søger hjælp. Men hvis de gjorde, ville der jo heller ikke været meget hjælp at få.”
Forklaringen på den manglende hjælp skal formentlig findes i, at der ikke er nogen diskussion om problemstillingen, mener familierets- advokaten. Bedsteforældrenes rolle er både underbelyst og undervurderet, og det er ærgerligt, for deres potentiale i det forebyggende arbejde omkring de velkendte skader på børn efter en skilsmisse er betragtelige.
”Hvis vi mere systematisk kan klæde bedsteforældre på til at forblive neutrale og dermed en positiv kraft i skilsmisser, så kan det virkelig gøre en forskel,” siger Marianne Bitch.
Den fornemmelse har Anna også. Hun ville gerne have modtaget noget støtte efter datterens skilsmisse, for bitterheden bliver ved med at gnave i hende.
”I den første tid kunne jeg ikke sove og brugte mange kræfter på at være vred på min tidligere svigersøn. Og selvom jeg synes, vi gør alt, hvad vi kan, for at støtte vores børnebørn, er det klart, at den vrede påvirker vores støtte,” siger hun.